hutl

251

m n

regn'; mod at opfatte ordet som stednavn taler udtrykket heilug VQtn, medmindre dette skulde være et rent mekanisk lån fra et ældre digt, Hhund I 1; — derimod forekommer ordet som stednavn (i Sverrig) Yt 26. Jfr Arkiv XVIII, 67 f.

himingeisli, m, himmelstråle, solstråle, hvílur á h-um Sól 72.

himinglæva, /, bølge, en af Ægirs døtre (egl. 'gennemsigtig, sd at himlen ses igennem den'), pul III 4, IV u 4, ESk 12, 17, Ht 22.

himingætir, m, himmel-vogter, gud, EOils 1, 12.

Himinhrjóðr, m, oksenavn, (egl. 'som knejser med hornene så at de synes at gennembore himlen' v. 1. -brjótr, -rjótr), pul I b. IV ö 2.

himinjgðurr, m, himmelrand, horisont, Vsp 5; således er ordet ganske sikkert at opfatte (ioður H, iodyr R, hvilken skrivemåde rimeligvis beror på, at i skriverens tid var formen jgðurr gået af brug; jaðarr var den olm. form; hvis ikke u her rent tilfældig er erstattet af y; jódýr eller jódyrr er meningsløst).

himinkraptar Ótt 4, 2 er udentvivl fejl for himinskaut, s. d.

himinljómi, m, 'himmel-glans', solen, gætir h-a, gud, Has 37.

himinn, m, himmel, himmelrum (især den øverste del af dette), pul IV nn, h. ór hausi Vafpr 21, Gri 40, himlens navne Alv 12, sléttr h. Vafpr 46, heiðr h. Hárb 19, Sigv 11, 6,-blår h. Yt 37, hvass h., stormfuld himmel, LU 10,_ und berum h-ni ESk 6, 47, ofan ór h-ni, fra luften, Hhund I 54, viö h-n, op imod himlen, Vsp 57, Hyndl 42, Hhund II 38, Brot (FJ) 1 (her står urigtig himni, men metrum viser det rigtige), falla ór hgum h-ni Anon (X) II B 7, hverfa h-in, bevæge sig over himlen, Vafpr 23, taka h-n hondum, fange al verdens fryd, Sigv 11, 6° h. rifnar Am 2, 1, h-s endir Vafpr 37, Hym 5, h-s endar (jfr himinskaut) Vell 37, h. ok jorð LU 6, h. ok lond LU 52; pi. bruges meget ofte, hvilket hænger sammen med antagelsen af og troen på flere himle, níu eru h-nar á hæö pul IV ff, af h-ni þriðja LU 40, heimr ok h-nar Hfr 3, 29, á h-num Sigv 13, 17, Rst 33; -brúör h-s, solen, Gri 39, h-na eldr, d. s., Sturl 3, 16, h-s roölar, himmellegemerne, pjsk 2, guð h-nanna LU 29. I kenninger, for gud: hiröir h-na garðs (i ét ord?) SnE II 196, h-na valdr PI 19, ESk 6, 63, h-na harri Isldr 22, h-na þengill Am 2, 18, h-na gørvir (eller i ét ord) ESk 6, 65,

—  for engle: h-na herr Kolb 1, 5, — for skjold (jfr SnE II 428): randa(r) h. Hfr 3, 7, Hák 8, Gauts h. Sturl 4, 20, Oondlar h. Merl I 34, Ólhv 2, 11, — for hoved: reikar h. Bjami 2, bruna h. Korm Lv 3,

—  brátungls loga h. pdr 14, ~ for arm (-piben): mergs h. Sturl 4, 35, — h-na skript, y imelsk skrift, himmelbrev(?),

parallelt med helgar bœkr Sól 70. Jfr ål-, bjart-, sand-, upp-.

himinriki og himiriki (Mv III 14), n, himmerig, ploft 1, 3. 3, 4, ESk 6, 16, Merl II 103, Anon (XII) C 7, Likn 10.

himinsjóli, m, 'himmel-konge', Tor, pdr 9.

himinskaut, n, himmelhjdrne (jfr himins endir), með h-um Hyndl 14 (hds himins sk.), Ótt 4, 2 (jfr himinkraptar), Merl II 27, und h-um Grip 10, Ht 95 (hds himins sk.).

himinstillir, m, 'himmel-fyrste', gud, Merl II 58.

himinstýrir, m, 'himmel-styrer', gud el. Kristus, Likn 38, Mdr 40.

himinsvist, f, op lold i himlen, evigt liv, ESk 6, 6 (rettere i to ord); jfr himna-vist.

himintarga, /, 'himmelskjold', sol, h-u vargr, jætte, dens fljóð, jættekvinde (jfr frumseyrir), pdr 4; dróttinn h-u, gud, Leið 36.

himintungl, n, himmellegeme, meðal h-a Merl I 60, rann h-a (v. L), himmel (jfr SnE I 316), loföungr h-a ranns, gud, ESk 6, 46, lofðungr h-a, d. s., Katr 41, siklingr h-a, d. s., EGils 2, 7; — h. heila ₌ tungl heila himins, himmellegemerne i hjær-nens himmel (hovedet), öjnene, ESk 6, 59.

himintyggi, m, 'himmelkonge', Kristus, Mfl (XII) 2.

Himinvangar, m. pi, Himmelvange, sttd-navn, Hhund I 8; — derimod synes det sst 15 at være appellativ, 'luften', medmindre det samme stednavn menes.

himnadýrð, /, himmelsk herlighed, LU 14. 34.

himnagarðr, m, himlens gård, himlen, SnE II 196.

himnariki, n, =z himinriki LU 87.

himnasæla, /, himmelsk salighed, LU 5.

himnaveldi, n, ₌ himinriki, h-is hildingr, gud, Katr 45.

himnavist, /, ophold i himlen, evigt liv i himlen, Gd/3 5, Pét 2; jfr himinsvist.

himneskr, adj, himmelsk, h-k ferö, engle, ESk 6, 42, h-ir hlutir Hsv 60, h-t sáö Likn 5, h. kraptr Heilv 11, h-t sæti Mey 58, h-k sæta, jomfru Maria, Mgr 46.

hind, /, hind, se birkihind.

Hindarfjall, n, sagnfjæld, Fåfn 42.

hinára, (-aða, -aðr), hindre, h. ferð Gdfi 14; — intr., aflade, h-ar eigi heimr ok fjándi kveikja Gå 4.

hindri, hinztr, adj, den bagerste, den følgende, sidste, ens h-a dags, dagen efter (brylluppet), Håvm 109 (jfr? sv. hindra-dagher), hinztr fundr HHj 40, hinzt bcen Sigsk 65, hinzt kveðja Am 47, h-a sinni (dativ) Sól 41.

hingat, adv, 1) hid, herhid (for hin-veg-at), Hást 3, pjsk 3, pórh 1, Sigv 3, 18, Ótt 2, 15, pjóöA 3, 7, Has 31, o. s. v., Hérb 7. 40, HHj 37, Reg 13, o.s.v.; h. norör, hid til disse nordlige egne, Mark 1, 13, h. skalt deyja, hid skal du komme ved døden, GSúrs 24. — 2) omtr. ₌ her,