hleyp

262

hlíð

hleypiskarfr, m, 'skarv (ålekrage) som man kan sætte i bevægelse', tanna hvarfs h., skarv som kan sendes ind i ens mund, svarer til pros. fluga (koma flugu i munn, få en lokket til noget), tekka við tanna hvarfs h-i, jeg lader mig ikke lokke, Olfr Lv.

hleypiskíð, n, 'ski som kan sættes i fart', h. hlunns, skib, dets hlœðendr, mænd, Oddi 1.

hleytamaðr, m, besvogret person, nærpårørende, pul IV j 9.

hleyti, n, en (på grund af svogerskab forpligtende) forbindelse, ítr þrifusk jofra h. pKolb 3, 9, gørva h. við e-n Orip* 34, Arn 1, 2.

1.   hlébarðr, m, 1) björn, pul IV c c¹, hanka h., skib, Arn 2, 3; synonym med mandsnavnet Bjoxn Qrett 1, 3. — 2) ulv, pul IV ee 1. — Ordet er sikkert identisk med leopard og mulig påvirket af et rent nordisk ord (jfr følgende).

2.  hlébarSr, m, skjoldnavn, pul IV r 1 vistnok forskelligt fra 1. h., hvorledes end ordet skal forklares, (barðr af barð 'kant, rand'). Identisk hermed er formentlig navnet Hlébarðr, en jætte, tlárb 20. Jfr Falk Waff 146.

Hlébjgrg, n. pi, sagnsted, Hhund II 27.

hléborð, n, læbord, læside (på et skib), skeiö, holl á h., hældende til læbord, pjóðA 3°8, h-s visundr, skib, Arn 3, 6.

hléðr, adj, (måske egl. part.; jfr med hensyn til betydningen Hj. Falk Akad. Afh. 1889 s. 17), hørt, omtalt, hvat es hlézt (parallelt med. hvat es frægst), hvad er det mest omtalte, vigtigste af tidender, Oddrgr 4. Måske hører hléþum Hamð 22 også hertil.

Hlédis, /, sagnperson, H. gyoja Hyndl 13.

Hléfreyr, m, navn på Odin (egl. 'den berømte hersker'?), pul IV jj 5.

Hléfgðr, m, (-rs), Odin, pul IV jj 4 (v. 1. Hleiíruðr); hlé- — berömt?

Hlégunnr, /, sagnperson (fingeret), StjO II 5.

hlémáni, m, 'læmáne', måne, der giver læ, yder værn, nausta blakks (skibets) h., skjold (fordi det stilledes op på skibets kant), jfr gifr, gimsløngvir og drifa, pSær 2, 1.

hlémyldr, adj, 'overtrukken med varm muld', (mold), hds. skriver tildels -mildr, hvorefter ordet skulde betyde 'gavmild på læ, beskyttelse, beskyttende', hvad der kunde give mening, men ordet er i sammenhængen meget unaturligt), h-ar holdi hauks kolfur, armene hvis varme muld er kød (jfr kalfa), pjóðA 3, 27. Jfr Jpork, Arkiv VIII, 4.

Hlér, m, navn på havguden (havet, findes ikke i pul, men jfr SnE I 206. 326, jfr Kock I. F. X, 105 f.), H-s dætr, bølgerne, Sveinn 3; h-s viti, guld, Eg Lv 15.

Hlésey, /, Lcessø (i Kattegat; har dette fordum haft navnet Hlér? af hlé, 7a?',

fordi havet var mindre stormfuldt og farligt end Nordsøen?), pul IV bbb 5. 7, Hárb 37, Hhund II 6, Oddrgr 30, H-ar þnjmr ESk 2, 2; ESk 3, 3, Qrv VII 12, hryn-garðr H-ar, havet, pjóðA 4, 23.

Hlévangr, m, dværgenavn, Vsp 15 (v. 1. -vargr; en fra *Hlévangar?).

Hlévargr se foregående.

1.   hlið, n, 1) led, ledåbning, indgang (port), lát h. mer rum, åbn indgangen for mig, Fj 43, hefja (hurð) frá h-i Fj 10, of ho h-i Merl II 34; óðborgar h., i luk mér upp óðborgar h., luk digtningsbor-gens dør op for mig, giv mig ævne til at begynde (digte) kvad, Has 1; h. á frændgaröi, åbning i frændegærdet (-rækken, derved at et medlem af slægten er rykket ud), St 6, vasat h. á her, der var ingen tom plads i hæren, Sigv 11, 2; — h. himinrikis, jomfru Maria (porta celi), Mdr 30; — folk-Sýrar h., valkyrjens dör, skjold, Steinarr 2 (jfr skerðandi). — 2) mellemrum, afstand i tid, hvildar h., tid til hvile, et øjebliks ro, Snjólfr 1. — h-s init Korm Lv 31, er forvansket, jfr hlœði-viðr. Jfr borg-, garðs-,- járn-, tún-.

2.  hlið, /, side, á h. hvára, på bægge sider, Rþ 3 o. s. v., ESk 12, 15, á h. aðra Sigsk 66. 67, Arbj 10, á tvær hliðar standa dísir Reg 24, standi mér á h., stå ved siden af mig, stå mig bi, St 14, skjoldr á h. pjóðA 4, 4; fúna á h-u (rettere h-um?), på siden (siderne), om Ygg-drasilsasken, Gri 35; hrannir skaka h-ar Ht 38.

hliða, (-aða, -at), vige, trække sig tilbage, flygte (af híið, åbning, bevirke at der fremkommer en åben plads, afstand mellem to, jfr bil og bila), h. fyr hjaldr-viðum, vige for krigerne, Qrv III 5, ek h. gøroa Qrv IV a 1, h. ekki Hálfs VII 4, h-ar þú (sværdet) at hjorþingi, viger du, svigter du, Hæng VII 4.

hliðdyrr, n. pi, sidedør (eller 'dör der er en åbning; hlið /. ell. n.?), h. hellis, en hules åbning, pstf 1, 4.

hliðfarmr, m, 'sidebyrde', h. Grana, Grånes sidebyrder, (Fåfnis) guld, Oddrgr 21.

hliðr, m, 1) blandt oksenavne, pul IV

0  2 (jfr SnE I 546). — 2) blandt hjortenavne, pul IV cc².

Hliðskjglf, /, Odins højsæde (oprl. vistnok navnet på selve hallen, Valhal(?), egl. 'hallen, huset med de mange indgange eller med den ene (store?) indgang'), H-ar gramr, Odin, pórolfr, H-ar harri Hfr Lv 6. Jfr liðskjalfar.

hliðvQrðr, m, dörvogter, Guðr II 36.

hli'nnar St 4 forvansket (for hlynir?).

hlinnin Gráf 2 er forvansket se hlunninn.

hlíð, /', li, fjældside, skråning, pul IV æ 2, (jfr SnE l 546), døkkvar h-ir Hhund

1  47, hlæja h-ir við Hallsteini Hallst, h-ir miklu óblíðari siðan Sigv 13, 26; — h-ar pang, græs, træer (jfr bitsótt), Yt 24, — heiðis h., skulder, heiðis h-ar land, (skul-