hregg

279

hrein

den nederste himmel, pul ff, nn. Se Falk, Stud. Hægstad 134.

hreggmóðr, adi, storm-udmattet, Frp I 21.

Hreggnasi, m, et lille fjæld, ås, på det vestlige Snefjældsnæs (Island), Bárð 1.

hregg-Njprðr, m, 'storm-Njord', Hildar veggs (skjoldets) h-Nirðir, krigere, mænd, Grett 2, 9.

hreggrann, m, 'storm-hus, -tag', himlen, fagrgirn hgs h-s, den hbje himmels skönne ild, solen, Leið 2, jofurr hos h-s, gud, Leid 17, gramr h-s, °d. s., Leid 25, h-s konungr, d. s., Mdr 24.

hreggsalr, m, 'storm-sal', himlen, h-ar jgfurr, gud, v. L, for jofurr heims ok himna ESk 6, 64.

hreggskár, adj, 'storm-betrådt', stormomsust, h-tt hlíöartjald, himlen, Merl i 65.

hreggskornir, m, örn, pul IV vv, Anon (X) III a 2, Hæng VII 1.

hreggskrin, n, 'storm-skrin', himlen, Gmlkan 1, 2, Mgr 49.

hreggský, n, 'storm-sky', hringa h., sværdstormens skyer, skjoldene, h. slitusk hringa Krm 9.

hreggstærir, m, 'storm-forstærker', hjalma siks (sværdets) h., kriger, Ölsv 5.

hreggsullr, m, 'storm-svulmen', (sullr — svulst), Skoglar furs (sværdets) h., kamptummelen, Ingj 2, 3.

hreggsvalr, adj, 'storm-kold', om bølgen, Arn 5, 19.

hreggtjald, n, 'storm-tælt', himlen, stillir h-a, gud, Has 1.

hreggvani, adj, 'uden storm, stormfri', hraun-Atla sprakki, jættekvinde, hendes hregg, mod, det hele: 'mod-manglende', pórkatli vasat .... hreggvana, Torkel manglede ikke mod, Isldr 5.

hreggviðr, m, 'storm-træ', hjorva h-ir, krigere, Jorns 30, hjalma skóðs h-ir Jorns 20. — Som mandsnavn, QgngHr 1.

hreggvindr, m, 'storm-vind', hrotta (sværdets) h., kamp, Grettis 4.

hreggvorðr, m, 'storm-vogter', hgbrautar h. — hreggs hóbrautar vorðr, stormens håje vejs, himlens, bevogter, gud, Has 5.

hreggþjalmi, m, 'storm-omslutter', himlen, h-a hilmir, gud, Leid 4.

hreggojd, /, 'storm-tid', Hristar hregggld — styrj-old, kamp, Ht 59.

hregna EgBer er uforståeligt.

Hreiðarr, m, sagnperson, Hálfs III.

Hreiðgotar, m. pi, egl. 'de berømte Goter', men bruges, som det synes, om den skandinaviske folkestamme i almindelighed Vafpr 12; h i forlyd er bestemt ved rimet. Jfr Bugge, Rökst ¹ 35 f., ² 32 f., ifølge det her givne skulde H. være = Østgoterne. I senere norsk-isl. gik h tabt i forlyd og den oprindelige betydning i (h)reið- glemtes. Navnet Reiðgotaland findes adskillige steder; Snorre bruger det =. Gotland (Hkr I 33) og dette er identisk med "Danernes land" (Edda I 530), d. v. s. Jylland, (hermed stemmer fortalen I 26),

jfr hermed Hervarars. i Hauksbók; i samme saga i cod. reg. siges R. at ligge nærmest ved Vendland og nord for Hána-land og Saxland; mellem R. og Húnaland er Myrkviðr. Jfr sammenstillingen Huna leóðe og Hréðgotan i Elene og Widsid. Når det (Ems XI 414) hedder, at R. ligger øst for Polen, er dette uden tvivl fejl for 'vest for'. I det hele må det siges, at man (på Island) har identificeret R. med Jylland (jfr Eygotaland om det danske riges øer).

hreiði, m, oksenavn (sål. ét hds, de øvrige hreði, men metrum kræver lang vokal), pul IV ö 3.

hreiðr, n, rede, Merl I 27, Qrv IX 58.

hreiðrask, (-aöisk), danne sig rede, Merl I 26.

hreifa, (-ða, -ðr), bevæge, h. blóðorm pjsk Lv 3. Uforståeligt GSúrs 27.

hreifi, m, hånd (nedenfor håndleddet), arm, pul IV öö, h-a eldr, guld, h-a elds viðir, mænd, Sigv 2, 13, h-a kvistir, fingrene Grettis 46.

hreifr, adj, mulig foreligger et sådant pmáhl 15 i bet. 'gribende, trykkende', h-a kvíðu.

hreimr, m, klang, tone, illr h. varð í helli, der opstod slem, ynkelig, stöj (klage) i hulen (hvor folk blev indebrændte), Hskv 2, 8. ~ En af Træls sonner hed Hreimr, Rp 12. Jfr orða-.

hrein, /, renhed, h. i hjarta Arngr II 1.

hreina, (-da, -dr), rense, ór hreindu híði EGils 1, 38.

hreinalggr, m, ren væske, jætternes navn på øllet, Alv 34.

hreinbraut, f, 'rensdyr-vej', hede, fjæld, hæst h., om Skotland, EgAð 2.

hreinbyggvir, m, 'ren-bo', hrófs hreinn, skibskurets (nøstets) ren, skib, dets -byggvir, søfarer, om Olaf Tryggvason, ód 16.

hreinferSugr, adj (yngre låneord), ren, kysk, h-ar meydóms greinir, kysk mødom, LU 33, h-astr andi, den hellig ånd, LU 68.

hreingalkn, n, Hym 24, er vanskeligt at forklare: 'rensdyrets fjende' (o: ulv) kan der ikke være tale om; ordet er vistnok fejl for hraungalkn (Gudbr. Vigf.), 'stenuhyre', jætte; h-gQlkn hrutu, jætterne styrtede (ved jordskælvet, der opstod og straks efter nævnes).

hreingróinn, adj, 'rent bevokset', (skjoldr) h. steini ₌ gróinn hreinum steini, malet med lys farve, (men gróinn er valgt af hensyn til hovedordet blað i skjoldkennin-gen), Rdr 1.

hreingullinn, adj, lysende gylden, h-it ker Ht 87.

hreingorr, adj, gjort ren, lys, skinnende, om skjoldet, Haustl 1.

hreinlátr, adj, renlig, elskende renlighed, om en kvinde, Anon (XIII) B 12.

hreinleikr, m, renhed, kyskhed, h-s dyggðir Lil 30.

hreinliga, adv, rent, þvá h. Sól 73.