heim

238

heimr

sækja h. Hfr Lv 21, Korm Lv 52, Arbj 3, Vafpr 39, Grip 43, skulu h. Håvm 21, fara h. Lok 31, hafa h., bære hjem, Hym 26, ríða h. Ski 38, reka h. pry 21 o. s. v., bjóða h. Hák 10, Hávm 67, Krm 29; Harkv 11; koma h. at hendi Eg Skj, sækja h. hgnd, komme hjem, vende hjem, besøge, Hhund II 14, Sigv 13, 30, séa Atla h., besøge Atle, Akv 16.

hcima, adv, hjemme (egl. ntr. '■hjem', dat.), modsat á búi Hávm 83, letja h., holde en tilbage i hjemmet, Vafpr 2, (jfr B. M. Olsen, Ark. XXXVIII, 195), dælt es h. hvat Håvm 5, nøkkvi rikstr es h. hverr Mhkv 16, halr es h. hverr Håvm 36. 37, Sif á hó h. Hárb 48, hvarmrauðr h. Korm Lv 13, sit ja h., forblive hjemme, Korm Lv 29, h. i landi Grip 2; liggja und stoðum h. Hhund I 41 (se stoð), eiga h. Hhund II 5. 6.

heiman, adv, hjemmefra, i&ra. h. Hárb 3, Am 92, vesa á fgr h. Lok 55, hvetja h. pdr 1, letja h. Am 48, vesa h., være hjemmefra, på rejse, Griss, h. til Svi-þjóðar pHjalt 2, flýja h. Rst 7, gerask h. Am 11, leiða h. Am -35, vita h., vide hjemmefra (næppe at opfatte anderledes), Sigv 12, 17, bíða hins verra h., fra hjemmet af, o: i hjemmet, Nj 29.

heimangerðir, /, pi, udstyr hjemmefra, rejseudstyr, af œðri h-um Sturl 3, 18 (jfr gerva e-n heiman, udstyre en hjemmefra).

heimarikr, adj, mægtig hjemme, i hjemmet, som vil råde i huset, pKolb Lv 5.

heimboð, n, indbydelse, þiggja h. Hanga-goðs, modtage Odins indbydelse (til Valhal), Háv 14.

heimdali, m, blandt vædderens navne, pul IV aa. Navnets betydning er uvis og har næppe noget med Heimdallr at göre (jfr Hellquist Arkiv VII 171-72).

Heimdallr, m, Heimdal (om de enkelte former i gen. -dalls, -dallar, -dalar, -dala se Skjspr. 16—17), gudernes vogter, Gjallarhorns ejer, pul IV e, g, Lok 48 (skændes med Loke), pry 15 (giver råd), bor på Himinbjgrg G ri 13, megir H-ar, menneskene (jfr Rigsp), Vsp 1; hgtt blæss H. Vsp 46, H-ar hljóð, Gjallar-horn, Vsp 27; hjgrr H-s, hoved, Bjarni 1, hjgrr H-ar Grett 2, 7, (men hjalms fyllr Vindhlés Ht 7); om disse mærkelige kenninger kan henvises til SnE I 100 (H-ar sverð er kallat hofuð), 264 (hofuð kallat mjotuðr H-ar, H-ar hgfuð heitir sverð). 538 (H-ar sverð). Ved Balders bålfærd, Húsdr 10. Jfr Hellquist, Arkiv VII, 171 f. H. de Boor, I si. forsch. 83.

heimdragi, -dregi, m, hjemmefødning, en som altid er hjemme og bærer præg deraf (indskrænkethed og ladhed), Anon (X) III C 4, Ófeigr 2, Rv 27, Ht 98, Ragn X 2.

heimdrótt, /, urigtig v. 1. for herdrótt, Am 5, 16.

heimfor, /, hjemrejse, rejse tilbage til hjemmet, hildingum h. gefin, venden tilbage til hjemme o: gravhójen, Hhund II

40. 41; Mberf 6; þiggja h. Gisl 1, 14; (ved rettelse) Svarf 12.

heimgás, /, 'hjemgås', husgås, er betragtet som særlig art, pul IV xx 1.

heimhamr, m, 'hjemme-ham', ham i hjemmet o: den egenlige skikkelse, der bliver tilbage i hjemmet, når en trold-mand (-kvinde) skifter ham og farer om i luften i en fremmed skikkelse (jfr Hkr

I   18 om Odin og jfr forestillinger om Finnernes trolddom), fara villir sinna h-a, tage fejl af sin ham i hjemmet, ikke finde tilbage dertil, Håvm 155. Næppe at skrive i to ord. Jfr heimhugr. Om disse to ord jfr Låffler i Studier i nord. Filol. V, 5, B. M. Olsen Ark. XXXII, 71 f., Låffler sst. 83 f., F. Jonsson sst. 319 /., Sturte-vant i Publications 1916.

heimhugr, m, 'hjem-hu', lyst, ævne til at drage hjem, fara villir sinna h-a, tage fejl af, blive berøvet ævnen til, at komme tilbage til hjemmet, Håvm 155. I øvrigt findes ordet i en vistnok uægte linje, og det er dannet i analogi med heimhamr, 5. d.

Heimi, m, søkongenavn, pul III 1.

hciinili, n, hjem, Mdr 2.

heimill, -ull, adj, hjemlet, tilladt, h-il grund, (med velvilje) overdraget land, BqIv 7, h-il jgrð Sttífr 2; eiga h-ult, have ret til, Mhkv 3, h-ari (comp.), Vigl 20.

Heimir, m, sagnkonge, Grip 19 o. s. v.

heimisgarðr, m, 'hjem-gård', gård, som er et hjem, hvor der bor folk, i pi. koma til h-a Håvm 6. Af et subst. heimi, n, jfr de to følgende ord.

heimishaugr, m, höj (gravhöj) i eller ved hjemmet (gården), þó gefr pú gótt nafn dysjum, es þú kallar þær h-a Hárb 45,_r jfr 44; (hds, R og A, har her: skogum, skaJgom, henholdsvis skoga som er uforståeligt; rettelsen hidrører fra S. Bugge).

heimiskviðr, m, 'hjem-tale', tale, udtalelser, omdomme (om én) i hjemmet, hættr es h. Sigrdr 25.

heimkváma, /, hjemkomst, missa h-u (gen.), gå glip af sin hjemkomst (ved at falde), Sigv 2, 10; pjóðA 1, 16.

heimkynni, n. pi, hjemstavn, hjem, Kolb 2, 3, dgpr h., trist hjem, Hárb 4.

heimleiddr, adj, ført hjem o: til det evige (saligheds) hjem, h-ir beimar LU 74.

heimligr, adj, jordisk, h-t fljóð Mgr 22.

heimr, m, 1) verden, d. v. s. jorden (den beboede jord), fuldstændigere: alda h. Sål 41 (hvor udtrykket dog modsætningsvis tager sigte på himmerig), pul IV nn, í þeima h-i ESk 6, 2, í h-i þessum Am 86, Arn 2, 19, fyrst i h-i Vsp 24, i h-i HHj 40, Sigsk 65, Oddrgr 16, Hhund

II  30, horfa h-i ór Ski 27, ór h-i Bdr 6, Qhv 19, Eirm 2, Yt 32, St 20, Arn 6, 17, af h-i Rst 33, líf þessa h-s ESk 6, 17, borinn i h-m Helr 4, hart es i h-i Vsp 45, þærs (hamingjur) í h-i eru Vafpr 49, guð gerði h-m, her synes (hvad vi kalder) universet at menes, LU 6, h-rinn