holm

274

horn

holmrond, /, 'holm-ring', havet, haust-kgld h. ESk 12, 12.

Holmsnes, n, sagnlokalltet, Qrv IX 29.

holmstefna, /, 'holm-stævne', møde på en holm, tvekampsmøde og kamp i alm., Hálfs IV 1.

Holmsteinn, m, en Islænder omkr. 1000, Snorri.

holr, adj, hul, holt hramma hrynbál, den hule ring, Ormr 1, 4 (selve ringen var hul Indvendig), hol bára, hul bølge (Idet den er ved at styrte forover), ESk 13, 7, Mark 1, 5, hol merki, om de af vinden udspilede faner, Qisl 1, 19; h-t skarð, hult (o: halvrundt) skår (i et sværd), Korm Lv 27.

holt, n, 1) den oprindelige betydning 'skov, skovbevokset plads' synes at være den fremherskende l den ældste tid; osp i h-i Hamd 4, til h-s ek gekk (for at få en gambanteinn) Ski 32, sás ór h-i ferr Vpl 16, Hoddmimis h. (hvor menneskeparret Lif og Lifpraslr skjulte sig) Vafpr 45. — 2) senere, især på Island, fik det betydning af 'stenet, bakket, hårdt og ildet frugtbart land', den foreligger sikkert i: pul IV æ 2, h. ok mýrar Lil 93, samt l kennlngen heila bæs h., hoved, Ht 2. — 3) som stednavn, Holtan på Vestfold, dativ H-i (v. 1. holtum af Holt-ar), Yt 32. — holta Korm Lv 26 er formentlig fejl for hasla.

holtriða, kun Hym 27: ok hollt riöa (holtriba R) hver i gognum; delte ord er vanskeligt; hverr be'tyder l hvert fald 'kedel, sænkning' (i jorden), men linjen (l. 2) er metrisk urigtig ( — - — -— for

l---— w ) og formentlig er hver galt;

holtriða kan godt komme af et mask. holtriði; at der her skulde betegnes en 'fjældhule' som Hymers bolig er utænkeligt, da denne ellers i digtet kun fremtræder som 'hal, sal, hov' (se hof); et neutr. holtrið kendes ellers ikke og er desuden ingen naturlig sammensætning. Endelig overfylder disse 2 linjer verset.

holtskriði, m, 'som kryber i (igennem) skove', slange, pul IV qq 2.

holtvartarir, m, 'skov-tvinge, -rem', slange, h-is ennitingl (s. d.), skrække-kjælm, Anon (X) I S 5; jfr vartari.

holund, /, hulsår, sår der går ind i (bryst- eller mave-)hulkeden, h-a valr, ravn, TorfE 3.

hopp, n, hoppen, dans, lystighed, h. heims, verdens forlystelser, Mv III 3.

lioppfagr, adj, skøn i dans, leg, h-fQgr ekkja pmáhl 15.

Hoppr, m, hundenavn ('den hoppende'), Hrólfs 3.

horfa, (-ða, -t), vende (i en vis retning), se, norðr h. dyrr Vsp 38, suðr h-ðu dyrr Rp 26, h. við monnutn, vende mod (og se på), Anon (XI) Lv 3, h. ór heimi, vende sig (og se) bort fra verden, Ski 27, h. við veðri Hæng VI 1.

horn, n, 1) horn (på dyr), af hans h-um (hjortens) Ori 26, h. glóa við himin (også

hjortens) Hhund II 38, hjartar h. Sól 78 jfr 55, hcjtún h-a, hovedet, Hym 19; usikkert med hensyn til meningen er h. Hodd-rofnis Sigrdr 13; hverr setr h. i síðu oðr-um, den ene støder hornet i den andens side, den ene bekæmper den anden, Gdp 51. — 2) drikkehorn, bera e-m h. Grl 36, fór fjolð h-a Am 8, drekka mjoð fullum h-um Sól 56, gyld h. Rst 13, rísta rún á h-i Eg Lv 3, á h-i skal rista (rúnar) Sigrdr 7, vgru i h-i stafir Gudr II 22, vætr horns, Intet (af) i hornet, Eg Lv 36 (hds horn), né (sœlðumk) við hornigi, med horn, fuldt af drik, Hávm 139; — horna 9, drik, Eg Lv 16 (jfr BMÓlsen, Arkiv XIX, 102 f.), h-a sund, d. s., Eg Lv 36, h-a fors, d. s., Stelnp.; — rÍQrn h-a, kvinde, SnE II 218, h-a Hlokk Lids 6. — 3) blæseinstrument, lur, h.° (o: Gjallarhorn) es á lopti Vsp 46, þjóta i h. Hamd 18; h-a blóstr Arn 5, 17. — 4) hjörne, Niðjungr skóf af haugi h. Mhkv 8, sat á h-i vinbjar-ga Harkv 2, á beðjar h-i, hjörnet, udkanten, af sængen, Bjhit 2, 12. — 5) / uforståelig sammenhæng er h. gratz Hornkl Lv. — 6) som elvenavn (rettere Horn?), Gróg 8. Jfr Gjallar-.

Hornbori, m, dværgenavn (egl. 'horn-gennemborer'), Vsp 13, pul IV II 5. Jfr I. Lunddahl, Falbygden 57 f.

hornflæðr, /, 'horn-bølge', drik (øl), skorða h-ar, kvinde, GSúrs 22, hirði-Sága h-ar, d. s., Grettls 35.

hornglóinn, hornglói, m, navne på vædder (egl. 'hvis horn lyser'), pul IV aa; det ene er vist blot en variant af det andet.

horngæla, /, en slags fisk, pul IV x 3 (jfr no. haagjæla 'en mindre haj-art' Aasen, "horngjæl", Nordgård).

horngofugr, adj, som ser prægtig ud ved sine horn, med prægtige horn, om bukke, Hym 7.

hornhróinn, m, navn på vædder, pul IV aa.

hornkerling, /, 'hjørne-, kro g kælling',, gammel kone, hvis plads er i krogen (den ringeste plads l stuen), Nj 26.

hornklofi, m, ravn, (egl. 'hornkløver'?),, pul IV tt 1. — Det Hfl 16 forekommende h. : halda h., synes snarest at være dativ af et hornklof n, men dettes betydning er uvis; hele udtrykket synes at betyde 'holde fast'.

hornkvistr, m, (-ar; -ir), horn-gren, grenet horn, bera tvá h-u Merl I 14.

hornsil, n, hundestejle (gasterosteus),. pul IV x 4.

Hornskógr, m, skov l Jylland, Grani 1.

hornspgnn, m, ske af horn, pjóðA 4, 16.

hornstraumr, m, 'horn-ström', drik (øl), h. Hrimnis, digterdrikken, digt, hrcera h-m Hrimnis, digte, EVald 1; h-s Nauma, kvinde, Sigv 13, 12.

hornumskváli, m, navn på vædderen (egl. 'den med hornene støjende', 'som