heit

241

hel

bitre, trusler, tit 17 (her om 'fjendskab mod guldet'), h. dvínuðu Am 6, 8, h. ok hótun Eg Lv 17; således må også Am 19: hugöak af h-um forstås, 'af dens trusler' o: truende færd.

1.   heita, (hét, heitinn), 1) kalde, hidkalde, h. e-n at rúnum, hidkalde en, opfordre en, til fortrolig samtale, Sigsk 14. 44, Ghv 12; om det modsatte, h-ið mik heðan, opfordr mig til at begive mig herfra, jag mig bort, Lok 7, vask h-inn út, adgang blev forbudt mig, Sigv 3, 8; hétk verðgjafa, tiltalte (drak til), Am 5, 1; — med &: h. á e-n, opfordre en, ægge en (til bistand eller lign.), hét á Há-leygi o. s. v. Hak 3, Ulfr hét á oss Steinn 2, hét á drengi Hókr 6; påkalde (gud eller lign), ek heit á pil. Kolb 2, 8, á goö skal h.Sól 27, h. á Ólaf ESk 6, 54; med til: h. til Hóla gætis, måske betyder dette dog: göre løfte til, men meningen bliver den samme, Gdf} 52. — 2) give navn, kalde, fyrðar hétu mik Loðbrók Krm 1, h. e-n hofuðskáld ESk 6, 12, Kné-frøor vas h-inn Akv 1, of h-inn es Yt 37; hétu mik hóglífan pmáhl 14, morgin hétu o. s. v., Vsp 6, jfr 20. 22, Gri 49, Reg 18, vilt heitinn horskr Håvm 63, vándr munk heitinn Grip 40, of h-in vas gJQf golli betri Arbj 9. — 3) det oprindelige medium (i præs.) heiti, 'jeg kalder mig', jeg nævnes, jeg hedder, (impf. hét o. s. v.), h-ir Óláfr ESk 6, 7, ek h. naðrstunga Gunnl Lv 3, Oangráðr ek h. Vafpr 8, Atli ek h. HHj 15 o. s. v., hét fjglgegn Sigv 11, 4, h. hjóna nafni, bære navnet ægtefolk, Sigsk 68, h. oðrum nofnum Rp 25, nauðsyn h. Líkn 8; h-ask, kalde sig, nævne sig, Gri 46. 54. — 4) absolut eller med dobbelt (enkelt) dativ, love (en noget), hétk ok efndak Oddrgr

10,  þats réð h. Am 104, þás þér heitit vas Alv 4, an hézt monnum Sigv 11, 8, h-ið mér því GSúrs 16, h. e-m fogru Håvm 130, h. for, ferð Grip 35, Am 7, hét hvár-igri hvílð Grott 2, h. seggjum likn Has 5, hans bróðir hefr h-it mér góðu Gráf

11,  hétumk fogru, jeg lovede mig (væn-tede) alt godt, Eg Lv 43, heitr at unna Mdr 21, heitit lifs land, forjættet livs land, Nik 2; nær an h-in væri, end om hun var mig lovet, Hfr Lv 3, h. e-m meyju Hhund I 18, h-ask e-m, trolove sig med en Sigsk 39. — 5) om det onde: 'love en ondt', o: true en med noget: hét ek þér horðu Am 81, h. bolvi Hyndl 50, hétusk reka, de lovede, aflagde løfte om, at ville fordrive, Jorns 12, h-ask fljóta, truer med at flyde, Korm Lv 42; h. Hamð 22 i uklar sammenhæng.

2.  heita, (-tta, -ttr), hede, koge, brygge, h. ol Hym 3, þú est glðr of heitt Hym 32; medium, 'blive brændt', báli heittisk SnE II 224.

heitan, /, trussel, h. þjóða Gd 39. heitbyrr, m, bör, som man kunde ønske sig, god medbör (jfr óskabyrr), Eforn.

heitfastr, adj, som holder sine løfte, tit 35, ESk 6, 64, Has 45.

1.  heiti, n, navn, Rp 36, Nj 15, Nkt 43, Merl II 97, hersis h. Ht 27, h. vglsungs Am 6, 16, h. þjóðkonungs, navnet hovedkonge, Ht 12.

2.  Heiti, m, sø konge (navn), pul III 1, IV a 3, H-a konr, Heltes ætling, Am 1, 2. I kenninger, for sø, H-a fannir Styrk-årr, — for skibe, H-a blakkr, ESk 11, 8, H. hrafn ESk 12, 11, — for skjold, H-a dýrblik Hfr 3, 20.

heitkona, /, lovet kvinde, fæstemø, Korm Lv 21.

heitleikr, m, varme, h. lifs LU 11.

heitr, adj, hed, varm, epitet til ilden, Gri 1, Akv 19. 41. 42, Hamd 24, Sturl 3,

10.  5, 11, om helvedes ild, Sigv 13, 25, jfr eldi h-ari Håvm 51, — til blodet, h, sveiti Hfr Lv 15, Rrm 6, Korm Lv 63, heitt unda gjalfr Krm 4, h-tt hj artans blóð LU 85, jfr h. valkostr Mark 1, 19, heit und Steinn 1, 3, — om den smæltede metalmasse, heitt goll Skall 2, — om-kærligheden, h-ust ost, til gud, Gd 56; unna heitt Gd 10. Jfr brenn-, jafn-.

heitrofi, 'm, løftebryder, Arbj. 13. heitstrenging, /, hðjtideligt løfte, Jorns

11.  12.

Heiþér, m., høg, pul IV ss 1. Jfr Heimþér.

heiþróaðr, adj, Arbj 10, kan opfattes som heiðþróaðr, af heiðr, hæder, og part. þróaðr (til þróask, at trives), som har vokset sig stærk ved hæder, hædret.

1. hel, Hel, /, 1) oprindelig de dødes hjem, graven eller dødsriget, så det (kvindelige) væsen, der tænktes at styre dette; de steder, hvor ordet optræder som egennavn, er omtrent følgende: H. býr und einni (rót) Gri 31, salir H-jar Vsp 43, hgsalr H-jar Eg Lv 5, H-jar rann hgtt Bdr 3, H-jar sj^t Fj 25, þik H. hafi (eller h. — døden) Fáfn 21, haldi H. þvís hefr SnE I 280, hefr H. halfa Am 55, H-jar diskr, sult, SigvSt 2, H-jar askr, d. s., Anon (XIII) B 38, H-jar epli, døden (eller h-jar?), det mytiske grundlag for denne betegnelse er ukendt, pBrún 1, ríða til H-jar Sigv 12, 1; om genstande tilhørende Hel se SnE II 494. — 2) dødsriget, døden, i h-ju, om navne dér se Alv 14. 18. 20. 26. 32. 34; deyja ór h-ju, om en mystisk død, Vafpr 43, hafa i h-ju Am 51, hvilask i h-ju pjsk Lv 6, visa heim i h-ju Anon (XIII) B 53; bíða h-jar St 25, fara til h-jar Fåfn 10. 34. 39, ganga (til) h-jar Helr 8, Am 97, sofa i h. Mhkv 8, falla til h-jar Gri 28 (om elvene, der strømmer til hel), snúask til h-jar, om det samme, Gróg 8, koma e-m i h. Lok 63, drepa i ti. Am 41, Hårb 27, lemja til h-jar Am 43, færa til h-jar Hjålmp IV 19, senda h-ju Am 56, gefa h-ju pjóðA 4, 25, selja h-ju (ved rettelse) Hl 3 b; koma ór h-ju Bdr 2, segja ór h-ju Bdr 6, leysa ór h-ju Reg 1, vitja ór h-ju Ghv 19; horfa, snugga til h-jar, mod dødens hjem (o: mod nord

Ib