hlýða

267

hlæj

ingen må göre noget andet end (ingen kan frelses, medmindre), Has 42; firum hlýddi at skorða flaust, det gik an, var muligt, lod sig göre, Qísl 1, 8.

2. hlýða, /, bræddeværn, brædder der blev sat op på skibskanterne, for at göre disse höjere og hindre bølgerne i at styrte ind over skibet, h-u studdi borðvið breiðan í veðri óðu Mark 1, 5, h. skalf Mark 1, 16, h-ur (v. I. súðir) skjalfa Halli 1; orða h., tungen, ESk 6, 26; her findes v. I. hlýra; en sådan biform var vel tænkelig, og støttes ved en optegnelse af Arne Magnusson i en notits: það orð hlýra . . eru tvær þríhyrndar, þó aflangar fjalir, sem ganga af borðstoknum og á skakk upp á stefnið; er mikið brúkanlegt á bátum í prándheimi og á Norðmæri og kallast þar lyrt (denne sidste bemærkning beror vist på misopfattelse, det sidste ord synes at være *hlyrt ntr. ad].) Sammenhæng med hlýr er mulig, og mulig var disse brædder kun i forstavnen.

hlýðigi, Hamð 22: þvíat pat heita at h. myni er uforståeligt og sikkert forvansket; der kunde have eksisteret et f. hlýði, tavshed, (af hljóðr), men dermed klares ikke stedet.

hlýðinn, adj, som herer efter, lydig, LU 24.

hlýðisamr, adj, som er således, at den kan gå an, være mulig, kun i ntr., vasa jofri h-t, det var ikke fyrsten muligt, pjóöA 3, 3.

hlýðni, /, lydighed, Od 61. Jfr Ó-.

hlýja, (hléða, hléðr, yngre hlýða, jfr de nedenfor anførte v. 1.) 1) varme, tqouII máttit h. skorðu skænJQrðungum, o: fordi solen formorkedes, Sigv 12, 15 (jfr modsætningen hélir : hlýr SnE I 630). — 2) lune, beskytte, hlýrat henni borkr né barr Hávm 50, hlýr hvárki mér hold né klæði Ragn XI 3, skeiðar láta eið h. sér, lune sig, beskytte sig (mod storm og ström), pjódA 4, 22, serkir fast of séðir hléðut, beskyttede ikke, Vell 35, gotvar jarni séðar hléðut (hds. hlodut, hloðvt, hlæðvr) Hfr 1, 2; hugr hléði, modet opildnede, beskyttede, BjH 8. Herhen hører næppe også hléþum Hamð 22: "beskyttede (ved forgjorte brynjer)" Bugge, Aarbb. 1905 s. 165.

1. hlýr, n, (-rs), egl. 'den ene af to sammenhørende og parallelt med hinanden siddende genstande', jfr Bugge, Arkiv II 216, 1) derfor 'kind' på et menneske), h. roðnaði Quðr I 15 (jfr SnE I 350, II 500), h-ra skúrir, kindernes regn, tårer, pBrån 2. — 2) (øksebladets) side, fogr h. øxar ESk 11, 6, h. benja skóðs Orettis 6. — 3) den ene side af skjoldets flade, h. Hildar fats Haustl 1. - 4) (stavnens) side (jfr kinnungr, af kinn), pul IV z 7, h. hafs hesta Ragn X 3, gylt h. Rst 14, brædd h. ESk 12, 17, kalt h. Ht 76, hélir h. at stáli Ht 20, skjóta h-ri, h-rum, á flœði, á bgru Hharö

16, Mark 1, 5, h. geystisk Arn 2, 4, h. þolðu hríð Sigv 1, 5, hrgnn þó h-rum pGisl 2, rísta bóru h-rum ESk 13, 7, hríö gnúði á h-rum Jóms 33 (v. L). I ken-ninger for skib: h-ra hrafn porm 1, 8, h-rs goti Hfr 3, 18, h-rs fagrgoti HSn 2, 2, h-ra jó-stýrandi, søfarer, porm 1, 8, h-ra dýrmarir StjO II 2. Jfr tgrughlýri, úrughlýri.

2. hlýr, adj, lun, varm, hlýtt hœli, lunt tilflugtssted, Vigf 2; fen hlýra benja, de varme sårs væske, blod, Drv (XI) 1.

hlýrgarðr, m, 'skibside-gærde', skjold, h-s hregg, kamp, Ingj 3.

hlýri, m, broder (egl. 'som er vokset op ved samme (moder-)kind', eller 'tvillingbroder') pul IV j 8 (her i pi.), h. ens helga grams, Harald, pjóðA 2, 3, h. Haralds Mark 1, 12 jfr 26, h. móður ESk 6, 32, h. Einars Arn 5, 5, h. pórbergs BjH 7; Isldr 9. 17, PL 22, Anon (X) I B 10 a, Reg 10, Brot (FJs udg.) 3; — h. ara, om, Lids 3.

hlýrn, n, himmellegeme (især sol eller måne, i pi. bægge), dette må være den egl. betydning, til trods for at ordet anføres blandt dægra heiti pul IV mm (på grund af forhold til nat og dag), véttir þærs skópu h. pRolb Lv 9, h-s heimstaða (s. d.), himmel, EGils 1, 26, skrin h-a, d. s., Likn 25, h-a gramr, gud, SnE II 234, — Hogna mans h., Hilds sol (eller måne), skjold, Sturl 4, 25. Vokalen er vistnok lang.

hlýrnir, m, himmel (egl. 'den med hlýrn, sol og måne, udstyrede'), gudernes navn på himlen, Alv 12; pul IV ff, nn, Merl I 59, II 68, Gd 63, 70, fekk h. stað stjornum Ölsv 3, 2, skóp hauðr ok h-i Has 20; — h-is eldr, solen, buðlungr h-s elds, Kristus, Has 21.

hlýrskildir, m, 'som forsyner skibstavnen med skjolde' (skiida af skjoldr), Heita blakks h., skibsstyrer el. lign.° ESk 11, 8.

Hlýrskógsheiðr, /, Lyrskovsheden (i Slesvig), ESk 6, 28.

hlýrsól, /, 'stavn-sol', skjold, h-ar hála skjoldets jættekvinde, økse, ESk 11, 11.

hlýrtungl, n, 'stavn-måne', skjold, Refr

1,  1-

hlýrvangr, m, 'stavn-eng', havet, h-s hreinn, skib, jokull 1.

hlýrvigg, n, 'stavn-hest', skib, Hfr

2,  1.

hlýskjgldr, m, 'varmens skjold', 'varme-udstrålende skjold', solen, heimr h-ar, himmel, Gd 68.

hlæja, (hló, hleginn), le, Akv 24, Hamd 6 o. s. v., h. hátt Reg 15, h. við e-m, le, smile, venligt til en, Håvm 46, h. at e-m, e-u, le ad nogen, noget, Håvm 22. 134, Hárekr 2, Anon (XI) Lv 6, Hsv 94, hugr hló í brjósti, om ens glæde, pry 31, Guðr III 10, h. of sok, le over, ad, en sag, Háv 9; klif h., klipperne ler, smiler (antydende deres tiltalende udseende og skjaldens egen indre glæde), Sigv 13, 26, h. hlíðir