Hild

250

him

Hildigrímr, m, navn på en sagnperson, Qautr II 8.

Hildigunnr, /, sagnperson, Hyndl 17.

hildiggltr, m, egl. 'kampgalt', hjcelm (på grand af dens form af et svinehoved; således skal kong Adils' kjcelm have heddet, SnE I 394), pal IV s 2, fela heila bæs holt h-gelti, stikke hovedet i hjælm, tage hjælm på hovedet, Ht 2. Jfr. Hildisvini.

hildileikr, m, 'kampleg' (egl. vel 'Hilds leg'), kamp, hafask i h-k (dat.) Fåfn 31.

hildimeiðr, m, 'kamp-træ', kriger, Fåfn 36.

hildingr, m, egl. kriger (af hildr), så fyrste (det er vanskeligt at bestemme, hvilken betydning der skal gælde på hvert enkelt sted i de ældre digte; i de yngre betyder det altid 'konge'), i eddadigtene findes det udelukkende i Helgekvadene, Hhund I 6. 13 o. s. v., II 3 o. s. v., HH] 18, foruden engang i Håvm 153: hildings synir jfr. Hhund II 11; pul IV hh 2; unda mjoðr h-a, krigernes blod (her er betydningen klar), ppyn; fyrste, Gunnl 2, 2, Mark 1, 17. 27, ESk 9, 1, Ragn V 5. 30, Rst 4. 7. 10 o. s. v., pstf 2, 1; h-a konr, fyrsteætling, Steinn 3, 17; i kenninger, for gud, Kristus, h. holða Likn 15, h. hlýrna EOils 1, 28, h. °éla þekju Kolb 1, 4, h. mána hauðrs Likn 18, h. mána hauörs hvéls Likn 7. — Som dværgenavn, pul IV ii 6. Jfr yfir-,

Hildir, m, sagnperson, Qrv IX 59. — Person (i 10. årh.; på Island), H-is arfi Óspakr.

Hildisvini, m, navn på Freyjas galt, Hyndl 7; jfr hildigoltr.

Hilditannr, m, tilnavn til kong Harald Hroreks sön, egl. 'kamptand' (jfr vig-tonn), áttstuðill ættar H-s, dansk konge, Eskál 2, 2, bauð Hringi ok H-i hjaldr SnSt 4, 4. Jfr hilditgnn.

hilditonn, /, 'kamptand', jfr det foregående, Haraldr h. borinn Hræreki Hyndl 28.

Hildolfr, m, en sön af Odin, pul IV e; — fingeret person, Hárb 8.

1. hildr, /, grundbetydn. er vel 'larm, stöj', der særlig brugtes om kampens larm, og så 'kamp' i alm.; som andre lign. udtryk (for 'kamp') blev ordet personnavn på 'kampens gudinde', valkyrjen Hild; flere steder er det ikke muligt at afgijre, om skjalden har ment det ene eller det andet (jfr Ounnr), 1) til h-ar, frá h-i Håvm 156, Qldr 4; h. þroask St 13, h. vas i vexti Krm 10, hef ja h-i Hák

2,  vekja h-i Hhund II 7, Akv 14, Krm 26, h. háðisk ESk 6, 52, ganga at h-i Sturl

3,  8, ganga i h-i Sigv 7, 10, bjóða h-i Vell 34, jfr h-ar haldboði Vell 30, semja h-i Edáð 4. 7. 9, fremja h-i Ht 10, h. varð hgrð Edáð 6, með h-i Ht 53, h-ar o,rr Jóms 24, h-ar barr HÁsbj, h-ar rammr Mark 1, 7, h. tveggja doglinga, kamp med to fyrster (som to fyrster byder), Gldr 4. I kenninger (hvor h. også kunde opfattes som Hildr, valkyrje, jfr

pul IV h 4), for skjold: h-ar borð ODropl 3, Hást 5, h-ar fat Haustl 1 (hds vez), h-ar garðr Ólhelg 3, h-ar veggr Qrett 2, 9, h-ar segl ESk 12, 4, h-ar ský ESk 7, 7, — for sværd: h-ar (ved rettelse) Mrr Gporg (eller — Hildr?) — for kriger: h-ar stýrir Epver 2, h-ar hvessir Stúfr 1.

—  2) valkyrje, Vsp 30, G ri 36, pul IV aaa 2, Darr 3, men hjaldrs H. stendr und rauðum skildi "Finng". — / kenninger, for kamp: H-ar leikr Bjark 2, Krm 13, pjóðA 3, 2, H-ar leikmildr ESk 6, 70, H-ar hlemmidrifa Ht 54, H-ar hregg Korm Lv 30, H-ar él Edáð 3, H-ar veör GDropl 4, H-ar hjaldr Húsdr 1 (jfr hjaldrgegnir), H-ar h^rodd HolmgB 2, — for rustning: H-ar ggtvar (rettelse for gotna) pmáhl 8,

—  for kvinder: hringa H. GSúrs 24, H. hrannbliks Korm Lv 37, H. horna Egils (XII) 4, H. hvitings porm 2, 2. 21, H. hauka setra (armens) Nj 13, H. valteigs Hharð 19, — for jættekvinde: fjalla H. Hásdr 11. — Uforståeligt er h., Hornkl Lv. Jfr Bryn-, Bgðv-, fogl-, Geir-, grim-(bis), Skur-, Svan-, ævin-.

2. Hildr, /, sagnpersonen Brynhild, H. und hjalmi Helr 7. — Sagnpersonen H. Högnes datter (der har berøring med valkyrjen Hild), Rdr 10, Hl 23 a, Ht 49; det er sikkert også denne, der menes i: H. hefr þú oss verit Hhund II 29. Halfs moder, Hyndl 19; jfr Arkiv I 250—51.

hilduri, m, et slags fugl, pul IV xx 2.

Hillar, /. pi, øgruppe i nærheden af Mandal (Norge), Sigv 13, 23.

hilma, (-ða, -ðr), skjule, fordølge, h. e-u Katr 46.

hilmir, m, fyrste, konge (egl. 'hjælm-bedækket', af hjalmr), overordentlig hyppig benyttet, Hhund 1 9, II 7, HHj 6. 37, Grip 3. Am 10, Ghv 20 o. s. v., pul IV hh 2, Rdr 9, Harkv 10, Yt 24, Bjark 5, Gldr 1. 6, Hfl 2. 10, Eg Lv 25, Gráf 4, Isldr 13 o. s. v.; h. herjar ESk 1, 2, h. lofða, Erik jarl, pKolb 3, 8, h-is arfi Re g 26, h-is menn Hfr 2, 1. — / kenninger, for gud: h. JQfra Od 3, h. hofs Likn 16, h. hreggþjalma Leið 4, h. heiðstalls Likn 25, h. hríðtjalds flýtileygs Has 28, h. hlýrna Mgr 2, — for Ægir: hrosta fens h. St 19 (men måske urigtigt, jfr hgfundr), — for kvinde: h. hvitinga, hornenes fyrste, Anon (XII) C 35, — for dværg: h. holmleggjar, stenens fyrste, dværgen Litr, der bruges her ensbetydende med litr, ansigts udseende (kvindelig skønhed), HSt 2, 1.

himbrin, n (eller fp), en slags fugl (nu himbrimi, colymbus glacialis) pul IV xx 2. ■

Himinbjgrg, n. pi, Himmelbjærge, Heim-dalls bolig, Gri 13.

himinbrjótr v. 1. for Himinhrjóðr, s. d.

himinfjgll, n. pi, himmelfjælde, hnigu heilug vgtn af h-um, det er usikkert, hvad der her menes, mulig — og snarest — er ordet et slags kenning for himlens skyer, der skulde da være ment 'torden-