Hj₉r

260

hlaup

10. 38. 43; — H. Hundingssön, Hhund I 14.

hjgrveðr, n, 'sværd-storm', kamp, h-rs óðstafr, kriger, Vell 13.

hJQrþeyr, m, 'sværd-(tø)vind', kamp, Hl 25 a, Am 3, 16, h-s herðir, d. s., psvart. Jfr Boer, Zs. f. d. phil. 31, 158.

hjgrpilja, /, 'sværd-bræt', skjold, vætti-draugr h-u, kriger, Nj (XII) 1.

hjorþing, n, 'sværd-ting', kamp, at h-i Hæng VII 4, hvetja at h-i Ghv 6, dvala h. Hhund I 50, heyja h. Hl 30 a, h-s bgrvar, krigere, Hl 3 b, SnE II 218, h-s viðir, Ólbjarn, h-s œskimeiðar, d. s., Nj 7, h-s stýrir ÓlBrynj.

Hjgrþrimul, /, valkyrjenavn, (vel egl. 'som volder larm ved sværdet'), pul IV aaa, 1, Darr 3.

hjgrpryma, /, 'sværd-torden', kamp, Jorns 13.

hlað, n, broderet guld- eller sølvbesat band, enten til at binde om hovedet eller fæste på klædningsstykker, h-s Gunnr, kvinde, Hfr Lv 16, h-s beð-Qunnr, h-s beðr skulde være kappe, og 'kappens Qunn', kvinde, men en sådan kenning for 'kappe' beror på forvanskning; der må vist søges en kenning for 'ormens leje' eller lignende, medmindre der foreligger et hlaðbeðr, dyne, pude med hlað, h-s Gunnr — beðjar Nanna og lign., se beðr; Qrv IV 5 v. L; h-s prúðr, kvinde, Vigl 10. — hlgð Bjhit 2, 2 er uforståeligt i sammenhængen og meirisk galt, uagtet crdet (stavelsen) både med hensyn til jorlydsrim og indrim er rigtigt (hloð : voðva), hrynja hart á dýnu hlgð Eykynd-ils voðva, man væntede en kenning for 'tårer'.

1.  hlaða, /, lade, smíða h-ur Rþ 22.

2.  hlaða, (hlóö, hlaöinn), 1) danne en stabel, opdynge, h. kQst, danne et ligbål (tømmerstabel, for at brænde et lig), liúsdr 10, ti. eikikostu (hds. urigtig -kostinn), d. s., Ghv 20, h. lofkost, opstable en 'lovstabel', digte et æreskvad, Arbj 25; h. valkostu Hfr 2, 3, Arn 3, 17, h. hrækgstu pfagr 5, men h. vang valkostum Eg Lv 11, h. vollu valfgllum Vell 32, h. grjóti of e-n, danne en stenhöj over en(s lig), Eg Lv 42; horgr hlaðinn steinum (se horgr) Hyndl 10. — 2) lade (et skib), hlóðk°knarrar skut (acc.) (mærðar) hlut (dat.) Hfl 1, h. hlýrvigg e-u Hfr 2, 1, men: knerrir hlaðnir skjalda, vigra, sverða (gen.!) Harkv 8, hlaðin borð Ht 76, hlaðnar skeiðr Sturl 3, 13, hauka ferjur (armene) hlaðnar hafleyg, o. s. v., Sturl 4, 37, hlaöit flaust Bbreidv 5; om en kvinde: hlaðin halsmenjum, besat med, Am 46, postoli hlaöinn af kostum Alpost 11, dýr hlezk aldini, bliver besat med, Merl I 21, h-ask á mara bógu, sætte sig på en hest, Ghv 7, h-ask at hofuðbeinum e-s, holde ens hoved fast, Grelt 1, 4 (v. L); — h. seglum, tage sejlene ned (og egl. lægge dem i en bunke lagvis eller foldvis), Sturl 3, 6, Sål 77, h. húnskript, d. s.,

PJóðA 1, 2 — h. spjgldutn, egl. 'lægge (rudeformede små) tavler (brætter, af træ) ved siden af hinanden', hvilket betegner handlingen at væve (bånd og lign.) ved hjælp af sådanne (anderledes Falk, Rlei-derk 33, men forklaringen er urigt.), pærs h. spjgldum Gudr II 26, jfr M. Lehmann-Filhés Eimreiðin IV, 135 f. og Zs. d. Vereins f. Volksk. 1899. — 3) nedlægge, dræbe, hlóðk fetils trolla polli pjsk Lv 2, h. gldum Bbreidv 6, h. Jótum Sindr 1, G. hlóð Aleifi ok Grimi pKolb 2, h. (mgn-num)Hskv 2, 1, h. baug-Nirði Sturl 5, 18, h. blámanna ggrpum Rv 24, h. Ármóöi Jóms 29; en þunga þrymggll (kirkeklokke) gat hlaðit gllum (o: hestene), alle hestene udmattedes helt under den tunge klokke, (den gjorde det af med dem), SnE II 172.

hlaðbeðr se hlað.

hlaobiíinii, adj, forsynet med hlgð, baldyrede bånd, kápa h-in á hliðar báðar Qrv VI 2.

hlað-Grund, /, det baldyrede bånds Jord, kvinde, Oddi 2.

Hlaðguðr, /, valkyrje, Vgl 15 (med tilnavnet svanhvit ifølge prosaen, og datter af kong Hlgdvir).

Hlaðir, /. pi, Lade, det berömte jarlesæde ved Nidaros (egl. anormal pi. til hlaða), Gísl 1, 6, hus H-a Ht 86.

hlaðnipt, /, 'det baldyrede bånds dis', h. alindriptar er vel = goll-hlað-nipt, kvinde, Rv 17.

hlaðnorn, /, s. s. foregående, kvinde, Ólsv 4, 2.

hlakka, (-aða, -at), skrige især af glæde, om rovfugle, sari h-r (grn mun h.) Vsp 50, h-ar mgr valkastar bgru ppyn, hrafn h-ar of hofði Ragn V 4; tunga mun h., tungen vil juble, SnE II 230.

hlam (ét hds. hlavm) Hfl 8 opfattes som imperf. til et *hlima eller *hlymja, jfr Noreen Altisl. grtik ^t § 496, anm. 5; mulig rettere hlamm?), klang, jfr hein-sgðul.

hlamm, n, dump larm, klang, vinna hlgmm of hgfði (lgngu, fiskens), stöje af glæde over fiskens hoved pfisk 1: h. i Hlakkar tjgldum, om sværdenes dumpe bragen på skjoldene, Merl I 34; óx hjgrva h. (her synes formen hlam, rimet på prom, at være brugt, men v. 1. er glam) Hfl 4.

hland, n, urin, geita h. Ski 35.

hlandtrog, n, urin-trug, urinbeholder, hafa e-n at h-i Lok 34.

hlanna, (-aða, -aðr), rapse, stjæle, pinn holðr hefr h-at tjaldi Gullás 2.

hlaun, /, arsballe (eller lændepartiet), drap h. und kvið, i en gåde om væven, med h. menes her vel strammesienene (kljásteinar, der i reglen var runde og tykke), Heidr 36.

hlaup, n, løb, spring, løb til angreb, pat h. varð at skaupi Rorm Lv 53. Jfr út-.