hríð

284

Hrím

h. lggðis Edáð 6, h. branda pOísl 6, h. stáls Sigv 1, 3, h. Hlakkar glóða Gporg, h. Viöurs mána pelf, h. geira Hfr 2, 9, h. brodda Ólhv 2, 9, GSúrs 32, HolmgB 4, h. odda porm 2, 13, h. orva Arn 2, 14, Hl 35 b; h. skjaldar ísídr 7, Dagst, h. morðskýja Tindr 1, 7, h. Hildar garða Ólhelg 3, h. Hogna hnigsólar StjO II 6, h. brynju Hl 3°6 a, h. Hamðis klæða H góð, ESk 6, 52; h. hjaltns Hókr 3, Balti 1. — 2) et enkelt angreb, "storm" (under en kamp), gera h. Eg Lv 8, Nefari, vinna harða h. Sigv 2, 14, veita e-m h. Nj 27, skapa h. kerlingar síðu Anon (X) II B 8, h. óx Rst 17, horö h. kom á skjoldu Krm 14, skald fekk h.*til kalda porm 2, 21 (allusion til h. — snestorm), hjaldrs h. Hást 6, Dags h., Dags storm (i Stiklestadslaget) porm 2, 24. — 3) alene for sig 'kamp', pul IV k 2; h-ar gagl, ravn, B krepp 6, h-ar hyrr, sværd (jfr hyrlestir), Bbreidv 2 (men her kan h. også være 'hav', hvis hyrr er 'guld'). — 4) hav, pul IV u 2, h-ar skær, skib,. Evids 1, h-ar her-skíð (s. d.), d. s., Sturl 5, 2, h-ar hregg, havstorm, Sturl 5, 16. — 5) elv. Ori 28, pul IV v 6. — 6) tidsafsnit, ikke synderlig langt (denne betydning slutter sig nær til den förste), nøkkura h., en tid lang, Nkt 14, of h., urigtig læsemåde for í hirð, psvart; herhen hører vel haf gengr h-um við himni, havet sprøjter hyppig mod himlen, med hyppige, momentvise stød, Hyndl 42, hvis ikke ordet her ligefrem betyder vindstød. Jfr bål-, ben-, bryn-,, egg-, eld-, flein-, geir-, glym-, grjót-, gunn-, malm-, nadd-, odd-, skelfi-, stål-, sverð-, vápn-.

hríðblásinn, adj, hvor eller hvorunder stormen blæser, om himlen, h. heiða salr ESk 6, 7.

hríðboði, m, 'storm-bebuder', hranna hests elds (synes at betyde skjoldets) h. kriger, (skjoldets storm, kamp), Bersi 1, 2.

hríðeflandi, m, 'storm-volder', hjgrva hríðeflendr, krigere, Od 16.

hríðeflir, m, s. s. foregående, 'som volder uvejr', Anon (XIII) B 33.

hríðfeldr, adj, stormfuld, h-d svana fjoll, stormoprørte bølger, Ht 76; men h-d ský, skyer fulde af hagl og sne, (v. 1. til harð-móðig ský), Grí 41.

hríðfimr, adj, 'storm-flink', Skoglar h., dygtig i (til) Sköguls storm, 'kampen, HolmgB 1.

hriSgørvandi, m, 'storm-foranstalter', hjorva h., kriger, isldr 21; derimod foreligger der to ord hríð og gørvandi (rent part.) Ounnl Lv 13.

hríðir, m, sværd-navn, (vistnok af hríð), pul IV l 8.

hriSIundr, adj, stridsindet, ophidset i sind (egl. med stormfyldt sind), Vigl 12.

hríðmundaðr, m, 'storm-styrer, -leder', pundar hyrjar hríð, sværdets storm, kamp, dennes 'leder', kriger, Gunnl Lv 7. Jfr Meissner 180.

hríðmól, n. pi, ifølge SnE 1 332 navn på vinteren (egl. 'storm-tid', den tid da stormene begynder at indfinde sig); Stj O II 6: drótt pá er h. sótti er det dog vanskeligt at sige, hvad ordet (hvis det er det rette) betyder; 'om vinteren' (acc. temp.) synes ikke at give nogen mening; 'om morgenen' eller 'om aftenen' vilde bedre kunne passe; i senere islandsk skal ordet betyde: "tempus diei matutin-um vel vespertinum, quo effusiores nivi-um imbres incidunt" (SE, der henviser til Fél. rit 4, 198).

hríðr, m, oksenavn, pul IV ö 2.

hríðremmir, m, 'storm-forstærker', hjors h., kraftig kriger, Vell 11.

hríðtjald, n, 'storm-tælt' himlen, flýti-leygr h-s, solen, dens hilmir, gud, Has 28.

hríð-UHr, m, 'storm-Vil', hrotta h., kriger, Qrettis 15.

hríðvgndr, m, 'storm-vånd', hjalms h., sværd, HolmgB 14.

hríðgflugr, adj, 'storm-kraftig', hjgr-gráps (sværd-bygens) h., kraftig i (til) angreb i kamp, Rst 34.

hrim, n, 1) rim (rimfrost), dat. h-i i en uklar sammenhæng, Arn 5, 19 (jfr Arkiv XXV 298 f.), skaka h. af tjaldi Korm Lv 34, h-i sollinn visundr, om skumsprøjtet blevet til is, Arn 3, 6, h-i stokkin varta, d. s., Arn 2, 4; overført: hjortu, kold hvers konar h-i, verdens kulde, Merl I 51. — 2) sod, røgsod, eimr skaut h-i á her pSær 1.

hrímfaxaðr, adj, med rimfrost i manken, hvis manke er kold, h-ar hrannir, de koldtoppede bølger, Frp I 6.

Hrimfaxi, m, Rimfaxe, nattens hest, (egl. 'med rim i manken'), Vafpr 14, pul IV /r 4.

Hrímgerðr, /, jættekvinde, der færdedes i havet, HHj 17. 20. 21. 24. 27. 29. 30, pul IV c 3.

Hrímgrímnir, m, 1) jættenavn, pul IV b 2, Ski 35. — 2) v. 1. til ulvenavnet hrisgrisnir, s. d.; navnet kunde betyde: 'hvis ansigt er (som) sodet'.

hrimi, m, —. hrim n. rim, hræljóma h. fellr, lig-strålens rimdug falder, sværd-bygens dråber) falder, kampen raser, Ht 61.

hrimkaldr, adj, rimkold, om jætter, enn h-i jotunn, om Yme, Vafpr 21, det samme om Favne, Fåfn 38; om Lokes sön, h. mggr Lok 49. 50.

hrímkálkr, m, 'rimkalk', glasbæger (vistnok på grund af glassets art kaldt således), h. fullr forns mjaðar Ski 37, Lok 53.

Hrimnir, m, jættenavn (egl. 'sodet' eller ~ hrím-þurs?) pul IV b 1, Ski 28, H-is kind Hyndl 32, Bergb 9, H-is dóttir Lod I 2, H-is dróspdr 17, hornstraumr H-is, digterdrikken, digtet, EVald 1. — 2) ild (egl. 'den sodfrembringende', v. 1. hrimir), pul IV pp 1. — 3) galt (v. 1. hrin(n)ir), pul IV dd. — 4) høg, pul IV ss 1. — Jfr And-, Eld-, hall-, Sæ-, val-, vet-, við-.