hóll

276

hrafn

den var jævn og behagelig, GSiírs 23. — Som stednavn (i Valland; v. 1. hgli), á H-i Sigv 1, 10 (men vistnok forvansker af Dol).

hóllauss, ad], fri for pral, pat es h-t, det er uden pral, det er sandt, pHjalt 1.

hóI-Njorun, /, 'höj-Njörun', hrannblakks (skibets) hóll (bakke), søen, dens Njørun, 'kvinde', BjHit 2, 12, men den slags omskrivninger er noget tvivlsomme.

Hómarr, m, blandt søkongenavne, pul IV a 5.

hóp, n, lille, helst rundagtig, vig med smalt indløb, nór, blandt sønavne, pul IV u 3, h-s hyrr, guld, Rst 35 (jfr hyr-Njorðr).

hopr, m, hob, skare, Alpost 3.

hóra, /, hore, skøge, h. mengi Merl I 49, men da gen. pi. skulde hedde hórna, er det muligt, at det er verbet, der her foreligger og at stedet er forvansket; da originalen har mulieres corrumpent, kan der næppe heller være tale om mase. hórr.

hórdómr, m, ægteskabsbrud, horeri, h. mikill (i heimi) Vsp 45; Mv III 18, Katr 46.

hórr, m, ægteskabsbryder, en gift kones elsker, hverr hefr þinn h. (hór hds) verit, din kones elsker, Lok 30, h. (skr. hór) af e-m, en anden kones elsker (egl. 'ægteskabsbryder ved en', fordi denne er gift og dennes hustru har en elsker), Lok 54. Uden r i stammen, hór, gen. hós, synes ordet (jfr de anførte skrivemåder, og da vel et helt forskelligt ord) at forekomme Hárb 48: Sif á hó heima, hans munt fund vilja, men betydningen synes her klar; vanskeligere er Lok 33: þótt sér varðir fái vers hóss (skr. hós) eða hvárs; meningen synes at være: 'at kvinder skaffer sig en mand eller en elsker'; men da skulde ordstillingen være vers eða hós; men også hvárs er vanskeligt; opfattes det som hvárs tveggja 'bægge dele', og vers eða hós som forklarende apposition, væntede man ikke eða men ok, og det er det, meningen under alle omstændigheder kræver; uagtet eða ofte kan findes brugt identisk med ok (se eöa 4), vilde det dog netop her være noget påfaldende.

hóstu, Am 97, bör vist opfattes som hófstu, hófsk þú, 'du hævede dig, gjorde dig overmodig'.

1.   hót, n, trussel, hræðask h. Reg 9, ekki parf at hræðask h. Mhkv 16, verða fyr h-um Hfr Lv 22, heyra h. Sigv 11, 12; randar h., kamp el. sværd, randar h-s rœkimeiðar, krigere, Grett 2, 6.

2.  hót, n, noget, noget betydeligt (aliquantum), kun i gen. el. dativ, med adjektiver eller adverbier; 1) gen., h-s hejvir (stafnar), meget hóje, pKolb 3, 3, h-s meirr Quðl, h-s annan veg, betydelig anderledes, Háv 9, Blakkr 2, 2, Anon (XIII) B 17, rimeligvis også i h-s baztr, hvor hds. har hóti (mod metrum), Hyndl

32; absolut findes h-s G Sver t 8. — 2) dativ, h-i fyrra SturlB 2, h-i framar Hæng IV 1, h-i síðr Mhkv 1, h-i fieira Leiknir, h-i fleiri Rst 24, h-i minni Jorns. 8, h-i fastara Ingj 1, 4; altid foran komparativ, hvilket også taler for, at det fra Hyndl anførte sted er galt (dog findes dativ med superl. i prosa).

3. hót, n. pi, tegn, lader (gebærder), h. sœmðar, omtrent — sœmð, SnE II 240; almindeligt i nutidsislandsk; dette ord er mulig identisk med 2. hót.

hóta, (-aða, -at), true, h. e-m e-u porm Ol 2, 2.

hótun, f, trussel, Eg Lv 17 (v. 1. hoggvan).

hraða, adv, hurtig, rask, skipta h. Ht 43.

hraSfeigr, ad), hjemfalden til snarlig død, som snart vil dø, Nj 11.

hraSfeldr, urigtig v. 1. for hraö-, harð-sveldr Ht 55; ordet skulde, brugt om kamp, betyde 'hurtig istandbragt', men kunde vel egl. kun betyde 'rask tilendebragt'.

hraðfcerr, ad), hurtig, rask (til at løbe), h. hestr Ghv 18.

hraði, m, som fremskynder, rask uddeler, hrings h., gavmild mand, fyrste, Ht 86.

hraðkvæðr, ad), som taler rask, digter rask, emk h. hilmi at mæra, med hensyn til Hpfudlausn, Arbj 1.

hraðliga, adv, rask, ufortøvet, seg h. Herv II 2.

hraðmæltr, ad), rasktalende, veltalende, Sturl 5, 7, men dadlende, 'som taler uforsigtig, ubesindig', h-t tunga opt sér ógótt of gelr Håvm 29.

hraðskyndir, m, rask fremskynder, h. Gunnar, rask kriger, pdr 17.

hraSsløngvir, m, rask uddeler, h. hringa, gavmild mand, Anon (XII) B 15.

hraðsveldr, ad), bragt til hurtig, rask, at svulme, om kampen (v. 1. harð-, hrað-feldr), Ht 55.

1. hrafn, m, (hramn findes GSvert 7, ramn Leið 16), ravn, pul IV tt 1, xx 2, Hfr 2, 3, Sigv 13, 23, tsldr 10, Harkv 1, pmåhl 6, Vell 36 (som spåfugl), Sturl 5, 10 o. s. v., h. enn hvassleiti pGisl 12, enn døkkvi h. (jfr hosfjaðr) Reg 20, horskir h-ar Ej 45, h. kvað at h-i á meiði Hhund I 5, h. at meiði Brot 5, jfr 13, Odins ravne, Húsdr 9, SnE II 142, Heljar h-ar Sól 67, h-a gjor Hfl 10, h. óð í valblóði Krm 2, dygg fylgja h-s Reg 20, á nef h-i Korm Lv 63; sut h-s tsldr 25, h-a vin, blod, Isldr 1, h-s vins hregg, kamp, p måhl 13, seðja h-a Hhund I 44, h-ar gjalla Gudr II 8, h-s verðgjafi, kriger, Arn 5, 1, h-s órr, d. s., (måske forvansket for hjalms), GDropl 4; h-s ævi, nat, Korm Lv 41; — ramn Olamma þjóðtraðar, skib, o: Noahs ark, Leið 16. — h. fjgturs uforståeligt Audun 2; — h-s hrælundir, Sigrdr 1, er uden tvivl forvansket for hrafn hræs undir, se hrælund. — Som