hel

242

helt

og nedad), Heiðr 23, Ski 27; h. ló frelsi, berøvede friheden, livet, Valg 8; følgende steder må også denne almindelige betydning antages: h-jar reip, dødens bånd, Sol 37, h-jar grind Sól 39, h-jar hrafnar Sól 67, h-jar bygðir LU 61, h-jar meyjar, dødens tjænerinder, sygdomme, ulykker, Sól 38. — 3) i kenning for ild, h. kastar Bkrepp 1. — 4) som egennavn på Olaf d. helliges økse, Arn 3, 10 — i kenning: H-jar sónn (se sónviðr), kamp. EGils 3, 19. Jfr nifl-.

2. Hel (skr Hæl), /, ø (ved Norge, måske Heløen på Agder, Munch, Annaler 1846 s. 92), pul IV bbb 7.

Helblindi, m, 1) Lokes broder (oprl. Loke selv, 'dødsblinderen', som bibringer, hidfører, dødens blindhed), findes kun SnE I 104. — 2) navn på Odin (jfr Her-blindi), betydningen den samme, Gri 46, mulig dog ligefrem skrivefejl for Her-.

helblotinn, pdr 20, uden tvivl skrivefejl for her-, s. d.

heldr, helzt, adv, 1) hellere, mere, som modsætning til noget tænkt (men noget som sammenhængen tydelig viser) eller direkte udtrykt; (kan svare til 'tværtimod'), h. lét holða skyldir Hfr 3, 1, h. gat vegit fyr ri Jorns 42, h. munuð it Lil 17, h. vek ek yðr at Hildar leiki Bjark 2, heill ves þú h. Ski 37, liknumk h. porm Lv 2, h. mætti þér Rp 47, hina viltu h., HHj 26, ef þá h. færi Am 7. — 2) med følgende an, hellere end, h. an mik Håvm 151, h. an án vesa Alv 7, h. an goll skini Akv 27, h. an annarra Eirm 6, h. an fingi Rdr 10, h. an vitja (betr går forud) Helr 1, h. an kløkkva sé (kostir betri går forud) Ski 13, jfr Hhund II 3 (h. es sæmri . . . an), derimod (i modsætning til noget tidligere sagt) pmáhl. 10. — 3) med komparativ, holfu h. Oddrgr 27, Korm Lv 24, jfr h. hóti minni Jorns 8. — 4) men (modsætning), h. gætinn at geði Hávm 6, h. est Ööinn, h. est móðir Bdr 13, h. es svá pórh 1, h. mun hæli-Baldri meira fyr því Hfr Lv 22. — 5) med at, så meget hellere, Grip 16. 26, peygi at h., dog ikke så meget hellere, mere, ikke mere for det, lige så lidt, Håvm 96; efter en nægtelse men uden at: létuat h. segjask, de lod sig ikke sige mere for det, Am 31. — 6) efter nægtelse og med in (enn), heller ikke, né hests in h. Håvm 61, né niðja in h. Hhund I 12, o. s. v. — 7) forstærkende, i höj grad, med adjj. og advv. h. es vant Eyv Lv 1, h. hamljót Haustl 10, h. svefnfátt Korm Lv 37, h. greypt Sigv 11, 12, h. hraustr Bbreiðv 2, h. gjarnir Jorns 17, h. ófár Isldr 19, h. harðgor hopt Vsp 34, h. reiðir Am 37, h. hæg Am 97, h. váíítit Oddrgr 18, h. hundmargir Ragn XI 1 (v. L), h. ungr Krm 2, h. es mér kalt Rv 10, h. horð for pjódA 1, 16, h. lituð sverð, stærkt blodige sværd, Ht 8, med til (forstærkende), h. til mikill (eldr) Gri 1, — med adv, h. opt Mhkv 16, h. síðarla ESk 6, 47, h. snimma Am 67,

h. horskliga Grip 10, h. hvatt Vgl 20, — med verber, vill h. troöa und fótum HolmgB 13, svorð tekr h. at herða Hfr Lv 4, h. hefr mik dvalðan Hárb 51, réð h. at bregða Am 68, h. þverra lið Jóms 41; frændr hafa h. brugðizk mér, så temlig, HolmgB 7. — 8) som conj., for at hellere, h. þú látir hana eina vesa Lok 53. — 9) superl., helzt, snarest (jfr helzti), hvénær h. SnE II 248. — Fejl for hellur Rorm Lv 42.

helfingr, m, — helmingr, halvdel, sinn h-g, sin halvdel (af vejen), pjóðA 4, 24; formen — med f — er her rimbestemt (: elf-).

helfuss, adj, begærlig efter (at bibringe) død, hgnd h-s Akv 41.

helfýsir se herfýsir.

helfgr, /, rejse til dødens rige, død, veita helfarar, dræbe, Jorns 34.

1.  helga, (-aða, -aðr), hellige, vie, indvie, h. vellanda hver Guðr III 7; h-at lið, helliget, indviet, skare, de kristne, Heilv 7; h. jarðar dreyra, vie brande o. lign., EGils 2, 9, h. minni, vie mindebægre, Alpost 6.

2.  Helga, /. H. en fagra, Torsteins datter, Gunnl Lv 8.

Helganes, n, i Jylland, Arn 2, 15. 3, 12, pjóðA 1, 21.

helgenginn, adj, gået, vandret til dødens rige, død, pærs h-nir hafa, om dem, som kommer til helvede, Sól 68; — død, fældet, h-nir til hásalar Heljar Eg Lv 5.

1.   Helgi, m, navn på forskellige personer: H. Hundingsbane, Hhund I l o. s. v., II 1 o. s. v., Grip 15, — H. Hjgr-varðsson, HHj 6. 7 o. s. v., — H. Hard-beinsson, porgHgll, — H. Ásbjarnarson, Isldr 7, — H. Droplaugarson, GDropl 2. 4, Isldr 6.

2.  helgi, /, hellighed, hrósa h. ræsis, d. e. kong Olafs, Sigv 12, 24, halda h. skilf-ings, festligholde kongens hellighed, holde Olafs messe, Sigv 12, 25.

helgrind, /, tremmedören, leddet, ind (il Hels bolig, hnigin er h., leddet hos Hel er åbent (åbnet), Herv III 8, men her om gravhøjenes åbning.

heljarmaðr, m, egl. 'en mand fra Hel, en genganger'; da en sådan antoges at være i besiddelse af overmenneskelig styrke, fik ordet betydning: 'mand med overordentlige kræfter', Heil 16, her om hedninge.

helkannandi, m, omtrent 'som tilkender død', h. hlenna, som dommer tyve til døden, fyrste, Gldr 2.

1.  hella, (-ta, -tr), hælde, udgyde, bik h-isk Mey 39.

2.  hella, /, flad — rundagtlg eller aflang — sten, (af hallr), heitask h-ur (rettelse for helldr) fljóta Korm Lv 42, hlaupa of h-ur porm 2, 4, ljósta h-u Heid 32, h. kend til Hgkonar (o: Hákonar-hella) Nkt 16, Snjallr á haug á h-u Drv (XI) 6, fljóta með h-u, flyde med (den til halsen bundne) sten, Heil 23, rista mikla h-u Vpls.sag.