herd

245

Herj

pjóðA 3, 28, h. Haddings harðéla, Hskv 3, 2, h. hjalmþrimu Eldj 2; h. folka (kampens) tit 37, h. hjgrpeys psvart 1, hjgrva h. EGils 2, 17 (v. L), h. skglkvings Hfr Lv 5; h. nauðar, nødens forøger, pdr 8. Jfr él-, folk-, fúr-, odd-, ógn-, snyrti-, sókn-, sgng-.

3. Heirðir, Sól 76, H-is dyrr, er uforklaret.

herðiraun, /, prøve, hvortil der kræves kraft, hård prøve, Jorns 8.

herði-Þundr, m, 'hærdende Odin' (af herða), h. hoggorma, kriger (fejl for hirði-?), Nj (XII) 5.

herðiþunnr, adj, med tynde skuldre, smalskuldret (herðr), Anon (XIII) B 27.

Herðla, /, Herlø (i tíördaland, Norge), pul IV bbb 1.

1.  herðr, /, (mest i pi.), skulder, harð-vaxnar h-ar par 7, báðar h-ar G-Súrs 33, of h-ar Sigv 12, 16. 13, 5, hár (fellr) á h-ar Rv 15, ganga niðr í h-ar, om et hug, Jorns 26, hefjask hver af h-um Hym 36, meðal h-a Haustl 6, sverði nist i bringu ok h-ar LU 56, h-a klettr, hoved, Lok 57; h-a bjúgliraar, armene, Tindr 1, 1 (jfr gim og Gerðr).

2.  herðr, /, blandt 'dele på sværd', pul IV l 11.

Herdalar, m. pi, i Finland, H-a ganga, gang, march til ti., Sigv 1, 3.

herdraugr se hyrdraugr.

herdreng', urigtigt for her dreng ja.

herdrótt, /, krigerskare, Arn 5, 16, Sturl 5, 11.

herfall, n, mandefald, Sigv 1, 7.

1.  herfang, n, bytte, hirði-Tvr h-s, Loke, som gærne vilde hytte sit bytte, Haustl 6; tilfangetagne sjæle, SnE II 234.

2. herfang, n, 'krigs-klædning', rustning, h-a hjaldr, kamp, SnSt 4, 4; hristi herfong tit 36.

herfenginn, -finginn, adj, taget tilfange, erobret (i krig), pjóðA 3, 25 (fing-), Sturl 5, 7.

herferð, /, 1) krigstog, gøra h. i gQgn pKolb 3, 13, heröa h-ir Sturl 5, 14 jfr Pét 39. — 2) krigerskare, PI 48.

herfi, /, således må vist hervi Akv 16: Húna skjaldmeyjar (láta) h. kanna, opfattes, nemlig som subst. af et adj. herfr — ty. herb (jfr det følgende herfiligr, der ligefrem kan være dannet deraf), betydende 'bitterhed, nød, skammelig behandling', hvilket passer udmærket i sammenhængen; herfi ntr. — 'harve' passer meget dårlig.

herfiligr, adj, 1) afskyelig, hæslig, skammelig, h. þræll Hålfs II 1; h-g atferð, om store synder, Has 53. — 2) pjaltet og ringe af udseende, margr er hygginn þótt sé h. Hsv 66.

herfjolð, /, stor mængde, h. lagar hag-báls, guld i stor mængde, Ht 44, h. brims blakka Ht 35.

Herfjgtur, /, valkyrjenavn (egl. 'som lænker, binder, hæren, krigerne' o: ved døden), Gri 36; — pul IV aaa 1.

herflótti, m, mænd på flugt, h. hljop Hskv 3, 4.

herflýtir, m, 'hærens fremskynder', rask anfører, ploft 2, 6.

herforðuðr, m, (-aðar), 'hærens, mændenes, beskytter' (foröuðr egl. 'som bringer i sikkerhed'), Vell 13 (v. 1. vgrðuðr d. s.).

herfylginn, adj, 'som følger hæren', vel krigersk, h. Holgi Skúli 1, 4; jfr haug-pak.

herfýsir, m, som ægger, fremskynder krigerne, rask anfører (rettelse for hel-), ESk 3, 3.

Herfgðr, m, (-rs), 'hærenes, mændenes (menneskenes), fader', Odin, Vsp 29. Jfr Herjafgðr.

herfgr, /, krigstog, Sigv 10, 6, tv 35, Nkt 44, Sturl 4, 25.

hergammr, m, 'hær-grib', 'kamp-grib', om (eller ravn?), Yt 19.

hergarðr, m, hær-, krigs-gærde', skjold, hættir h-a, som bringer skjolde i fare, kriger, Sturl 2, 2.

hergaupa, /, 'krigs-, kamp-los', ulv, séa h-ur, es Haraldr hafi sveltar Harkv 13.

Hergautr, m, 1) 'Krigs-Göte', Odin (eller mændenes GøteP), H-s vina, torden, Rdr 5 (jfr herðimýill). — 2) kenning for en kriger, unz h-s hendr of tceki, indtil han fik en krigers arme, blev en voksen, dygtig kriger, St 11 (mulig er teksten her forvansket).

hergengi, n, krigsfølge, hræðask h., være bange for at følge en i kamp, Hjálmþ IV 11.

hergjarn, adj, krigersk, Sigsk 22.

hergiaurum St 14 uden tvivl fejl for þrágorum, s. d.

herglotuðr, m, krigeres banemand, dygtig kriger, Brot 13. 18.

Hergramr, m, hærens, krigernes, fyrste, Ht 75.

hergrimmr, adj, grum mod mænd, om havet, (i supert), Snæbj 1.

Heri, m, 1) dværgenavn (vel egl. s. s. heri — hare), pul IV ii 5. — 2) som mandsnavn, Hålfs III. — 3) blandt fuglenavne, pul IV xx 2 (sikkert ikke — hegri, der findes i v. 7).

1.  herja, (-aða, -aðr), hærge, plyndre, es vildi h. porm 1, 9, koma at h. Vell 31, láta Skáney h-ða Sigv 10, 6, láta h-jat vestrlQnd Rst 4, of h-juð hofs lgnd Vell 15, h. á, påføre krig, GOdds 1, h. yfir hvert land Hålfs IX 3.

2.   herja, /, blandt valkyrjenavne (egl. 'krigerinde', 'kampmø'), pul IV aaa 1. — Vingnis h., jættekvinde, Haustl 19; her betyder vist h. 'som hører til samme hær, skare, slægt'; jfr heimþinguðr.

Herjafgðr, m, (-rs), 'hærenes, menneskenes, fader', Odin, (jfr Aldafgðr), pul IV jj 5, Vsp 43, Vafpr 2, Hyndl 2, Gri 25. 26, hróðigr H. Gri 19.

Herjan(n), m, navn på Odin (egl. 'menneskenes fyrste¹, jfr dróttinn, þjóðann; jfr Bugge Beitr. XXI, 422), pul IV jj 2,