heng

244

herð

hengja, (-ða, -ðr), hænge, h-ðu á súlu, hængte på en söjle, Am 5; vesa hengðr, blive hængt, Bkrepp 2.

Hengjankjapta, /, vistnok — Hengikepta, pdís 2.

henta, (-ta, -tr), passe, hosur h. fótum Gd 34.

hepni, f, held (af det følgende), porrn 1, 5 (ved rettelse).

heppinn, adj, egl. 'fuld af hopp, held', heldig, Am 2, 11, Tannr, h. neimstýrir, gud, Leid 14; h-nar sýjur, heldige skibe, Ht 38. Jfr all-, orð-.

hepta, (-ta, -tr), binde, stanse (af hapt), h. orðreyr, stanse ens tunge (ved at skære den ud), ótt 2, 17, h. máltól ESk 6, 19 (v. L), h. HengjankJQptu, stanse, dræbe, pdis 2, h. viking, stanse, göre ende på (andres) plyndrerier, Mark 1, 8, h. glæpi, stanse forbrydelser, OdfS 6, brodda flaug vas litt hept, var i fuld gang, Hfr 3, 4, heptr harmi Jónakrs bura, stanset, dræbt, ved sten(skredP), Yt 26, h-andi heiptar, fredelig sindet mand, pmáhl 14, h-endr laga, som stanser loven (lovlig afgörelse), fredsforstyrrere, Hást 1, kvensku hept, stanset i sin kvindelighed, nedlæggende sin kvindelighed, SnE 11 232.

hepti, n, skaft (f. eks. på en kniv), rista á h. Tjgrvi.

Heptifili, m, dværgenavn, Vsp 13 (hds. R hepti vili, men sikkert urigtigt for SnE.s -fili), pul IV ii 5 (her kræves langt i).

heptisax, n, et slags sværd, dolk (både til at hugge og stikke med), Grettis 45.

herað, n, egn, herred (vokalen e er sikker, é findes aldrig, da heruð Mark 1, 25 er gal læsemåde, se herr), Bkrepp 1, Oisl 1, 5. 17. Jfr Arkiv XXI, 35S ff; XXII 272.

heraðsdrótt, /, en egns befolkning, Skåldh 1.

heraSsmenn, m. pi, en egns beboere, Grettis 25.

her-Baldr, m, fyrste, kriger, Bkrepp 4, enn húnski h. Sigsk 18.

herbergi, n, hus, hjem, Si 12 (rettelse for ver-), h. guðs, jomfru Maria, LU 89.

herberi, m, blandt sværdsnavne, pul IV l 2 (måske blot en forvanskning af her-brái, s. d.); beri til berja? Falk, Waff 51.

Herbj^rg se Hverbjorg.

Herblindi, m, Odin (egl. 'som blinder krigernes öjne'), pul IV jj 5 (v. 1. hel-, jfr Helblindi), jfr Gri 46. Jfr Ounnblindi.

herblótinn, adj, dyrket af mænd, mennesker, (rett. for hel-), om Tor, pdr 20.

herboð, n, 1) udbud til leding, Sturl 3, 12. — 2) krigsbud, mælding om ufred, Herv VII 6.

Herbrandr, m, sagnperson, Gautr II 8.

herbrái, m, blandt sværdsnavne (egl. 'den i hæren, under kampen, skinnende'), pul IV l 5. Falk, Waff 51.

herbyggSr, adj, befolket, bemandet, med krigere, h-ð brimskíð Sturl 5, 16.

1.  herða se herði.

2.  herSa, (-ða, -ðr), 1) göre hård (harðr), hærde, h. sverð, göre klingen hård, stiv,

Vol 18, herðr véttrimar naðr, det hærdede sværd, ESk 6, 47, h. (sverð) í eitri Qrv IV 2, jfr herðendr heinar hurðar sværdets hær der e, pSid 1. — 2) göre kraftig, udføre noget med kraft, h. vig Sigv 12, 7, h. hjalma skúrir Ht 57, h. hringa þing Isldr 18, h. mót, göre mødet kraftigt, Hharð 1, h. Hropts hljóð EValg; hertil part. præs. h-andi i kenninger for krigere: h. sveröa hríðar GDropl 5, h-endr Gijndlar StjO II 3, h-endr hjorva éls Kolb 2, 1, h-endr sverða þrimu Isldr 6, h-endr Hlakkar glóða hríðar Gporg, h-endr fetil-hjóla hríðar Has 64, hvortil slutter sig: h-endr fetils gerðar, som omspænder sig kraftig med, Grettis 54; derimod er herð-endr Heöins gáttar, Nj 6, vistnok fejl for hiröendr; mangelfuldt er vistnok h-endr sverða pSær 4, 2. — h. herferðir, foretage krigstog, Sturl 5, 14, h. atróðr, foretage angreb (tilsøs), Steinn 1, 3; — upers. tekr hregg at h., stormen bliver stærk, Frp I 2; — h. huginn, tage mod til sig, pjgk. — 3) stramme, upers., svgrð tekr at h., tovene (på skibet) begynder at strammes (på grund af stormen og skibets stærke bevægelser), Hfr Lv 4, Ht 21. Jfr él-, glaum-, leik-, róg- -herðandi.

herði, /, hårdhed, kraft (af harðr), G Súrs 37 (rettelse for herðu).

herði-Baldr, m, 'hærdende, forøgende Balder', h. valkastar veðrbliks (f. valkastar blikveðrs), kampens forstærker, dygtig kriger, Sturl 2, 2.

herðibrggð, n. pi, egl. 'handlinger udsprungne af eller vidnende om kraft' (heröi, s. d.), kraftige handlinger, fór 2.

herðidraugr, m, 'sværds træ', kriger (af herðir), Háv 9.

herðigaldr pBrún 4 vistnok fejl for hirði-Baldr, s. d.

herðilofðar, m. pi, kraftige mænd (af herði s. d.), Hast 5.

herSilútr, adj, 'skulder-böjet'', som böjer hoved og overkroppen frem (som til hug; af herðr), Oddi 1.

herðimaðr, m, kraftig mand (af heröi), pKolb Lv 6, Jorns 22, Sturl 4, 37.

1.  herSimeiðr, m, 'hærdende, forstærkende træ' (st. i vb. herða), hringskóðs h., kriger, Rst 32, h. Viðurs mána hríöar, som kæmper tappert, d. s., pelf; — derimod er h. urigtigt for hiröimeiðr Egils (XII) 2, s. d.

2. herðimeiðr, m, 'sværd-træ' (af herðir), kriger, Hást 8, Nj (XII) 6. Af herði Meissner 75.

herðimýill, m, hård klump, kugle (herði f.), h-lar Hergauts vinu, jordens hårde kugler, de hårde sten, Rdr 5.

herðinjótr, m, 'sværd-nyder', kriger (af heröir), Svarfd 3 (rettelse for hirði-).

herðinn, adj, kraftig eller som opbyder sin kraft, Korm Lv 36, pormól 2, 3.

1.  herSir, m, sværd, pul IV l 6, Hl 9 b. Jfr Falk, Waff 51.

2.  herðir, m, som gör hårdt, kraftigt, i kenninger for kriger, h. gunnar, Slúfr 2, h. boögerðar Sturl 5, 6, h. odda skúrar