hers

248

hestr.

herskíð, n, 'hcer-ski', hríðar h. ₌ her-hríðar (havets) skíð — her-skip Sturl 5, 2.

herskjoldr, m, krigsskjold (kampbebudende tegn, som oftest et rødt skjold, men ordet får tidlig en alm. betydning), með h-u Sturl 5, 16, bera h-d, fare frem med hær for at kæmpe, plyndre, Ótt 3, 3, bera h-d til grundar Arn 2, 11, fara h-skildi of sýslur Edáð 8, fara h-skildi tv 33, halda h-skildi austan, begive sig med hær østfra, Steinn 3, 11, men halda e-n h-skildi, værge med, Steinn l, 5.

herskorSandi, m, som er støtte (skoröa) for hæren (krigerne), anfører, Útt 2, 16.

herskóð, n. pl, hæren ødelæggende våben, (ur. v. 1. for hjalm-, hræ-skóð), Hfr

2,  2.

herskript, /, (pl. -r), malet krigsskjold, Kolli 2.

herskyldir, m, hærens 'forpligter', befaler, anfører, fyrste, Arn 3, 18.

herskgrðuðr, m, som volder skår (skarð) i hæren, drabelig kriger, pjóðA 3, 2 (eller: herskorð-? hds skriver o undt., ét: au).

herstafr, m, egl. 'krigsrune' om budskab om en hærs ankomst, hærmelding, h-f bjóða Herv VII 7.

herstefna, /, 'hærstævne', hæres møde, kamp, tv 37. 40.

herstefnandi, m, 'hærstyrer', anfører, fyrste, Vell 36, SnSt 4, 4.

herstefnir, m, s. s. foregående, Hfr 2, 7, Bersi 1, 3. PI 31, Ht 51, Ólhv 2, 11.

herstillir, m, hær-styrer, anfører, fyrste, Bersi 2, Kolgr.

herteitir, m, 'hær-glæder', himna h., som glæder himlens hær (engle og andre), gud, Rolb 1, 5.

Herteitr, m, Odins navn (egl. 'glad, munter i hæren'), Qri 47, pul IV jj 3.

hertogi, m, 'hær-leder', anfører, krigs-fører, pul IV hh 2, Gisl 1, 12, tv 9, Hl 22 a, Ht 40. 66, Hålfs VII 3, Merl I 43, II 6, hristir h-a, som bringer anførere til at vakle, dygtig kriger, pjóðA 3, 21, hneykir h-a, d. s., pjóðA 3, 25. Ordet findes aldrig som titel ('hertug') undtagen Sturl 4, 26 (om Skule). Jfr Aarbb. 1869 s. 147.

hertryggð, /, hærens tryghed, sikkerhed, hnekkir h-ar (v. 1. hertygðar m. m., alt urigtigt), som forstyrrer, afbryder, hærens (fjendens) tryghed, dygtig kriger, Hfr

3,  2.

her-Týr, m, 'hær-Ty', Odin, H-s vin-gnóð, Són (Bodn) eller Odrørir, Vell 3 (jfr ausa og austr.).

hervaliðr, adj, meget udsøgt, udmærket, h-ðir hersar Sturl 5, 19. Eller 'valgt af hæren'?

Hervarðr, m, sagnperson, en Arngrims-son, Herv III 2.

hervápn, n, krigs-våben, Heiðr VI 1, Orettis 7.

hervegr, m, hærstræde, hær-vej, alfarvej, Ohv 2, Hamd 3.

herverk, n. pl, redskaber til krigsbrug, våben, bera h. á hendi, bære våben, bruge våben, i kamp, Sigv 11, 16; næppe er bera á hendi her s. s. at udføre, udøve (krigsgærning).

her vi se herfi.

hervig, n, egl. 'hær-drab', kamp mellem hære, Sigv 10,10, Hæng VI 5, kenna h. Herv VII 8, ept þrennin h. pjóðA 1, 25, heyja fjogur h. tv 11, búinn til h-s Mark

1,  26, h-s samir (eller ét ord?) Merl I 49 men urigt., h-s mildr, kampvillig, Sturl 6, 5.

Hervor, /, berömt sagnperson, Herv II 7.

hervQrðuSr, m, 'hærens beskytter' (v. 1. til herforðuðr 5. d.), fyrste, Vell 13.

hervgð, /, (pl. -ir og -væðr), 'krigs-tðj'. rustning, hrauzk ór h-um, kastede brynjen, Hak 4, halfar h-ir Herv V 9, bera hervæðr til homlu, bringe rustning ud på skibet, Arn 3°, 2.

herparfr, adj, nyttig for befolkningen, som udøver god virksomhed for landets folk, om guderne, Vell 16, om en høvding, Arn 1, 2, om gud, Merl I 68.

herpengill, m, hærens fyrste, konge, Steinn 3, 15.

Herpjófr, m, navn på et par (delvis fingerede) sagnpersoner, Krm 15 (på Syderøerne?), Frp II 3.

herþruma, /, 'hær-torden', krigslarm, h-u Oautr, Tor (kenningen har næppe noget at göre med Tor som tordengud), jfr dog Meissner s. 254, pdr 1 (jfr gedreynir).

herprungit Sturl 6, 5 bör skilles ad i to ord.

herpQgn, /, blandt kampnavne, pul IV k 2, men vistnok egl. et valkyrjenavn. jfr valpQgn.

heslar, m. el. f. pl, blandt sáðsheiti, pul IV ddd 2.

hesli, n, hassel, hasseltræ, fornbauga h., armen, dens hyrr, guld (jfr hyr-draugr), Åsgr 1. Jfr hasl. jfr sjón-.

heslikylfa, /, kølle af hasseltræ, Hhund II 22.

hestr, m, hest, pul IV rr 4, Vafpr 11. 12, Hávm 61, Korm Lv 20, ESk 13, 8, ríða h-i Húsdr 10, Quðr II 18, ríða Rævils h-um Reg 16, hleypa h-i Rp 37, gæta h-a Hhund II 39, temja h-a Rp 42, al-skjótr h. Hávm 89, hraðfœrr h. Ghv 18, magran skyldi kaupa h-t Mhkv 21, heima (skal) h-t feita Hávm 83, af h-i, siddende på en hest, Vgl 37, Hhund I 17. — Hyppigt i kenninger, for ulv: h. flagðs Balti

2,  gifrs h. Jorns 35, fglu h. Rrm 8, h. Leiknar Hfr 2, 6, h. kveldriðu pHjalt 1, — for galge: h. Sigars Sigv 12, 1, h. Signýjar vers Yt 10, — for skibe: h. Heflis Krm 5, h. Ekkils Sigv 3, 10; lagar h. GOdds 2, grœðis h. pKolb 3, 11, h. unnar Eg Lv 8, Gunnl Lv 5, h. hranna Bersi 1, 2, h. svanf jalla Ht 83, h. hafrastar StjO II 5, h. humra heiðar EGils 3, 17, h. kafs Sigv

3,   9, h. móva rastar Ragn X 4, — • h.