»•nøgg

272

hold

hnøggvir, m, 'som støder, rykker bort, uddeler', h. (rettelse for hreggi) áar steðja (stenens) Eldis (jættens) mála (guldets), gavmild mand, Anon (X) III B 5.

1.  hodd, n (vistnok n. pi.), skat, guld, h. Niflunga, Nij'lungeskatten, Akv 26 (es und einum mér oli h. N., es sing. fordi det står i spidsen, eller også er u i eru elideret foran vokalen i und), h. blóö-rekin, (s. d.), Hhund I 9, launa h., gengælde guld (gaver), ligód, heita góðum h-um Qrv IX 40, spara h. við hróðri E skål Lv 1 (v. L), mæra seggi h-um SnE II 224, halda h-um fyr e-m Gunnl Lv 3, granda h-um Hallv 4, rjóða hjor til h-a Korm Lv 63, oddar h-um roðnir ₌ goll-roðnir Am 6, 15, h-um hættr Od 20, h-a lån, pengelån, Oyð 7, kveöja h-a Obreiö

1,  h-a hald SnSt 4, 2, — som mase. pi. synes ordet én gang at findes, hvis teksten er rigtig: opt gefna lét h-a Ingj 2, 2, en sådan — sen — köns veksel vilde være forståelig. 1 kenninger er h. — guld: h-a støkkvir Eskål Lv 1, h-a brjótr (v. 1. njótr) ESk 6, 37, h-a hlœðir Nj 5, h-a pverrir Ód 14, h-a veitir Hl 18 a, h-a geymir PI 4, h-a beiðir Eg Lv 31, h-a Baldr PI 41; — h-a fægi-Freyja, kvinde, Korm Lv 7. Jfr Gering Zs. f. deut. Phil. 43 s. 137.

2.  hodd, kun i forbindelsen: þær (áar) hverfa of (strömmer omkring) h. goða Grí 27, hvor h. antages at betyde 'bolig, hjemtand'.

hoddbeiðandi, m, 'galdkrœver', mand, SnE II 206.

hodddofi, m, 'langsomhed, træghed med hensyn til (at give) guld', karrighed, Hfl 17.

hoddfinnandi, m, 'guld-finder, -erhvær-ver' (måske rettere hoddfiandi, Sperber), Arbj 10.

hodd-Freyr, m, 'guld-Frey', mand, v. 1. til hringbrjótr Hfl 17.

hodd-Gefn, /, 'guld-Gevn', kvinde, PI 17.

hoddgeymir, m, 'guld-gæmmer' (karrig mand?), Bjhit 2, 14.

hoddglgtuðr, m, 'guld-ødelægger', gavmild mand, Am 6, 3.

hoddgrimmr, adj, 'grum mod guld', gavmild, Ht 66.

hodd-Grund, /, 'guld-Jord', kvinde, Leiknir.

hoddlestir, m, 'guld-beskadiger', -uddeler', gavmild mand, Bjhit 2, 24, Kolb

2,  4.

hoddlógandi, m, 'guld-giver', gavmild mand, isldr 2.

hoddmildingr, m, gavmild mand, Edáð 3.

hoddmildr, adj, gavmild på guld, Húsdr 1 (v. L).

hodd-Mimir, m, 'guld-Mimir', den rige Mimir, eller blot 'gavmild mand'(P), holt h-is Vafpr 45, hvor det ragnarok overlevende menneskepar skjulte sig.

Hoddrofnir, m, ukendt væsen, logr es lekit hafði ór . . . horni H-is Sigfdr 13. Ordet måtte vel egl. betyde 'guld-bryder' (rofnir jfr rjúfa, rofinn).

hoddsendir, m, 'guld-uddeler', gavmild mand, Eg Skj, PI 40.

hoddskati, m, (guld-) gav mild mand, Merl I 29. II 97.

hoddskerðandi, m, 'guld-ødelægger', gavmild mand, PI 54.

hoddspennir, m, 'guld-omspænder'. 'gulderhværver', mand, Ht 29.

hoddstiklandi, m, 'guld-uddeler', gavmild mand, Ht 39.

hoddstríðandi, m, 'guld-bekæmper', gavmild mand, Gunnl Lv 6.

hoddstríðir, m, s. s. foregående, Bglv 7.

hoddsveigir, m, 'som böjer guld til siden, sætter guld i bevægelse', gavmild mand, Edáð 2.

hoddsviptir, m, 'guld-rykker, -bryder', gavmild mand, pdis 2.

hoddvegandi, m, 'guld-dræber', gavmild mand, Arbj 22.

hoddveitir, m, 'guldgiver', gavmild mand, Nj 14, SnE II 200.

hoddvonuSr, m, 'guld-f or minsker', gavmild mand, Refr 3, 3.

hoddorr, adj, gavmild på guld, Steinn 3, 15.

■ hof, n, tempel, gudehov (dette er i nordisk hovedbetydningen), hótimbra h. ok horga Vsp 7, h. munk kjósa, hprga marga HHj 4, ráða h-um ok horgum Vafpr 38; h-s lpnd Einriða ok banda, gudernes tempellande, Vell 15, ganga i h. PI 59, h. sviönuðu hqrgar brunnu Qrv VIII 1, Oddr brendi h". ok hgrga braut sst 2; — h. hugtuns, brystet, Ht 50, moldar h., himlen, SnE II 242. — Kun etsteds findes h. brugt om 'bolig' i alm. (minde om den oprindelige betydning?) om jætten Hymirs bolig: út ýr óru h-i Hym 33, men mulig er ordet her brugt om Hymirs prægtige hal (holl v. 7, salr v. 10, bær v. 26. 27; som klippehule fremtræder 'boligen' afgjort ikke). — Som stednavn Sigv 3, 4. Jfr láð-, orð-.

hofgylSir, m, 'bolig-, hus-ulv', ilden, men v. 1. for det rigtigere olgylðir Yt 29.

hofreginn se hafreginn.

Hofshofði, m, stednavn (uhistorisk), StjO II 3.

hokinrazi, m. (el. adj?), med nedhængende bag (eller én som går med bojede knæ og sænket bag), Herjolfr h. (jfr brunninrazi) Anon (X) I B 1.

hol, n, hulning, hulhed, straumr ferr of h. knerri, det hule skib(skrog), Anon (X) I B 8.

holborkr, m, '(legems-, bryst-)hulhedens bark', brynje, h-ar ry, spyd (sværd, hds. har iøvrigt hold barkaþra, holl barkat ra), Hfr 3, 6.

hold, n, kød, legeme, h. hglðs Korm Lv 23, h. Flæmingja Hfr 2, 7, Ymis h. Vafpr 21, Gri 40, beru h. Vpl 9, h. at hræum orðit Guðr II 42, h. loðir í klóum, kødtrævler, Harkv 3, slíta h. Krm 19, h. móður mellu dolgs, jordens muldbeklædning, Eyv Lv 8; sollit h. pKolb 3, 12, hrátt h. porm 1, 5, á h-i slíkr Bjhit 1, 1; h-i fentr, bedæk-