Hjalt

257

hjart

Hjaltlendingar, m. pi, Shetlændere, Ótt 2, 19.

hjalíuggaðr, ad], hvis finne er hjalte, h. brynju hrynfiskr (efter dette ord er ad], dannet og indrettet), brynjens hjalte-finnede klingende fisk, sværdet, Drv (XI) 1.

hjaltvgndr, m, 'hjalte-vand', sværd, Hl 36 b, urigtig for hjalta vondr Eg Lv 30.

hjarðreki, m, hyrde, h. dróttins, herrens hyrde, St Peder, Pét 43.

hjarl, n, land, jord, pul IV æ 1, h. sextian jarla Vell 37, eignask h. Merl II 102, ráða goðvorðu h-i Edáð 5. 8, h-s hljótandi, besidder af et land, hersker, Gunnl Lv 4, h-s drótnar (her om en enkelt konge) pKolb 3, 8, hjorr fær jarli h. (rettere: h-s) Korm 1, 2, flýja af n-i Rst 7. I kenninger, for skjold: h. hringa (sværdenes) pham 1, 3, stála h. GOdds 7 (jfr Aarbb. 1879 s. 192), SnSt 4, 2, -for himlen: h. mána Qdþ 60. (Jfr? hjarn). Jfr borð-, gnap-, stål-.

hjarlborg, /, 'jordens borg', himmel, ho h. Nik 1, 3, hgrga h., fjældborg (hgrga hjarl, fjældtindernes land, fjæld), rettelse for hialldrborg, Bergb 4. hall- Meissner s. 91.

hjarlstríðandi, m, (pi. -ar), 'landbekæm-per', heina h., kriger (heina h., brynenes land, sværd), Ingj 3.

hjarlpvengr, m, 'land-rem', slange, Merl II 39.

hjarn, n, frossen jord, jord med sne og is, hjorn ok eldr LU 10, opt løypr ræinn á h-i Run 4.

hjarni, m, 1) hjærneskal, ægir h-a, hjærneskallens væske, hjærnen, Yt 22, pyrnir h-a, håret, Årni 2, 1. — 2) hjærne, i kenninger, for hoved: h-a klettr Ht 64, h-a kleif Krm 7, byggðir h-a Merl I 35, h-a hgturn Hl 20 b, h-a mcenir Haustl 19 (ved rettelse).

Hjarrandi, m, 1) Odins navn, pul IV jj 4, hurð H-a, skjold, Rdr 11, iqt H-a Ht 53. — 2) sagnhelt (Hedins fader), Hl 23 b. — 3) historisk person (i Norge 10. årh.), Grettis 47.

hjarri, m, dðrtap, döraksel (der går ind i huller i over- og undertærskelen og mulig har været ét sammenhængende stykke, cylinderformet, i lighed med et spydskaft), hefja sik of h-a ok of huröása Vols 13, hrælækjar h., blodets træstang, spyd, HelgÁsb; h-a krapta húnkngrr Korm 4, er en kenning for 'spillebræt', h-a kraptar er vel ét begreb, h-a krapta kngrr, skib hvis kraptar er hjarrar, hus, húnn 'spillebrik', spillebrikkens hus, spillebræt (til at lægge sammen og lukke? jfr húnn í hneftafli, en hovedbrik i det såkaldte tavlspil), jfr krapti og hunkngrr.

hjarsi, m, isse, hoved, oss gein hjorr of h-a (skr. hjassi) GSúrs 34.

hjarta, n, 1) hjærte, hjærtemusklen, pul IV zz, h. ór leiri Korm Lv 45, h. rætr LU 77, h. Hogna Akv 22. 23, Fáfnis h. Fáfn 27, h. et næsta HHj 40, til h., i

hjærtet, Vsp 55, Fåfn 1, Sigsk 21, Yt 18, skera til h. Akv 24, Ghv 17, grafa til h. Oddrgr 32, pat es býr h. nær Håvm 95, harmr snertum við h. Korm Lv 62, hnita við h. Krm 17, h. hristisk LU 54, h. runnit sundr í sega Sól 43, aptarla es h., ens hjærte sidder langt bagude, om et fejt hjærte, HHj 20, h-u skopuð á hverfanda hvéli Håvm 84; h-ans bíóð heitt ok rautt LU 85, blóðug h-u Sól 58; salr h., brystet, Krm 27, — 2) som følelsers og, især, modets sæde, ort h. porm 2, 23, Arn 3, 18. 6, 17, snart h. pjóðA 3, 17, Krm 5, Ht 4 (i kommentaren forklaret som fræknt h.), fræknt h. Rst 5, fræknligt h. Mark 1, 9, óslætt h. Arn 6, 17, dyggligast h. Ragn VI 2, glatt h. Eirm 2, Håvm 55, með beztu h. Nj (XII) 1, hrætt h. Sål 3, hryggðafull h-u Mark 1, 22, blóðugt h-, hjærte følende blodig smerte, Håvm 37, (vera með) sóru h. Likn 18; h-u duga Krm 26, hugblauðum kømr hvergi h. sitt at gagni Krm 22, bera gótt h. Sigv 12, 24, góð h-u fóru par saman Sigv 12, 7, pórr á ekki h. Hárb 26, afkárt h. Áleifs sonar fýstisk austan Arn 3, 3, hugfull h-u skullu við pat Sigv 11, 3, vinna stalldræp h-u Arn 2, 12, skelfa h. e-m Eg Lv 39, h. hvetr Ht 15; ráða mildu h. ESk 11, 8; sorg etr h. Håvm 121; semja svik h. (dat.), i sit hjærte, Ggnæv 1; h-un játi LU 32; heyra hug e-s við brugðit at h., med hensyn til mod (et ret enestående udtryk, men synes ikke at kunne opfattes anderledes), Éviðs 4; unna af ollu h-a, af sit ganske hjærte, Leid 37; hold ok h. vas mér mær, var mig (lige så kær) som (mit eget) kød og blod, Håvm 96. — 3) lagar h., havets hjærte, sten (klippe), der igen skal være stednavn, Steinn, Yt 25 (jfr prosaen).

hjartadeigr, ad], fej i hjærtet, modløs, Mág 1.

hjartaliga, adv, hjærtelig, unnask h. Mv II 3.

hjartaligr, ad], hjærtelig, kær, (Máríu) nafn er hverjum h-t Mey 3.

hjartanliga, adv, hjærtelig, hjærtelig gærne, Katr 25.

Hjartapollr, m, by i England, Hartle-pool (i Northumberland), ESk 7, 6.

hjartaprúðr, ad], modig, Nkt 76.

hjartarætr, /. pi, hjærterødder, slita styrk ór h-rótum LU 77, spjót nemr h-rótum Pét 38.

hjartasíða, /, hjærteside, den side, hvor h]ærtet er, hnauð við h-u, ramte ved hjærtet, Hfr Lv 26.

hjartasjúkr, ad], syg i hjærtet, bekymret, Qd 71.

hjartblóð, n, hjærteblod, h. Sigurðar Guðr II 29.

hjartfærr, ad], passabel for hjorte, betrådt af hjorte, h-ar hreinvaztir, fjælde betrådte af hjorte, høje fjælde, harri . . hreinvazta, gud (der mangler et ord som 'sal, tag' i kenningen), Mark 3, 2.

17