hrafn

277

hraud

mandsnavn: H. Önundsön (c. 1000) Gunnl Lv 6. 8, pKolb 2; H. Sveinbjörnssðn (c. 1200), GO alt 1; Krm 6, her i formen Rafn.

2. Hrafn, m, Åles hest (egl. identisk med foregående, på grund af den ravnsorte farve), pul I a 1, II 3, IV rr 3. — Hyppigt i kenninger for 'skib'; Heita h. ESk 12, 11, Atals h. Anon (X) II B 9; stgðvar h. Hfr 1, 6, varar h. pjódA 1, 12; hlunns h. porm 2, 1; sævar h. VGl 5, hranna h. Vell 10; stafns h. Edáð 2 (jfr flatbolkr), hlýra h. porm 1, 8. Jfr byr-, stál-.°

hrafnblár, ad], ravnsort (om hårets farve), h-ir Erps of barmar, Sörle og Hamde, Rdr 3; jfr hrafnsvartr.

hrafnblót, n, 'ravne-dvrkelse', h-s goði, Odin, Hfr Lv 8.

hrafnfreisíuðr, m, 'ravne-prøver', Odin, mggr h-ar, Balder, Húsdr 10.

hrafnfœðir, m, 'ravne-føder', kriger, Steinn 1, 7.

Sirafngreddir, m, 'ravne-føder' (se gredd-ir), Bkrepp 4, Od 20.

hrafngrennir, m, ' ravne-f øder(?) (se grennir), kriger, Am 6, 17, Halli 2.

hrafngœðir, m, 'ravne-mætter', kriger, v. 1. hrafngreddir, Bkrepp 4.

hrafngælir, m, 'ravne-glæder', kriger Halli 1.

Hrafnista, /, den nummedalske ø, Ramsta, pul IV bbb 1, Hæng II 3.

Hrafnkeiill, m, nordmand (9. årh.), Rdr 1.

hrafnreyðr, /, hvalart, sejhval, pul IV

y 2.

Hrafnsey, /, ukendt ø, Hæng V 2.

Hrafnseyrr, /, Ravenseer (England), Steinn 3, 5.

hrafnskyggn, adj, 'med ravne-öjne', seende så skarpt som ravnen, h-ar ennis sólir EOils 1, 34.

hrafnstýrandi, m, 'ravn-styrer', en del af en kenning, hvis øvrige led sammen med hrafn- betød skib, men verset er forvansket, Eg Ber.

hrafnsvartr, adj, ravnsort, (jfr hrafn-blár), halr enn h-i Hjalmp VI, 2.

hrafnvin, n, 'ravne-vin', blod, h-s hyrr, sværd, Hfr Lv 12, h-s hylir, blodpøle, h-s hylja hrókr, ravn, Sindr 1, h-s hyrr, sværd (jfr hyrgildir), PI 49.

hrafnþarfr, adj, nyttig for, god mod, ravnen, om en dygtig kriger, Am 6, 2.

hrafnýss, m, (-ásar, -æsi), 'ravne-gud', Odin, h-ar vinr, Håner, Haustl 4, heilagt full h-ar, Odins hellige bæger, digterdrikken, digtekunsten, Refr 2, 2 (jfr koma).

Hrakhvammr, m, lokalitet (på Snæ-fjældsnæs, Island; egl. 'den dårlige hvam'), Bárð 3.

Hrami, m, Odins navn (v. 1. hrammi, men metrum taler for kort m), pul IV Ij 4.

1.  hrammr se rammr.

2.  hrammr, m, hånd, arm (egl. 'gribe-

redskab', og kan derfor bruges om menneskers og dyrs forlemmer, klør o. s. v.), pul IV öö, arm, h-a hrynbál, guld, Ormr 1, 4, h-a harðeldr, d. s., pjóðA 1, 14, om en jættekvindes arme, Hjálmp III 8; — om bjornens labber, Sigrdr 16, Am 17; om omens klør, Anon (X) III B 2, Vell 25: om ulvens klør, Am 6, 13. Jfr járn-. hrammtgng, /, 'hånd-tang', arm, h-ar hrynvirgill, guldring, Eg Lv 12; iøvrigt er ordet rettet fra det umulige hvarm-tong. Jfr Meissner s. 140.

hrammþviti, m, 'armsten', guld, bjóðr h-a, gavmild mand, Hfl 17.

hrang, n, tummel, stöj, (v. 1. hrong ur.; af dette ord kommer navnet Hrghgviðr), SnH 2, 6.

Hrani, m, sagnperson, Hrólfs 5, en anden Herv III 2 (en af Amgrimssðn-nerne).

hrannbál, n, 'bølge-flamme', guld, h-s glotuðr, gavmild mand, Hskv 3, 3.

hrannblakkr, m, 'bølge-hest', skib, h-s hól-Njorun, kvinde, Bjhit 2, 12.

hrannblik, n, bølge-glans', guld, h-s Hildr, kvinde, Korm Lv 37. hrannbrjótr se hannbrjótr. hranneldr, m, 'bølge-ild', guld, h-s brigöir, gavmild mand, PI 24.

hranngarðr, m, 'bølge-gærde', langstrakt bølge, Steinn 3, 9. hrannláð, n, 'bølge-land', hav, Ht 35. hrannlog, n, 'bølge-lue' (rettelse for hann-), guld, h-s hælibrekka, kvinde, GSúrs 25.

hrann-Valr, m, 'bølge-hest', skib, h-a fonn, bølgen, dens braut, havet, dets salr, hvælving (der hvælver sig derover), himlen, Refr 2, 3.

hrapa, (-aða, -aðr), styrte, hlunnvigg h., skibene styrter forover (ned i dybet), er i færd med at styrte, Reg 17, h. á dauð-ans stéttir LU 16, h. at augum i eld, styrte i blinde, Herv III 17, h. til sylgjar, styrte af sted til, Merl I 36, h. hræva gjor, ligene styrter, mændene styrter som lig, Merl II 68; heill h-ar e-m, ens lykke brister, går til grunde, Sól 9; vanskeligere er det at forklare h. fyr heill (ilt es fyr heill at h.) Reg 25 se 3. heill.

hrapi, m, et af ildens navne (egl. 'farende'?), pul pp 3.

hrapmunnr, m, 'rask(-gribende) mund', h-ar handa, armenes raske munde, hænderne (— greipar), svelga h-um handa, gribe med hænderne, pdr 17.

Hrappr, m, Islænder (c. 1000), dativ Hrapp, Nj 27.

hrata, (-aða, -at), falde, snuble, styrte, Eysteins arfi h-ar á Elliða staf ni Korm Lv 57, h. i andar dauöa (acc.) Has 9, h-at of mægi mun hverjum pykkja, enhver vil synes, at svogerskabet (giftermålet) fuldbyrdes altfor rask, Alv 1.

1.  hrauð, /, brynje, pul IV t. Jfr Falk. Waff 174.

2.  hrauð, f(P), skib, pul IV z 3. Eller hroð?