hrauð

278

hregg-

hrauðbirki, n, 'brynje-stok' (egl. 'birketræ'), sværd, tíeinr.; ordets fðrste del beror på rettelse (for hyr-).

Hrauðnir, m, 1) sø kongenavn (egl. 'som rydder', til hrjóða eller af 1. hrauð), pul IV a 2. — 2) jættenavn, pul IV b 1; h-is gjgld {ved rettelse), skjaldedrikken, digt, Tindr 1, 5.

hrauðung, /, skynding (vokalen er sikret ved metrum, der kan ikke være tale om hrgð-, medmindre man antager metrisk fejl, og det kan man vanskelig hos kong Harald; ordet betyder vel egl. 'rydning'), skjóta af h. Hhard 16.

Hrauðungr, m, 1) søkongenavn, pul IV a 3 (jfr Hrauðnir, betydning identisk Much i Zs. f. deut. alt. LXI (1924)). — 2) jættenavn, pul IV f 3, H-s mær, jættekvinde, Hjálmp II 1. I tilfælde 1—2 er au krævet af metrum. — 3) sagnperson (— den forsteP), Hyndl 26.

hraun, n, 1) stensamling (især efter fjældskred), senere (på Island) 'den størknede lavamasse', handa h., armens sten, guld, glaðsendir handa h-s, gavmild mand, pmaur; kveifar h., huens sten, hoved, GSúrs 27; h-a Bil, utyske, EGils 3, 7. — 2) lavastrækning, fyr h. ofan Anon (XIII) B 31, i h-i Bergb 12. Jfr Beru-, dryn-.

hraun-Atli, m, 'sten-fyrste' (Atli søkongenavn), sprakki h-a, jættekvinde, hendes hregg, sind, mod, Isldr 5.

hraunbúi, m, 'sten-bo', jætte, Hym 38, h-a verstr HHj 25.

hraundrengr, m, 'sten-dreng', jætte, Haustl 17.

hraungalkn se hreingalkn.

hraunhvalr, m, 'sten-hval', jætte (v. 1. hraun-Valir), Hym 36.

hraunketill, m, 'lava-kedel', fordybning, dal i en lavastrækning, Grettis 29.

hraunn, m, hjælm, pul IV s 1; formen er usikker (v. I. r Wr, hrarnr, der ikke lyder mere naturligt).

hraunskjpldungr, m, 'sten-konge', jætte, Qrv IX 19.

hraunsóbyggð, /, ubygd, opfyldt af sten, Hellulands h-ir Qrv IX 61.

hraustgeðr, adj, 'tapper i sind', modig, Bjhit 2, 24, Steinn 3, 11.

hraustla, adv, tappert, pjóðA 4, 24, PI 9. 39.

hraustligr, adj, tapper, h-t bragö Anon (XI) Lv 7.

hraustr, adj, 1) tapper, Sindr 5, Eg Ad 2, Bbreiðv 2, ESk 6, 18 o. s. v., Od 12; Vagn enn h-i Jorns 14; h-ir menn ESk 6, 54, h-ar hetjur Jorns 41; acc. h-an, adverbiel^?), ganga h-an Anon (XII) C 22 (men h-an kan have hørt til et ord i de tabte linjer). — 2) stærk, stærkt bygget, h-t holl, om en kirke, RKet, pålidelig, h. skjoldr Gd 34. Jfr boð-, for-, geð-, lið-, sœmðar-.

hráki, m, spyt, h. Gleipnis tuggu, Fen-risulvens spyt (fråden der flyder ud af dens gab), elven Vgn, hvilket igen er brugt for vgn 'hdb', Stríðk.

hrár, adj, 1) rå, ukogt, hrátt hold porm 1, 5, Nj (XII) 10, Bplv 1, hrátt kjgt Hhund II 7. — 2) saftfrisk, om unge trær og planter, h. viðr Ski 32, jfr Hávm 151 (hvor formen r&v synes krævet).

hreði, m, okse, rettere hreiði, s. d.

hreðjar, /. pi, pungen med testiklerne, Grett 2, 10.

hrefni, n, (den femte) plankerække (fra kølen), pul IV z 7; h-is stóð, skibe, pKolb 3, 3, h-is Goti, d. s., GrHj 3. Jfr Torp, Tidsskr. f. Phil. 3 r. XVI, 144, Falk, Seew 53.

hregg, n, storm, uvejr, især forbundet med sne eller hagl, i kenninger 'storm' i alm., pul IV oo 1, h. austan, snestorm østfra (den drðmte isbjörn i Grönland tydet således), Am 18, harða hvast h. pGisl 2, grimt h. pGisl 10, skýja grjót h-i keyrt Jorns 32, unnr h-i œst pjóðA 1, 16, verðr í h-i svalt Mhkv 21, h. rak borðholkvi Gldr 4, h. bgru (skip) Eforn, h. tók leggja (skip) í spónu Steinunn 1, h. af hróka landi pjóðA 4, 2, húnskriptr (sejlene) h-i blásnar Sturl 4, 14, h. blésu merki ESk 2, 2, h-i hgggvin, om en elv, stormpisket, pdr 6, h. svalteigar, storm på søen, Rv 21, h. hríðar, d. s., Sturl 5, 16, h-s vgn Jpkull 1. — Hyppigt i kenninger for 'kamp': h. pundar porf 2; h. Hggna Vigf 1, h. geira Gldr 5, h. hjorva Jór 5, h. mækis eggja Rsi 20, h. stála Ólhv 2, 6, h. hildar kerta GOdds 7, h. hrotta Kami 1, h. vápna porm 1, 3; h. benvargs (øksens) HSt 2, 5; h. hjalms isldr 21, h. hjalma Arn 5, 5; h. hlifa tit 62, h. hlýrgarðs Ingj 3, h. Hrundar grundar Ht 61; h. hrafns vins pmáhl 13; — h-s hóborg, himlen, Has 45; — uklart er bergstjóra h., jættens vind, man væn-tede 'jættekvindens vind', mod, Giz 2, 2, — h-s váfreið, Tors kærre (se váfreið og húfstjóri), pdr 14; — h-s hrærikytia, blæsebælgen (egl. 'den lille hytte, der bevæger vinden'), Skall 2; — hreggi Anon (X) III B 5 er fejl, mulig for hnøggvi (s. d.), ligeledes hreggs vistnok for veggs Evids 2. Jfr drifa-, flein-, gny-.

hreggbjóðr, m, 'storm-byder', randa h., skjoldstormens, kampens tilbyder, kriger, Úd 8.

hreggblásinn, adj, 'storm-blæst', sat i bevægelse ved stormen, h-in uðr Hfr Lv 26.

hreggboði, m, 'storm-bebuder', hjorva h., kriger, Jorns 36, nættings (sværdets) h., d. s., porm 2, 5.

hreggdraugr, m, 'storm-stok', elfar skíðs (skibets) solar (skjoldets) h., kriger, p Hjalt 1; i øvrigt er ordet h-a rettelse af hreggdoggvar.

hreggdpgg se foranstående.

hreggmiðjungr, m, 'storm-væsen', Hildar h-ar, krigere, Týorm Lv 30.

hreggmildr, adj, 'som gærne vil have med storm at göre, frembringe storm', geirnets (skjoldets) hyrjar (sværdets) h., som gærne vil kæmpe, GOdds 1.

hregg-Mimir, m, 'storm-Mime', navn på