hjalm

256

Hjalt

hjalmspennandi, m, 'hjœlm-omspœnder', heiðar h., fjæld-hjælmens, o: himlens, omspænder, gud, Likn 9.

hjalmsproti, m, 'hjælm-stav', sværd (v. 1. hjalmspjót, urigtigt), verja h-um Hfr 3, 5.

hjalmstafr, m, 'hjælm-stav', kriger, Reg 22.

hjalmstallr, m, 'hjælm-underlag'', hoved, bera hátt h-11, bære hovedet höjt og kækt Hl 18 a (jfr følg,).

hjalmstofn, m, 'hjælm-stub', den stub, som hjælmen sidder på, hoved, heill vas karli h. ofan, ovenfra, o: helt igennem, Hym 31; QSúrs 34, Krm 14, Anon (XIII) B 39; bera hátt h. Hharð 19 (jfr foreg.).

hjalmstýrandi, m, 'hjælm-styrer', sunnu h., solens hjælms, o: himlens, styrer, gud, Has 33.

hjahnsvell, n, 'hjælm-is', sværd, Ht 60-

hjalmtamiðr, adj, hjælm-vant, vant til at bære hjælm, holmreyðar (slangens) hjalmr, skrækkehjælm, vant til at bære skrækkehjælm, frygtindgydende, om Harald hårfagre, Gldr 6.

hjalmtamr, adj, hjælm-vant, vant til at bære hjælm, Lids 5.

hjalm-Týr, m, 'hjælm-Ty', kriger, Hl 25 b, Ht 35.

hjalmvitr, /, (-rar? pi. -vitr), 'hjælm-vœtte', valkyrje, kómu ór himni h. Hhund I 54.

hjalmvglr se hjglmunvglr.

Hjalmþér, m, hovedpersonen i Hjålm-pérs s., Hjálmp I 2. V. 1. til Hjalmr, pul II 1.

hjalmþollr, m, 'hjælm-fyrr', kriger, mand, Grettis 23.

hjalmþornaðr, adj, törret i 'hjælm' o: under (korn)tag (opbevaringsted), h-at korn Sigv 13, 28.

hjalmþrima, /, 'hjælm-torden', kamp, i h-u Arn 6, 14, h-u herðir, kriger, Eldj 2, gjarn h-u isldr 4.

Hjalmprimul, /, blandt valkyrjenavne, (egl. 'hjælmlarmende', o: som bevirker 'hjælmlarmen', kamp), pul IV aaa 2.

hjalm-Þróttr, m, 'hjœlm-Odin', kriger, lið ílendra h-a Arn 5, 22.

hjalmorr, m, 'hjælm-bæref', kriger, Arn 6, 2.

hjalpa, (halp, holpinn), 1) hjælpe, frelse, h. hvivetna Oddrgr 10, vildi þeim h., vilde frelse dem, Am 3, svá h-i pér véttir, stå dig bi, holde sin hånd over dig, Oddrgr 9, h. blindum GSúrs 16, h-endr, hjælpere, Eg Lv 27. — 2) læge, helbrede, h. við sorgum ok sokum Hávm 146, vitt ef h-ir, i barnsnød, Oddrgr 4. — 3) særlig brugt med hensyn til den evige salighed, hjalp Rognvaldi, frels R, giv R. den evige salighed, Arn 1, 3, síð mim Simon h-ask af slíkum rgðum, på grund af slige handlinger vil S. sent frelses, ESk 8, 2, hjalp mér dróttinn LU 75, lýðir h-ask LU 62.

hjalparauga, n, frelsende öje, sjá með h-um Mey 12.

hjalpari, m, frelser, h. allra, gud (Kristus), Leið 25, h. manna Mey 13.

hjalparfuss, adj, villig til at frelse, om Kristus på korset, Mgr 18.

hjalparkænn, adj, kyndig i (til) at bringe frelse, hjælpe til at opnå saligheden, om biskop Gudmund, Gdfi 11.

hjalparvón, /, frelsens håb, jomfru Maria, Mdr 9.

hjalpprýddr, adj, udstyret med (ævne til at) frelse (rettelse for hjalm-), om gud, Likn 12.

hjalpreip, n, 'hjælpe-tov', tov til at hæve roret (Falk, Seew. 77), blandt navne på skibets dele, pul IV z 7.

hjalpremdr, adj, gjort stærk ved frelse, stærk til at frelse, ydende kraftig frelse, h-d skynsemð Mdr 14; hofuðmusteri lasta læknis, eigi lamit með tíamri h-rar skynsemðar, ikke opført med den frelsekraftige fornufts hammer, hvorved der vist sigtes til den uforståelige jomfruelige undfangelse, men egl. væntede man, at h. skulde være epitet til læknis eller þú (subj.).

hjalprikr, adj, mægtig ved frelse eller mægtig til at frelse, om gud, Ám Arn 3, Pét 7.

hjalpræði, n, hjælp, frelse, h. guös et góða Lil 23.

hjalpsterkr, adj, stærk til at frelse, om korset, Likn 32.

hjalt, n, hjalte, enten sværdfæstet (tværstykket mellem håndtag og klinge, i sing. menes sikkert altid dette) eller den knapformede ende af håndtaget, bægge tilsammen: hJQlt; pul IV l 12, skrautlig hjolt Hfr Lv 5, hjolt ór golli Akv 7, hringr es i h-i HHj 9, (sigrúnar) á h-i hJQrs Sigrdr 6, fyr h-i, foran hjaltet, Korm Lv 27, h. ok skglm, sværd med hjaltet, SnE II 206. I kenninger, for sværd: h-a haröfœtr, hjalternes hårde ben, klingerne, Hák 6, h-a malmr (jfr malm-Óöinn), d. s., Glúmr 2, 7, h-a tungur, d. s., Ólhv 2, 10, h-a hátungur, d. s., Nj (XII) 7, h-a sker, d. s., pKolb 3, 13, h-s vondr, sværd, Bjhit 2, 23, h-a vondr (hds hfaltvondr) Eg Lv 30, h-a ónn, d. s., porm 2, 16, — for sten, klippe: varra h., vandets hjalte (her tænkes vist på det øverste), varra h-s Nanna, jættekvinde (jfr vegpverrir), pdr 5.

hjaltaðr, adj, forsynet med hjalter (af en vis art), sverð silfri h-at, med sølv-(omvundne) hjalter, Sigv 12, 27. Jfr goll-.

Hjaltaeyrr, /, Hjaltor (sted i det nordlige Island, ved Øf jorden), Anon (X) II B 8.

Hjaltar, m. pi, Hjaltlands (Shetlands) beboere, H-a grund — Hjaltland Rst 11, H-a dróttinn Arn 5, 10. 22.

Hjalti, m, islandsk høvding (10. årh.), synir harðfings H-a Anon (X) I B 5.

Hjaltland, n, Shetland, Arn 5, 18, Ód 12.