Hjart

258

hfør

Hjarthgfði, m, mand med hjortehoved, en spottende betegnelse for høvdingen Tord i Vatsfjord, Anon (XII) B 13.

hjartnæmr, ad], hjertegribende, som går en nær til hjærte, v. 1. til hugfastr (tregi), Qrv IV 6.

hjartræir, /. pi, s. s. hjartarætr, Pét 43.

hjartverkr, m, hjærte-værk, hjærtesyg-dom (som kong Eysteinn Magnusson døde af), Nkt 32.

hjassi se hjarsi.

hjá, præp, med dativ, 1) hos, ved siden af, h. þreskeldi Korm Lv 2, hvila h. (konu), have samleje med, Hárb 18, sofa h. em HH] 24, Grip 42, Korm Lv 60, sitja h. e-m Rþ 11, h. Sinmoru Fj 26, h. Sigurði Guðr I 17, h. jofur gauzkum Yt 31, h. monnum, blandt menneskene, LU 40. — 2)^c ved siden af, i sammenligning med, Sigurðr h. sonum Gjúka Guör I 18, ulfa pytr h. sgngvi svana SnE I 94, emkak fróðr h. skáldum góðum Gdp 2.

hjól, n, 1) hjul, Hogna meyjar h., Hilds hjul, skjold, Rdr 2, Hildar h., d. s., Sturl 8, 1, h. mundriða, d. s., Hl 19 a. — 2) hjul som torturredskab, kalt h. Mey 45, horð h. SnE II 212. - 3) jarðar h., jordkloden, Gd 62. Jfr fagr-, fetil-, morð-.

hjón, n, 1) ægtefolk (altid i pi.), pul IV j 6, Rþ 2. 3. 5. 14 o. s. v., heita h-a nafni, kaldes ægtefolk, Sigsk 68. — 2) medlem af husstand (da også i sing.), hugr sextán h-a vas einn pKolb Lv 3, nær h-um, nær ved, o: over hovederne på folk, pjóðA 4, 2, vætr h-a Am 96.

hjú, n. pi, 1) ægtefolk, h. gerðu hvílu Am 9, bæði h. PI 5, kendusk h. PI 56, rimeligvis også hvé þik hétu h., o: dine forældre, Fj 46. — 2) husstand, nær gengr garðr mér ok ollum mínum hjúum VGl 1, gll unna h. Halli Edraum. Vpl 14 (om Völund og hans forældre). — 3) tyende, PI 12, Hsv 7. Jfr hjón.

hjúfra, (-aða, -at), 1) græde, klynke, gerðit (gerðiga) h., Guðr I 1, II 11. — 2) med acc, begræde (jfr grata), engan parf at h. mann Mhkv 24.

hjúpa, /, kappe, i heilagri h-u Ragn VI 3.

hjojluðr, m, blandt oksenavne, pul IV Ö 2.

hjglm, /, ror, h-ar skíð, rorets (øverste) tværpind (— hjglmunvglr), fáa hQgg af h-ar skíði Korm Lv 57; — h-ar (rettelse for h-i) skær, skib, Hl 27 b.

Hjglmun-Gautr, m, person i 10. årh., hed egl. Oautr, men fik tilnavnet (hjolm-un-), fordi han slog en stavnbo med en hjolmunvolr, pórsnep.

hjglmunlg, /, blandt elvenavne, pal IV v 4, Sigv 10, 5 (ker vist i bet. 'bølge'); lo betyder et slags bølge; måske bet. navnet egl. 'elv så lige som en rorpind'; jfr hjaltn- / norske elvenavne (Rygh. s. 102).

hjglmunvglr, m, rorpind (jfr hjglm), pul IV z 7 (v. 1. hjalm-, som passer bedre til metrum).

hjojp, /, hjælp, bistand, frelse, h. handa Sifjar vers — pórs bjgrg o: pórbjorg Gred 1, 7, gefa aumum h. ESk 6, 38, h. heitir eitt (ljóð, der hjælper mod sakar ok sútir) Håvm 146, koma e-m til h-ar Oddrgr 29; om hjælp i barnsnød, Oddrgr 1. 10; om den evige frelse, Likn 24, LU 85

0. s. v.; h-ar hreinstolpi, gud, Ólsv 1, 2. — Navn på et skib, Rv 8. — ESk 6, 69 er h. urigtig læsemåde for létt.

hjgrborg, /, 'sværd-borg', skjold (hjgr-er rettelse; der mangler en stavelse i linjen), h-ar merki-Móði, kriger, pKolb Lv 12.

hjgrborr, m, 'sværd-træ', kriger (adskilt ved tmesis), Háv 8.

hjgrð, /, hjord (vistnok altid kvæg, når ikke andet udtrykkelig angives), hverf til h-ar, o: hvor kør og okser var, Hym 17, h. rekr handar vanr Håvm 71, h-ir vitu nær heim skulu Håvm 21, njóta h-ar (her måske mere alm., også får indbefattede,, jfr sammenhængen) Hfr Lv 17, hilmis hjarðir (forblommet hentydning til kongens mænd) Hildr, h. tók at falla PI 12, nánar hjarðir Merl I 47; h-ar mækir, oksehorn, Yt 16, h-ar visi, okse, Anon (XI) Lv 2; — b(jru h., bølgens hjord, fisk, Lod I 4, fjgrðhjorð (adskilt ved tmesis), d. s., især sild, Eyv Lv 14 (opfattelsen ikke helt sikker, se Nordal, Snorri s. 174); — den kristne menighed, h. Krists Pét 37, hjarðar stýrir, Kristus, SnE II 248; Gd 31. Jfr fjorð-.

Hjgrdís, /, Sigurds moder, Grip 3, Hyndl 26.

hjgrdjarfr, ad], 'sværd-djærv', dristig til at kæmpe, kæk, Hfr 2, 4, porm 1, 10 (v.

1.  urigt. -krafðr).

hjordómr urigt. v. 1. for hans dómr., SnSt 4, 4.

hjgrdrifa, /, 'sværd-byge', kamp, Gráf 11.

hjgrdrifr, m, som sætter sværdet i bevægelse, kriger, Korm Lv 36.

hjgrdrótt, /, 'sværd-skare', sværdbevæb-net krigerskare, Gudr II 15.

hjordynr, m, 'sværd-dön', kamp, Sigv 13, 5, Am 3, 10.

hjgrdggg pmáhl 15, blod, om stedet se Reich. 195, men den her givne tolkning kan ikke være rigtig.

hjorél, n, 'sværd-byge', kamp, urigtig v. 1. for hjaldrél, Úlhv 1, 1.

hjgrfangs se hjorvangr.

hjgrflaug, /, 'sværd-flyven, -bevægelse', kamp, Anon (XII) C 10.

hjgrflóð, n, 'sværdflod', blod, h-s hnig-reyrr, sværd (jfr hnykkimeiðr), Rst 24.

hjgr-Freyr, m, 'svœrd-Frey', kriger, Anon (XIII) B 21.

hjorfundr, m, 'sværd-møde', kamp, Korm Lv 54.

hjgrgaldr, m, 'sværd-sang', kamp, porm 1, 9.

hJQrgráð, n, 'sværd-storm', kamp, h-s boði, kriger, Greltis 27.

hjgrgráp, n, 'sværd-haglbyge', kamp, h-s hríðojlugr, kraftig i (tit) kamp, Rst