hróðr

287

hrygg

melse, h-ir halir Reg 21 (v. 1. -fullr urigtigt).

hróðrglgð, /, om appell. eller propr. er usikkert, hitt kvaö pá h., det sagde da den stoltglade(y), Hamð 22.

hroorgøro, /, handlingen at digte lovkvad, selve det digtede lovkvad, kveðja e-n at h., til at høre på, Mark 1, 1.

hróðrkvæði, n, rosende.digt, rosende udtalelse, vanr h-a, uden rosende omtale, Gaulr II 21.

hróðrmgl, n. pi, rosende tale, digtningens ord, h. líða mér of hvápta Húsdr 8.

hróðrsíunginn, ad], omslynget af berømmelse, ryomslynget, h-in loftunga, rosende tunge, fuld af hædrende ord (digte), SnE II 232.

hróðrsmíð, /, digtning, digt, Ormr 1, 2. Jfr hroorgøro.

hróðrsonr, m, stolt sön (— hróðmogr), h-synir Haralds Iv 37.

hróSrsvitnir, m, stolt ulv (rettere hróðr-?), om Fenrisulven, Lok 39. Jfr hróðvitnir.

hróðtala, /, rosende tale, beina e-m h-u, give (egl. 'retlede') ens ævne til at beramme, Od 1.

hróðvitnir, m, stolt ulv (måske at opfatte som egennavn), Hates fader, sikkert Fenrisulven, Gri 39, pul IV ee 1.

hróf, n, skibskur (— naust), ór hverju h-i Sturl 3, 13, h-s hestr, skib, pGisl 11, h-s hreinn (rensdyr), d. s., Od 16.

Hróiskelda, /, Roskilde, Valg 8.

1.  hrókr, m, topskarv (pelecanus ater), pul IV xx 7, h. hrafnvins hylja (blodets), ravn (rettelse for hrot o. s. v.), Sindr 1, h. Haddingja vals, d. s., Hál 11, h-a land, havet, pjóðA 4, 2. — Som mandsnavn, to sagnpersoner, Hálfs VI 13; snarest identisk med det fdrste (oprindelig tilnavn), jfr dyn-.

2.  hrókr, m, lang og tynd men klodset person, h. saurugra flóka (foragtelig betegnelse) Korm Lv 13, heimskr h. porm 2, 9, hernuminn h. Qrv VII 17; Rv 23.

Hrólfr, m, forskellige sagnpersoner, H. enn gamli Hyndl 25 (jfr Arkiv 1 255), H. skjótandi Bjark 2, H. kraki Bjark 3, Hl 24 a. — Broder til Torf-Einarr, Gongu-H., TorfE 1.

Hrótnundr, m, sagnperson, H. Gripsson Mhkv 7.

hróp, n, lastende ord, skældsord, ausa h-i ok rógi á e-n Lok 4, grípa við h-i, anvende alle skældsord, pKolb Lv 8, gera h. e-s í e-u, tilföje en skam, Hard 4, brigzl ok h. LU 73.

hrósa, (-aða, -at), 1) rose, omtale noget på i-n rosende måde, h. baugi Vgl 26, árligum verkum h-ar þú verðinum, alt for tidlig roser du måltidet (hvis verðinum ikke er en senere tilföjelse), Hárb 4, h. hug Drv (XI) 7, h. helgi e-s Sigv 12, 24, h. rausn ESk 6, 15, h. verkum e-s ESk 6, 30, h. veg visa ESk 6, 70 (v. 1.), h. ævi e-s Am 3, 11, h-ak því Am 2, 17. ~ 2) rose, rose sig af, være i jublende besiddelse

af, h. gagni Vell 32, h. sigri Jorns 8, h. húsbúnaði Sigv 3, 16, h. korni hjalmporn-uðu Sigv 13, 28, eiga horna fors at h. Steinp; prale af, hirð eigi at h. því Hsv 31.

hrót, n, tag, Fjolnis h., Odins tag,, skjold, Hskv 2, 1; hreggs h., stormens tag, himlen, bj artlogi hreggs h-s, solen, Has 9, leiptra h., himlen, dens glóðir, himmellegemerne, Has 53 (jfr láðvaldr),. heims h., d. s., ferð heims h-s, englene og helgener, Ekúl 1,1 — hjarta h., brystet, Hallbj.

hrótgandr, m, navn på ilden (egl. 'tagets ulv'), pul IV pp 1.

hrótgarmr, m, 'tag-hund', ilden, hgr h. pjóðA 3, 20.

Hrótt, /, ø ved Jæderen (Norge), pul III 3 (her er vokalen rimbestemt), IV bbb 3; i H-i Blakkr 2, 2 (her anomal dativform; h krævet her).

hrumask, (-ðisk), blive affældig, svag, klárar h-isk Bós 6.

hrumr, adj, affældig, svag, h. at fótum Anon (XI) Lv 16; Vigt 23.

hrunbirki, Heinr, er forvansket, mulig af hrauðbirki, s. d.

1.  Hrund, /, valkyrje, pul IV k 4, aaa 2, H-ar hjaldr, kamp, porm 2, 1; H-ar hríö, fif. s., Hl 36 b, H-ar hregg, d. s., Ht 61, H-ar leikr, d. s., H-ar leika (rettelse for luka) skapfrgmuðr, kriger, Korm Lv 19; H-ar handa hnigreyr, sværd, pmáhl 4. — I kenninger, for kvinde: hQrs H-ir Rst 1, H. vells EGils 1, 7, — for økse: H. hræpolls ESk 11, 11. — Forvansket er h. Rorm Lv 43 (for hvit); som v. 1. findes det for hund i en uforståelig sammenhæng, Haustl 11.

2.  Hrund, /, navn på en norsk ø (ved Söndmör), pul IV bbb 1, fyr sunnan H. ESk 7, 10, men H-ar, havet, ESk 13, 13.

Hrungnir, m, jætte (jfr SnE I 270 ff, om hans om Tors kamp), Hårb 14. 15 (hentydning til kampen), Grótt 9, Haustl 15, pul IV b l, haussprengir H-is, Tor, Rdr 17, H-is bani, hammeren, Lok 61; pilja H-is ilja, skjold, Ht 30, stallr H-is fóta, d. s., Korm Lv 14; H-is spjalli, jætte, Hym 16; H-is hurð, sten, klippe, Bergb 2 (jfr bemærkningen om, at jættens skjold var af sten); reið H-is Sigrdr 15, skulde betyde 'Hrungnis vogn', men en sådan er ellers ukendt, og da verslinjen er mangelfuld, er der formodning for, at der skulde stå reið H-is bana, Tors vogn.

hrunsær se hrynsær.

Hriiga, /, jættekvinde (egl. 'dynge', tyk og undersætsig kvinde), pul IV c 2.

hrútr, m, vædder, pul IV aa; h. húms, skib (jfr i prosa hafhrútar, Fms VIII 373), Sigv 3, 2. — Som mandsnavn, H. Øssurs-son, Nj 6.

hryðja, /, jættekvindenavn, v. 1. til Hryggða.

hryðjarnes Merl I 38 se 1. hryggr.

hryggbrot, n, 'rygbrud', afslag på frieri (såtedes almindeligt i nutidsislandsk), Anon (XIV) 1.