hirð

253

hjal

hirðigss, m, 'gæmmende gud', h. haf-leygjar (guldets), mand, Gyd 2.

hirðmaðr, m, hirdmand, Gunnl Lv 2, Sigv 3, 16, Hharð 15, Arn 3, 17, pSkall

I,  Anon (XI) Lv 5, Rst 13. 26, Ht 75, h. Krists Pét 17, h-menn dróttins Gd 21.

hirðnafn, n, hirdnavn (navn som hirdmand, her som guds hirdmand), PI 5.

hirðprúðr, adj, hirdprud (hird ₌ guds hird), h-ir virðar, fromme mænd, Heilv 17.

hirðsomnuðr, m, hirdsamler, h. himna, samleren af himlens hird, Kristus, Mfl (XII) 1.

hirðvandr, adj, omhyggelig i valget af hird, gud, PI 7.

hirðvisí, /, ophold ved hird, Hbreidm, Mdr 43.

hirsi n, hirse, pul IV ddd 2.

hirta, (-ta, -tr), tugte, revse, nu es ráð at h-ask Anon (XII) E, harmi hirtr, om Sankt Peder, Pét 46; h-isk holðar at hæða, mænd afholde sig fra at håne, Merl II 100.

hirtir, m, tugter, revser, h. bq\s (syndens), den hellig ånd, Heilv 14, h. glæps (d. s. men ved rettelse af gloðum), Heilv 8, h. manna, gud, Vitn 11.

hitdœlakappi, m, Hitdölernes helt, tilnavn til Björn, pKolb Lv 2.

hiti, m, 1) hede, varme, h. illlifis ævi, det slette levneds hede, Heilv 5. — 2) ild, flamme, leikr hgr h. við himin Vsp_ 57.

hitki se hinn.

hitna, (-aða, -aðr), blive hed, hann h-aði, om en, der blev brændt, Ragn IX 1, fair h-ar, spydet bliver varmt (af det varme blod), Ht 9, h-uð elsku vitni, omtr. — de varme vidnesbyrd, Vitn 24, h-andi elsku vitni, d. s., Gd 10, h-andi holl heilags anda, varm hal, om, jomfru Maria, LU 90.

Hitra, /, Hitteren (syd for Trondhjems-fjordens munding), pul IV bbb 5; derimod findes pi. Hitrar, hvis dette ikke er en fejl, pul III 3; snarest er dog det förste fejl for Hitrar (af sing. Hitr).

hitta, (-ta, -tr), finde, træffe, h. e-n HHj 37, h. foður Magna Hårb 53, h. pór son sinn Hårb 56, h. Freyju pry 12, h. móður PI 51, h. (konu) Anon (XII) C 29, h-tusk æsir, mødtes, samledes, Vsp 7 (jfr 60 H), Sól 82, petigill h-i jarl, traf, mødte,. Sigv 1, 15, h. valska jarla Gisl 1, 10, i disse tre eksempler er der tale om fjendtligt møde; ligeledes i følgende: h-umk i vik Varins HHj 22, pars einir h-umk Bjhit 2, 17; Jorns 20. ~~ 2) finde, ramme (noget man søger efter), h. hamar pry 3, h. byggðir Grip 19, h. Verland Hårb 56; fleinn h-i (v. 1. sótti) fjor Hfl 10; dýrð h-ir e-n, rammer, vederfares, PI 37; h. stef, finde, digte, stev, PI 11, h. tal, finde tallet, Ingj 2, 3, h. hóf SturlB 1, h. feðrætt, finde (Jesu) fædrene slægt, LU 41; hugr h-isk ens tanker findes (at være dér), Sigv

II,  17; sjaldan h-isk feigs vgk frørin Mhkv 25, hermðar orö munu h-ask, findes, op-

dages, Mhkv 3, herr h-i at drífa á flótta, det ramte hæren, Hskv 2, 5. — 3) uper-sonl., eigi h-ir œðra mann, man finder ikke, der gives ikke, Ht 91. — 4) h. i lið, ramme ledemodet, overført: træffe, ramme, den passende lejlighed, tid (tå noget), Hávm 66; udtrykket er hæntet fra delingen af en (stegt, kogt) dyrekrop eller dele af denne, hvor det for sønderdeleren netop gælder med kniven at ramme ledsammenföjningerne. Jfr dýrð-hittandi.

hittir, m, som rammer, finder, h. heiðrs Pét 52. Jfr dáð-, dýrð-.

hixta, (-ta, -t), hikke, snappe efter luften, gispe, meðan í §nd hixti (ond er dativ), medens det gispede i åndedrættet, medens dødskampen stod på, Am 41.

hiz, adv, hist, Arn 6, 2, men sikkert fejl for hizi.

hizi, adv, hist, Sigv 7, 5, fejl for hizig? som to hds har; formen findes dog også andre steder som v. L, jfr foreg., jfr Stúfr 7.

hizig, adv, hist, dér (for hins-ig, hins ^veS> if^r sinsig), hvé h. (v. 1. -ug) barðisk (foran står í Hafrsfirði) Harkv 7, h. es heitir Helganes pjóðA 1, 21, h. suör fyr Nizi Stúfr 7 (v. 1. hizi), h. sunnr of runna Anon (XIII) B 27.

híð, n, opholdssted for björne og slanger i fjælde og stensamlinger, bjarnar h. Grettis 18; jfr sónar balti gekk ór slíðr-híði (adskilt ved tmesis) Korm Lv 28; — mun dreki taka h. sin Merl II 45, skreið ór h-i híðs biflykkja, om en orm i en kvindes mave, EGils 1, 38. Jfr slíðr-, ulf-.

híðbyggvir, m, 'hi-bo', björn, bruges som synonym med Bersi (— björn), Korm Lv 26.

himaldi, m, døgenigt, Gautr II 5.

hímleiðr se hveimleiðr.

híra, (-ða, -t), opholde sig på et lunt og godt sted ("nyde livet"), h. hjá sinni leiku Ólsv 5.

Hírar, /. pi, norsk øgruppe, pul III 3; vokalen er rim- og metrum-bestemt.

Hising, f, Hisingen i Gøtaelven, pul III 3, IV bbb 1, H-ar herr ESk 7, 4.

Hjaðningar, m, pi, Hedins krigere (jfr SnE I 432, 434: Hjaðninga veðr, él, vig), Hl 23 a, H-a sprund, HM Högnes datter, Ht 49; H-a grjót, Hjadningernes sten, hvad der hermed egl. menes, er uklart; der må være sigtet til noget, som Hjad-ningerne benyttede som sten (i kampen), guldsmykker?, eftersom 'kvinde' kan omskrives H-a grjóts tróða, HSt 2, 3; i SnE I 434 hedder det, at "om natten blev alle de faldne og alle våben, som lå på slagmarken, og skjolde til sten"; dette er åbenbart et dunkelt minde.

Hjaðningavágr, m, uvist hvor, men rimeligvis tænkt i vesten, Krm 13.

hjal, n, snak, let, skæmtefuld, tale, Mhkv 15.