hlutr

266

hlýða

ikke din andel, i dette tilfælde konkrete genstande, Am 96; denne betydning også i følgende: mærðar h., andel i digtning, digterævne, eller et enkelt digt, Hfl 1, men billedet er hæntet fra delingen af de på en rotur fangede fisk mellem fiskerne; þrimr h-um minni, tre dele mindre, tre gange så ringe, ESk 6, 32; engi h. féar, intet gods, Sigsk 36, jfr velkeyptr h. (ved rett.) Hdvm 107. — 2) lod, kår, velja e-m slikan hlut Rst 8, gørva e-m pungan h-t Eviðs 7, vinna e-m þungan hlut Sturl 6, 1; — hafa jafnan vegs h-t af vígum við e-n, stå sig lige godt, få lige megen hæder af, Brúsi, sit ja of skorðum h-t, finde sig i at være krænket (berøvet sin ret), Eg Lv 21. — 3) del af noget, h. mækis enn mjgvari, (hornets) smallere del, Yt 16, fóta h. (bedre som ét ord), den del af legemet, der består af benene, Sigsk 23, skifa h-i af, hugge dele af, Skáldh 3; á engi h-t, i ingen henseende, Sigsk 39; — hniga til tveggja h-a, segne, falde, (hver del) til to (sin) sider (om et sønder hugget legeme), Sigsk 23. — 4) lod, o: afgørelse, vgn váfir und hlut e-s, er under ens afgørelse, i ens magt, Gullás 2. Jfr fjár-, fóta-, jarð-, pjór-.

hlutskipti, n, lod, andel (man får ved deling), skæbne,_ hljóta h. Alpost 13.

hlutvandr, adj, omhyggelig med hensyn til den andel man har (skal have) i noget, retskaffen, h. p>órðr Ingj 1, 5, h. andi, om den helligand, Heilv 11. — hlutvondum Ounnl Lv 4 må være fejl, vistnok for hljótondum, s. d.

hlutviðr, m, v. 1. for hlautviðr (s. d.), Vsp 63; ordet måtte betegne 'træpind, ved hjælp af hvilken der fås lod, d. v. s. ■orakelsvar'; men hlautviðr er sikkert rigtigere.

hliiki, m, døgenigt(?), hrimugr h. Rorm Lv 13; jfr lukji, 'stusk', Rielz.

hlymbjóðr, m, 'lam-byder¹', h. hjorva, sværdenes larm(— kampjiilbyder, kriger, Anon (XII) B 14.

hlymbrandr, m, 'larm-brand', h. joru randar, sværdet, pjsk Lv 4.

Hlymdalar, m. pi, sagnhistorisk sted, Helr 7.

hlymgarðr, m, 'larm-gærde', h. (v. 1. for hryngarðr í. d.) Hléseyjar, havet, ÞjóöA 4, 23.

hlymja, (hlumða, *hlumit), larme (især om en dumpt-skingr ende lyd), sær hlymr á hvára hlið ESk 12, 15; hreingolkn hlumðu Hym 24 (Rs læsemåde, metrisk urigtig for As hrutu); urigtig findes infin. også i R Ski 14? (jfr hlymr).

hlymmildingr, m, 'som gærne frembringer larm', valþagnar h., som gærne fremkalder valkyrjens larm, kriger Sindr 6.

lilym-Narfi, m, 'larm-Narve', hlifar flagðs, øksens, hlymr, kamp, dens Narfi (her brugt som et gadenavn), kriger, Vell 24.

hlym-Njgrðr, m, 'larm-Njord', Hagbarða hurðar, skjoldets, hlymr, kamp, dens Njord, kriger, Vell 27.

hlymr, m, (pi. -ir én gang i gen.), larm dön (især frembragt ved en tung, kraftig bevægelse), hvat es hlym hlymja Ski 14, h. vas at heyra (hesteridtet) Oddrgr 28, h. varð hellis Kumra (i hulen) pdr 13. I kenninger for kamp: h. Qungnis Ht 52, h. rítar Skáldh 5.

hlymrækr, adj, 'larm-plejende', som udfører larm, próttar h., som udfører Odins larm, kriger (jfr reka hernað og lign.), Gldr 2.

hlymþél, /, 'larm-fil', egl. stavenes jærn-spids, der klang (mod elvens sten), pdr 6.

hlynr, m, lön, löntræ, pul IV kk 1, om en økses træskaft, øx feld við hlyn, økse -(blad) fæstet til skaft (af ton?), ESk 11,6. I kenninger, for kriger (mand): h. mundar grjóts (guldets) EGils 2, 3, h. handar svella (d. s.), Anon (XII) C 40, h. handa hyrjar EGils 1, 27, h. Gylfa láðs båls (d. s.) Rolb 2, 4; h. Hristar Ht 61, h. (ved rettelse) Gunnar Háv 4, h. malmdyns ploft 2, 1, h. borðmóts Ruml 1, h. geirs Od 27, h. peitu tsldr 2, h. hrauð-birkis (for hrun-) Heinr, h. benja ára Grettis 49, h. branda Mgr 8, hvassa vápna h. Sigrdr 20; h. skjalda Nj 25, ritar hyr-borðs (rettet fra hræ-) h. Evids 1; h. hamra, om en smed, EGils 3, 4, — for skib: h. rasta Ht 19, h. sævar Ólhelg 7. — Urigtig synes hlyn at slå (for pat?) ESk 12, 3, jfr Skúli 1, 5, hvor hlyn står som v. 1. for vér. Jfr skjald-, vig-, ping-.

hlyntamr se hlunntamr.

hlynviðr, m, lön-skov, eller skov i alm(P), Qrv III 7 (v. L).

1. hlýða, (-dda, -tt), 1) høre, lytte til, efter, absolut, heilir þeirs hlýddu Hávm 164, sazt ok Ijlyddir Oddrgr 34, h-i hring-berendr Harkv 1, h-i mildingar Graf 1, Refr 3, 1, h. eyrum Hávm 7; om høre-ævnen, LU 46; med dativ (om hvad der høres, lyttes til) Máni 2, h. máli HHj 41, h. orðum LU 28, h. sogu Hyndl 25, h. sgngum ok sogum Grott 18, h. fulli Hafg 1, h. brag "ESk 6, 11, h. læmingja hoggvi GSiirs 36; også h. e-m (mér), høre på en, pvidf, Jorns 1, derimod kan h. berg-Saxa fley (acc.) ikke være rigtigt, her må h-i være fejl for heyri, Vell 6; med præp.: h. á : h. á mál Hávm 111, h. á kerlaug (o. s. v.; tekst usikker) Hárf 1, — h. til : h. til orða Eg Skj, h. til óðar Arn 2, 1, og absolut, h. til, hvat búmenn vilja Sigv 11, 13, Herv III 10. — 2) adlyde, med dat. h. hringstríði Arn 5, 23, h. pórsteini Refr 3, 3, h. stilli Mark 1, 23, h. gagnprýðanda Arn 6, 7, h. goði einum ESk 6, 6; absolut, LU 24, at h. i skyldu LU 14. — 3) somme sig, være passende, lade noget gå an, ek læt þessa óprýði h. mér pstf 2, 1, kveðk hornspón h. hgnum betr pjóðA 4, 16, munat hgnurn h. þýðask, det vil ikke gå an for ham, blive tålt af ham, Gunnl Lv 7, engum må h., nema,