hrings

283

hrið

hringserkjaðr, adj, som er iført hring-serkr — hringabrynja, iført ringpanser, h-at lið Merl II 46.

hringserkr, m, 'ringsærk', ringbrynje Qrv VII 10 som v. 1. til járnserkr, sveit klædd h-jum Snjólfr 5, fólk samði h-k Ht 36, h-s lituðr, kriger, Am 3, 18, h-ja bol, sværd, Jorns 26. Jfr hringskyrta.

HringsfJQrðr, m, fjord i Bretagne(P), Sigv 1, 10.

hringskati, m, mand som er gavmild på ringe, Sturl 4, 34.

hringskemmir, m, 'ring-afkorter', gavmild mand, Ht 47.

hringskóð, n, 'ringfbrynjens] fordærv', sværd, herðimeiör h-s, kriger, Rst 32.'

hringskúr, /, 'sværd-byge', kamp, (rettelse fra hringstyre), h-ar þollr, kriger, Has 43.

hringskyrta, /, 'ring-skjorte', ringbrynje (jfr hringserkr), Hfr 3, 9, hristask h-ur Hæng IV 2.

hring-Skogul, /, 'ring-Skögul', kvinde, holmleggjar hilmir (₌ litr, skönhed) h-lar HSt 2, 1.

hringsnyrtir, m, 'sværd-pryder', som gör, holder sit sværd (næppe 'ring') blank, kriger, Korm Lv 45.

Hringstaðir, m. pi, Ringsted på Sælland, pjóðA 1, 17. — Sagnhistorisk sted, Hhund I 8. 56.

hringstriSandi, m, 'ring-bekæmper', gavmild mand, ESk 6, 44.

hringstríðir, m, s. s. foregående, Am 5, 23.

hringstýrir, m, fejl, se hringskúr.

Hringsígð, /, sagnlokalitet, Hhund I 8.

hringtælir, m, 'ring-besnærer, ringfjende', gavmild mand, ESk 11, 11.

hringtgpuðr, m, 'ring-ødelægger', gavmild mand, Anon (XII) C 7.

hringvariðr, adj, 'ring-besat' (jfr baug-variör), forsynet med ring, malmr h. Sigsk 68.

hringviSr, m, 'ring- (eller sværd-)træ', mand (kriger), lv 22.

Hringvglnir, m, jættenavn (egl. 'forsynet med en stav, volr, med ring i'?), pul IV f 1.

hringvgrpuðr, m, 'ring-slynger', gavmild mand, Mark 1, 3.

hringpollr, m, 'ring-fyrr' (træ), mand, Gunnl Lv 13, PI 15.

hring-þróttr, m, 'ring-Odin', mand, Has 25.

hringpverrir, m, 'ring-forminsker', gavmild mand, Sturl 5, 18.

hrinkto Ouðr III 5 er intet ord, men forvansket, mulig af hnogt þú (Bugge); i al fald må der søges et ord, der betyder 'at berøve'.

hrinna Haustl 15 v. 1. for (det rigtige) brinna.

hrinnir se hrimnir 'galt'.

hripstoðr, m, jættenavn (v. 1. -stuðr, stvtr, -storðr, ordets betydning og form er uklar; mulig er stvtr, o: stuttr, at foretrække), pul IV b 1.

hripuðr, m, ild-navn, ('den hurtige'?), Gri 1, pul IV pp 3.

1.  Hrist, /, valkyrje, Gri 36, pul IV aaa

1,  — i kenninger, for kvinder: mjaöar H. Ormr 1, 3, lauka brims H. Korm Lv 3, hrings H. Nj 5, H. handar fasta Bjhit 2,

2,  H. hreifa kvista Grettis 46, Rist (sål.) Rinar båls Katr 24, ~ for kriger, mand: H-ar Týr, om Merlin, Merl II 14, — for kamp: H-ar hríð ESk 1, 5, H-ar él EGils 1, 34.

2.  Hrist, /, Ristø i Söndmör, pul IV bbb 5, umbgjorð H-ar, søen, ESk 13, 13.

hrista, (-ta, -tr), ryste, lade bæve, h. skegg pry 1, h. hramma Am 17, h. teina, for at spå, Hym 1, h. spjót Lids 1, darr-aðr h-isk Hak 2, hjorr h-isk, dirrer, bævrer, porf 1, bára h-i grímur Arn 2, 4, grœðir h-i bgrð Mark 1, 16, hafrgst h-ir hlunnvigg Ht 74, himinglæva h-ir Vimrar mar pul III 4, kilir h-tu men Lista Sigv

3,  9, men her er ristu den rigtige læsemåde, (p>órr) h-i barðs búss, rystede, så at det var ved at ødelægges, Steinunn 1; — medium, merki h-usk Arn 5, 17, bjorg h-usk Haustl 16, h-isk oli Húnmork, ved ridtet, Akv 13, marir h-usk, hestene gjorde stærke bevægelser, HHj 28, h-ask hringskyrtur Hæng IV 2; hjarta h-isk, bæver, LU 54; upersonligt, h-ti herfgng Ht 36, búkinn h-i LU 75 (v. L). Part. h-andi: hlífar flagöa h-endr, krigere, GSúrs 34.

hristimeiðr, m, 'rystende træ, træ, der ryster' (trans.), h-ar hjgrva borgar, krigere, Mark 1, 32.

hristir, m, ryster, som ryster (trans.), bevæger, i kenninger, for mænd: h. hjalms Krm 15, h. hjgrva Egils 1, 13, h. hlakkar skins (sværdets) PI 21, h. hjalta Katr 12, h. skjalda Katr 35, h. sikul-gjarðar íss Hallv 2, h. hodda, uddeler af, PI 11, h. hringa, d. s. (eller hringr = sværd?), Nj 2, h. Oeitis galdrs (ved rettelse, men kenningen er ikke god) Gestr 2; — h. hadds mjallar, som ryster hårets sne, som bærer grå hår, gråhåret mand, Anon (XI) Lv 2; — hertoga h., som bringer høvdinger til at vakle, konge, pjóðA 3, 21. Jfr nadd-.

hristi-Sif, /, 'rystende (trans.) Siv', h. hringa, Siv som ryster sværdene, valkyrje eller valkyrjeagtig kvinde, Hild Hegnes datter, (i dette tilfælde næppe af hringr ₌ ring), Rdr 8.

hríð, /, hæftig (og momentan, ikke langvarig) byge, storm (med sne eller regn), angrebsstorm (en enkelt del af den hele kamp), 1) vindbyge, pul IV oo 1, h. fell i bug váða, vinden faldt i sejlenes hulning, i de udspændte sejl, Jorns 33, hlýr þolðu h. Sigv 1, 5, h. kannaði lýði (her kunde h. også betyde 'sø') Jorns 16, h-ar naust, vindens hus, himlen, Has 23 (jfr stillir); — i kenninger, for kamp: h. Hristar ESk 1, 5, h. Hrundar Hl 36 b, h. Fróða Vell 32; h. vápna Ht 65, h. sverða Sigv 2, 5, GDropl 5, h. hjgrva Gunnl Lv 13, h. hjgrs Ólhelg 2,