herj

246

herr

Qrl 46; H-s hgll, Valhal, Krm 29, H-s ngnnur, valkyrjer, Vsp 30, H-s dis, cl. s., Qudr I 19; H-s hottr, hjælm, ESk 11, 11, H-s hurð, skjold, Isldr 11.

Herjolfr, m, nordmand (i det 9. årh.), Anon (IX) I B 1.

herkaldr, adj, meget kold (her- forstærkende), h. skjaldar prgmr Ht 61.

herkall, n, 'hærråb', råb om hær, en fjendtlig krigshærs ankomst og overfald (næppe her- forstærkende), láta búendr gerva h. Ótt 3, 4.

herkir, m, 1) blandt ildens navne, pul IV pp 1, som v. 1. skerkir (af hark, 'den knitrende', jfr harkr); sunds h., guld, Korm Lv 15. — 2) jættenavn, (v. 1. hriki urigtig), pul IV b 2 (egl. 'den stöjende). — h. Audun 2 uforståeligt.

Herkja, f, 1) jættekvindenavn (fem. til foregående 'den stöjende'), pul IV c 3; sterkviðri H-ju, sind, sorgfuldt sind, Anon (XII) C 36, H-ju (ved rettelse) stormr, mod, Hard 7. — 2) trælkvindenavn, Ouðr III 2. 11 (o: de tyske digtes Helche).

herklæði, n. pi, rustning, brynjer, pGisl 1. 5.

herklæddr, adj, hærklædt, rustet, Sturl 5,6.

herkonungr, m, hærkonge, krigførende konge, Yt 36, pjóðA 1, 22 (om Magnus d. gode).

herkorn, n, så stor mængde som korn (i en korndynge) (hvis ordet er rigtigt), h. skipa, talløs mængde skibe, Merl I 31.

herkum(b)I, n, 1) blandt hjælmenavne, pul IV s 2 (egl krigsmærke'), h. harð-ligt, hård hjælm, Hálfs IV 3, — h-a (rettelse for per k.) brjótr, kriger, Eg Lv 2. -- 2) sår (egl. 'mærke efter kamp'), marka h. harðlig Ásms II 4.

herkunnr, adj, meget bekendt, h-nn þjóð Eviðs 2; Anon (XI) Lv 5 bor ordet opløses i her kunn.

herleikr, m, 'hærleg', kamp, h-s hyr-pundr, kriger, PI 16.

herlið, n, krigerskare, hær, Nkt 66, Mhkv 7, Herv VI 2.

herlundr, m, 'hær-træ', kriger, Rst 9, men vistnok fejl for hj Qrl undr, da en kenning h. ellers ikke findes, jfr dog herruðr.

hermaðr, m, kriger, Hskv 2, 2, Sigv 12, 19, Am 5, 10, Ólhv 3, 1, Ragn VI 1, Qrv IX 12.

hermargr, adj, overmåde talrig, þjóðir h-ar Bjark 6, h-morg snekkju borð Rst 4, h-ar listir Pét 24° h-mart Rst 34, fremja h-mart Rst 26.

hermarr, m, 'krigs-hest', ára. h. ₌ her-ára-marr — herskip, krigsskib, Tindr 1,5.

hermð, /, vrede, forbitrelse, erumk h. á hesti, ESk 13, 8, forklares i prosaen (SnE II 102) som ensbetydende med: legg ek á jó reiðiþokka (hermð altså = reiði), hvilket atter skal forstås som: legg ek á Jóreiði þokka (jeg nærer godhed for Joreid), men hele denne fortolk-

ning er vist kun en senere tids kløgtige påfund. — løvrigt kun i genitiv i følgende ordsammensætninger.

hermðarhugr, m, vredt sind, Hhund I 31.

hermðarkraptr, m, vredens kraft, styrke, ESk 6, 58.

hermðarlitr, m, vredens farve, vredt ansigtsudtryk (blussende vrede), Hhund 1 48.

hermðarorð, n, vredt ord, ord vidnende om (indre) vrede, Mhkv 3.

hermðarspjgll, n. pi, vrede ord, h. hein-vandils, sværdets vrede ord, kamp, Refr 3, 3.

hermila, adv, vredt, forbitret, reka h. harma Hfr Lv 13, gjalda h. GSúrs 12.

1.  hermóðr, adj, 'krigstræt', træt af kamp, Sigv 12, 27.

2.  Hermóðr, m, 1) Odins son, pul IV e, Hák 14, Mhkv 9; sigðis látrs (guldets) H., kriger, pmaur. — 2) en (som det synes forskellig) sagnperson, Hyndl 2.

hermr, adj, som er genstand for vrede, pat er mér h-ast handaverka, det som vækker den störste forbitrelse og fortrydelse, Gautr II 20.

Hermundr, m, vistnok H. Illugason, Arn 4.

hermogr, m, kriger, hvar h-megir heima eiguð Hhund II 5.

Hern, /, Hernø (i Hördaland), [ikke i pul IV medmindre horn bbb 1 skulde være fejlskrevet for hern], sili H-ar, havet, ESk 13, 13, H-ar hringr, d. s., Nj 26 (jfr Baldr og skíð).

hernaSr, m, krigerfærd, krigstog, reka h-að Rst 3, Od 6, olmr h. Mark 1, 24, gjarn á h-að Jóms 17; Eldj 2.

hernenninn, adj, rask, dygtig i (til) kamp, Hskv 2, 7.

her-NJQrðr se hyr-Njgrðr.

hernumi, adj, taget til fange i krig, vesa h. Fáfn 8, verða h-a, om en kvinde, Guör I 9.

hernuminn, adj, taget tilfange i krig, Fáfn 7, Merl I 36, Qrv VII 17.

Herodes, m, jødefyrsten H., Mgr 7, Pét 50.

herr, m, (-s og -jar; pi. er meget sjælden), 1) krigsskare, hær (efter SnE I 534 er h. et antal af hundrede), pul IV j 4, Grott 19, h. manna Am 93, fella her Rp 47, kanna her Hhund I 31, vask i her Hårb 40, tveir ro eins h-jar, to hører til en og samme hær, Hávm 73, hundmargr h. Hfr 3, 5, Jorns 22, Agna h. Yt 10, allr h. raðaralfs/?á/" 11, sænskr h. Sigv 10, 4, eistneskr h. Yt 25, með her mikinn Hák 10, und her, med en hær, krigere, Halli l, of herHt 21, h-s gnótt Ht 68, halfir h-jar pessa, halvdelen af denne hær, Hålfs VI 2, hjalmaðr h. pKolb 3, 5, h. fór hræddr Sindr 8, sverðbautinn h. Glúmr 1, 2; h-s oddviti Grip 41. 52, h-s jaðarr Fáfn 36 (i disse kenninger kunde h. også opfattes i den anden hovedbetydning); i her, i hæren, under hærens samling, eller