heimr

239

hein

byggvisk Arn 2, 15, h-rinn stundi Lil 58, h-i er sagt at snúi, man siger, at jorden (eller universet?) drejer sig, Mhkv 24, h. ok himnar Hfr 3, 29, ESk 6, 64, h-s skáli, himlen, ESk 12, 1, ljós h-s, Kristus, ESk 6, 2, h-s hersir, d. s., Sigv 12, 28 (ved rettelse), umbgeypnandi alls h-s (universets?) ESk 6, 16, dómari h-s ESk 6, 42. — 2) om særlige 'verdner³, d. v. s. særlige væsners hjem, h-ar goða Hák 13, h-ar jotna pry 5. 9; særlig om 'de 9 verdner', mytologien antyder, dels nede i jorden Vsp 2, Vafpr 43; jfr 'de (6) verdener', som Alvíssmál forudsætter 8. 9 o. s. v., sml. Vafpr 43; mindre klart er, hvad der menes med opnir h-ar Gri 42, rimeligvis er pi. her ensbetydende med sing. og stedet at oversætte: 'hele verden bliver åben — synug — for asernes sönner, når' o. s. v. — 3) om himme-^ rig og luften i det höje, h. enn dýrri Mark 1, 28, h-s eldingar, luftens lyn, Sturl 5, 4. — 4) både om himmel og jord, es h-ar skiptask, når man forlader den ene for at komme til den anden verden, Gmlkan 1, 4. — 5) om helvede, h. hás elds Sigv 13, 17. — 6) om jord, himmel og helvede, (yfirspennandi) h-a prennra Lil 23. ~ 7) om døderiget, ann-arr h. GSúrs 26, jfr h-a i millum, mellem liv og død, Herv III 23, setrs h. at betri HolmgB 9. — 8) ₌ himnar synes det at betyde, útan of alla h-a pul IV ff. — 9) h. landa, jorden, Anon (XII) E, h. húms, mörkets verden, mörk verden, Bergb S,' h-s hofuðsmenn, ESk 6, 65, h. sals dreyra, en af en elv gennemstrðmmet dal, G-Súrs 36. — 10) om en del af jorden, kaldr h., det kolde bælte, Sturl 3, 20. — 11) rige — i snævrere forstand —, arvelande, haf halfan h-m Hhund II 35. Jfr alda-, alf-, ál-, ár-, borð-, dular-, dvalar-, dyn-, fogl-, Glaðs-, glæ-, goð-, gollor-, is-, jotun-, kvol-, ljóð-, ljós-, log-, lýs-, man-, móins-, munar-, myrk-, otr-, rán-, róg-, sand-, sigr-, sól-, suðr-, sval-, sæ-, unn-, upp-, veðr-, vind-, víð-, vín-, ynöis-, ys-, ping-, prúö-, p>rym-, ægis-.

heimsalr, m, 1) 'jord-sal', jorden, h-ar tjgld, himlen, valdr h-ar tjalds, gud, Arngr 2, 3. — 2) i pi, 'hjemsale', hjem, bolig, h. Öðins, Valhal, Krm 4.

heimsbyggð, /. den beboede verden (jord), Mark 1, 31, ESk 6, 39, Ud 3.

heimsendir, m, verdens ende, enn nørori h. Sigv 12, 21, jfr Gd 5 (endir heims).

heimsiklingr, m, verdens konge, gud, PI 25 (måske rettere i to ord).

heimska, /, egl. 'en hjemmefødnings indskrænkethed', enfoldighed, dumhed, dcemi h-u Am 86, mæla h-u Eirm 4, drýgja h-u, udføre tåbelige löjer, Harkv 23, h-u þróttr, dumheds kraft, dum udfoldelse af kraft, Hålfs IX 6, sæta h-u, være udslag af dumhed, sst.

heimskr, adj, enfoldig, dum (jfr foregående), h. (maðr) Hávm 20. 93. 94, Mhkv 28, h-ir halir Sigrdr 24, h. hrdkr

porm 2, 9, h. pykki mér Herv II 5; som tilnavn til Óttarr, Hyndl. passim.

heimskugjarn, adj, egl. 'tilböjelig til dumhed', dum, Katr 40.

heimsliga (således altid i prosa for heimskliga), adv, dumt, enfoldigt, uforsigtigt, koma h. við kinn Gautr I 1.

heimsókn, /, fjendtligt besøg, overfald på en i hans hjem, Svert.

heimspennir, m, 'verdensomspænder', gud, Has 64.

heimsskaut, n, 'verdens-skød', verdenshjørne, und h-i, på jorden, Hjálmp IV 7, Frp II 5 (v. L).

heimsskraut, n, verdens stås, Hsv 72.

heimstaSa, /, verdens stedfindende beskaffenhed, omtr. — verden, som den er, h-u dróttinn, Kristus, Has 17, h-a hlýrns, solens hjem, himmel, gætir h-u hlýrns gud, EGils 1, 26.

heim(s)stýrandi, verdens styrer, gud, Lil 12.

heimstýrir, m, verdens styrer, gud, Leið 14, SnE II 174.

heimstQS, /, hjemsted, beboelse, ryðja h., forlade sin bolig ved ragnarok, Vsp 56.

heimsvist, /, ophold i ens hiem, muna tvær h-ir Ht 29.

heimsœkja, (-sótta, -sóttr), besøge, Gd 65, Hjålmp IV 19.

heimta, (-ta, -tr), egl. 'bringe hjem', hænte, få tilbage, h. aptr (sér) hamar, få sin hammer tilbage, pry 8. 11. 18, h. aptr geð sitt, få sin forstand (efter en beruselse) igen, Hávm 14; h. nýztan tir, vinde berømmelse, ESk 6, 55; kalde til sig (til samtale), lade tiænte, h. buri sína pess at spyrja Gudr II 17, h. e-n til heimsala Öðins Krm 4.

heimtjald, n, 'verdens-tælt', himlen, ræsir hós h-s, gud, Steinn 3, 1.

Heimþér, m, høg, pul IV ss 1.

heimþinguðr, m, (-aöar), som holder ting, sammenkomster, med en i ens hjem, især af erotisk art, besøger, Vingnis herju h., som besøger jættekvinden, hendes elsker, jætte, Haustl 19, men hanga h., som besøger de(n) hængte, Odin, pBrún 3 (der rådspørger de i galgen hængende, jfr Jorns 2: nema Yggjar feng und hanga).

hein, /, hén, brynesten, hein hvein at Qrundar sveini, om jætten Hrungnirs våben, Haustl 19, h-a laut, sværd, Gráf 4 (jfr SnE II 162), einstigi h-ar, d. s., Anon (XII) C 12, h-a hjarl (jfr hjarlstríðandi) Ingj 3, h-ar hurð, (også) sværd, pSíð 1 (jfr herðandi).

heinflet, n, 'hénens bænk, underlag', sværd, h-s pollr, mand, Sigv 3, 6. Jfr heinland.

Heinir, m. pi, Hedemarkens indbyggere, Sigv 2, 12, Arn 6, 8, pjóðA 3, 21.

heinland, n, 'hénens land', sværd, h-s Hoðr, kriger, Hallv 4. Jfr heinflet.

heinskr, adj, hénsk, fra Hedemarken,