hestr

249

Hild

lauks pSær 4, 1, huns h. Rv 9, h. hlunns, Oddi 3, h. festa Ht 71, h. hrófs pOísl 11. Jfr borð-, byr-, eir-, gjalfr-, kinn-, skeið-.

hestreðr, n, hestepint, gera garð of h. Mgóð 1.

hestrennir, m, som lader en hest løbe, hás h., søfarer, QOdds 3, hlunna h., d. s., porm 1, 1.

hetja, /, helt, kæmpe, hraustar h-jur Jorns 41.

hetta Hamð 22 urigtig ældre læsning for — det lige så uforståelige — heita.

hey, n, hø, hart h. (her dat. heyvi), LU 35.

heygj^a> (-öa, -ðr), lægge, begrave, i hoj, Hjålmp V.

lieyja, (háða, há(i)ðr), udføre, afholde (møde, ting), h. leik Krm 19, pdr 11, h. Freys leik, holde kamp (v. 1. hefja), Harkv 6, h. launping, hemmelige elskovs-møder, Hárb 30, h. sverðþing, kamp, Sigv

1,  7, Eviðs 7, h. odda ping, d. s., Sigv 1,

2,  h. hjorlautar hyrjar ping Vell 31, — og ellers især med ord for 'kamp', gunni at h. Hhund I 45. 52, II 23, h. bardaga Jorns 7, h. vig Tindr Lv 1, Sigv 1, 11, hildr háðisk ESk 6, 52, Bglv 3, hlgkk háðisk Ht 18, h. rimmur pjóðA 3, 7, rimma vas háin O kik 1, 1, h. primu Gldr 1; h. geirpey Korm Lv 25, h. geira hregg Gldr 5, h. fleinglygg Isldr 9, h. primu stála Eg Lv 11, h. valmey Vell 21; h. prautir, udholde strabadser, Heil 11. — Med prædikat, göre, bevirke, h. straum stríðan, göre en ström strid, hård, pdr 9, h. rendr í dreyra, gøre skjoldene blodige, Krm 9.

Heyjangr, m, bifjord til Sognefjorden, pul IV ccc.

heyliboj se hælibol.

heyra, (-ða, -ör), 1) høre, (om den umiddelbare hørelse), eyru ór h-ðu Sigv 11, 7, h. eyrum Kolb 2, 7, þeims ek h-ða mey (mæla) Harkv 1, heyra hvé o. s. v., Rdr 1, Arn 2, 11, Oddrgr 30, h. lof Mark 1, 2, og ofte i begyndelsen af digte: VSt 1, h. Kvasis dreyra Vell 1, h. (rettelse for hlýða) berg-Saxa fley Vell 6, h. upphaf OU 1, 1 o. s. v.; h. ekka Am 46, h. gråt Sigsk 30, h. ulf þjóta Re g 22, h. s van gjalla Hást 7, h. præl segja Am 45, h. segja Oddrgr 1, svá vas at h. Hhund I 28, gnýr vas at h. Gudr II 4, hlymr vas at h. Oddrgr 28, spg h-öisk Hfl 4, h. boð fyr bróður Ragn V 1; i opfordringer: heyr mi pry 2, HHj 27; absolut, kunnu gorst h. Am 66. — 2) bdnhøre, LU 86. — 3) med præpos., h. á (e-t) Am 64, LU 99 og Eg Ber, Darr 10, Korm 1, 1 (absolut), Vell 1; h. at : h. allgótt at skoldum, nyde belæring af, GSúrs 15; — h. til : h. til orða ESk 6, 8, h. til gota, høre hestene i afstand, Hamd 18, absolut Ski 14; h. hugum Likn 20. — 4) høre, d. v. s. erfare, h-öak svá Haustl 12, heyrðir þú (v. 1. heyrði der betyder 'man kunde høre') Harkv 7, h. brogð e-s ESk 6, 22, menn h., at Jorns 20, heitni h-ik sagt at

snui Mhkv 24, hvargi es þjóð h-ir Am 105, ér heyrt hafið Hym 38, tíðendi h-öusk LU 34. — Urigtig står h. for hefja, Eg Lv 14.

heyriliga, adv, tilbðrlig, Mv III 9.

heyrinkunnr, adj, kendt ved (andres) beretninger, (egl. 'ved at man har hørt'; af heyrin — heyrn), h-nn saga Mhkv 9, mælgin verðr h-nn, hvad andre snakker, får man at vide, Mhkv 29.

heyrn, /, hørelse, hør en, hneigja h. at bænum, høre villig på bönner, Likn 3; h-ar skjoldr, hørelsens skjold, øret, Mlag 3; h-ar ° spann, hørelsens spand, d. s., Arbj 19, men sammenhængen er iøvrigt noget dunkel; jfr drógseil. H. Sperbers fortolkningsforsøg i Lundberg och Sper-ber: Hårnevi (Ups. Univ. årsskr. 1911) s. 73 /., hvor heyrnar opfattes som Hørnar, er forfejlet.

1.  héla, /, rim, rimfrost, hår h-u prungit, hår fyldt med, gennemtrængt af, rim, Hhund II 44. I kenninger for sølv se SnE I 402.

2.  héla, (-ða, -ðr, -tr), belægge med rim, upers. h-ir Myr, bliver hvide af rim, Ht 20; ellers mest i perf. pass., helt haf pSkall 2 (vistnok om let skumsprøjt på overfladen; på Island (østfjordene) siges havet að hjela, når der står et sprøjt på overfladen), men: hélðr varar ondurr ESk 12, 12, hélðir húfar, Jóms 16 (skr. helld-), men héltr húfr Arn 3, 2, EGils 3, 18.

hélugbarði, m (eller adj?), som er hvid af rim på hovedet(s snude), om en hest i luften (gandreið), Drv (XI) 12. — Navn på skib, 'med rim (el. skumsprøjt) på forstavnen¹', pul IV z 2.

hélugr, adj, fuld af, belagt med, rim, h-ug fjoll Rp 37, h-ug bgrð, rimbedœkte (el. bedækte med søsprojt) stavne (skibe), Arn 2, 11, Mark 1, 16.

hér, adv, her, G ri 2, Hhard 11, Bjhit 2, 1. 4 o. s. v.; h. inni Lok 1. 2, Hák 16, h. úti Ski 15. 16, Grip 4, h. at garöi, her ved gården (gærdet), pry 23, h. í túni Gudr II 40, h. ok hvar, hist og her, Hávm 67, h. sem hvar, her som alle andre steder, Hfl 18, h. máttu Svipdag séa, her, o: i mig, kan du se, Ej 43, — undertiden, især med verb. koma, får h. betydn. 'hid', h. kominn Hårf 2, Lok 33. 58 o. s. v.

hérvist, /, væren her, o: på jorden, om Kristus, Has 18; v. I. for holdgan Lil 32.

hiðra, adv, her, i disse egne, ferr h. Sigv 11, 13.

hildardjarfr, adj, kampdjærv, pjsk Lv 6.

hildarfúss, adj, kamplysten (måske rettere i to ord), Nj (XII) 10, Sturl 4, 18.

hildarramr, adj, kampstærk, Mark 1, 7..

hildfrækn, adj, kamptapper, isldr 21.

hildibarr, adj, rede til kamp (v. 1. hildar-) h. jarl Korm 1, 2.

Hildibrandr, m, navn på en sagnperson, Ásm II 4, — på en person i 12. årh. Qgm 1.