hauss

233

há

h-i (pórs) Haustl 19, h-ar gotna Hák 5, holða h-ar Krm 6, h-ar Norðmanna Hák 6, hjalmhirðir h-ar Sturl 5, 8, (Ymis) h., hoved, Am 3, 19, jfr Vafpr 21, Gri 40, h. Hymis Hym 30, h. Heiðdraupnis Sigrdr 13, h-ar, hafðir at Qlskglum Am 82, heill h. pBrún 4, ljóss h. Sigv 12, 23, selja h-s Sigv 13, 15, hgggvinn h. pflekk, kljúfa h-a folva Am 3, 10, hylja h-a Anon (X) I B 9, h-a hasl, hår, — hár ₌ Hár(r), h-a hasl-rekkar, aserne, (jfr haslrekkar), tsldr 1; — om drage(skibs)hoved, skein af h-um Gisl 1, 16, roðnir h-ar Sturl 3, 14, herskips h-ar Sturl 3, 6; — bjúgviðir h-a, (okse)hoveders krumtræer, horn, Krm 25.

haussprengir, m, "hovedskal-sprænger', h. Hrungnis, Tor, Rdr 17.

haust, n, efterår, i h. Sigv 3, 10, i h-i Sigv 3, 1, á h-i Bjhit 2, 11, at h-i, næste efterår, Ry 16, pat h. Sigv 11, 6.

haustgrima, /, efterårsnat, hverf es h. Håvm 74.

haustkaldr, adj, efterårs-kold, kold som (ting er vant at være om) efteråret, h-kold holmrond, om havet, ESk 12, 12.

liausfnótt, /, efterårsnat, Arn 3, 12.

há- i sammensætninger se hg-.

háa, (-ða, -t), trykke, plage, tó(i)r sultr mannkyni, hunger plager menneskene, Merl II 31; nu vill oss (dat.) hvetvetna h. Gautr I 3.

háð, n, hån, spot, hafa at h-i, göre en til genstand for spot, Håvm 132, Sigv 2, 11, geta h. at e-m, blive hånet af en, pvíðf, kveða h. ilt GSúrs 16, h-i leiddr, ledsaget af (en andens) spot, hånet Arbj 21, snúa h-i í Viðurs feng, håne, spotte, på vers, Ormr 1, 2; h. samir e-m GAsb.

háðvarr, adj, som undgår spot, at spotte andre, alvorlig, Gunnl Lv 7.

háðœrr, adj, rettelse for háfærr, rasende over (tilföjet) spot, Korm Lv 45.

hádýr, n, 'åretol-dyr', skib, ploft 2, 4 (med forskellige v. 1. som hafgjalfr), men rimeligvis menes egennavnet H., navn på en fjældtop, se herom Mål og Minne 1913 s. 157 ff. I verset skulde da H-s haf høre sammen.

háfr, m, fiskeriise, h-s mgrk, elv, pdr 6.

Hákarlastrond, /, nær ved Bergen, Ólhv 2, 2.

hála, /, jættekvinde, pul IV c 2, h. ná-grgðug HHj 16, jfr 18; om et utyske EGils 3, 7; h. hlýrsólar, skjoldets troldkvinde, økse, ESk 11, 11; (ved rettelse for h lpa) h-u skær, ulv, Hhund I 54.

háll, adj, glat, v. 1. til harðr, Rdr 5; h. iss Håvm 90, h-ar hvélvolur, glatte, runde, små sten (i elvens bundf, pdr 6.

Háma, m, sagnperson, Ormsp IV 6; vokalen rimbestemt.

1.  hår, m, haj, pul IV x 4.

2.  hår, m, åretol, pul IV z 7, háir brot-nuðu Am 37, hái at slita (urigtig for brjóta) Harkv 17, at há, ved åretolien,

ved (hver) åre, Sigv 10, 4, hás skrauti, skib, ESk 3, 4, hás hestr GOdds 3; kollektivt, h. heldr sjau tøgum ára, 70 årer hviler i åretollerne, pjóðA 4, 21.

3. hår, n, hår, baðmr ór h-i Gri 40, bleikt h. Rp 34, h. sveipt i enni Korm Lv 5, h. hélu prungit, hår, gennemtrængt af rim, Hhund II 44, h. heiðingja ulvehår, Akv 8, h. ok negl ploft 3, 5, h. ok korn LU 93; h. jaröar, græs, Gdfi 27, h-i brumaðr (lundr, jfr hele sammenligningen), hvis knopper er hår, Hfr 1, 1; h-s hneigihlíð, hoved, Haustl 20 (jfr SnE I 538).

hárarauðr, adj, rødhåret, Grettis 52.

Hárbarðr, m, 'Gråskæg', navn på Odin,, pul IV jj 3, H. með goðum, Grí 49, hvilket tager sigte på Odins optræden overfor Tor i Hárbarðsljóð, v. 10 o. s. v.; H-s. véa fjorðr, digterdrikken (jfr sund og sannreynir), Ulfr Lv.

háreið, /, dretollen som det sted, hvor åren bevæger sig (ríðr; af hår og reið), baugtungl of h., skjoldene på rælingen, Sturl 4, 39; vistnok er r. egl. den spalte i skibssiden, igennem hvilken åren går (jfr forholdene på Gokstadskibet), — hábora (omtrent af formen v=.Z>).

hárfagr, adj, hårfager, som har smukt, fyldigt hår, h. meyjar drengr Krm 20; som tilnavn til kong Harald, som v. 1. Harkv 1, Hl 30 a, Nkt 4, Jór 2; — om en kvinde Vigl 7.

hárklæði, n, hårklæde, skjorte af hår_r Heil 6.

1.   hårr, adj, 1) gråhåret, gammel, h. pulr Håvm 134, Fáfn 34, h. austrkonungr, om Ån den gamle, Yt 16, enn h-i Hildi-brandr Ásms II 4, h. Hrungnis spjalli, om Hymer, Hym 16, h-ir menn Sigv 11, 12, h-ir rekkar Hárf 2, h. karl Gunnl Lv 5, hgr hjón Rp 2, h-ir synir Anon (X) I B 10 a, h. gylðir, grå ulv, HSn 1, ættir Yngvifreys gamlar ok h-ar, følgen af at måtte undvære Iduns æbler, Haustl 10. — 2) med fyldig hårvækst, Eldj 1.

2.  Hårr, m, en af Rolv krakes bersærker, H. enn harðgreipi, Bjark 2.

3. Hårr, m, Odin, se Hgarr; — dværg(?) se Hgr.

hársíðr, adj, med langt, nedhængende hår, Hsv 81.

hársíma, n, hårtråd, grant h. Ragn VI 3.

hárskaSi, m, som ødelægger hår, h. Sif j ar, Loke, kun i prosa, SnE I 268.

hárskeggjaSr, adj, gråskægget, Bergb 9.

hárvQxtr, m, hårvækst (på den afdøde Olaf d. hellige), Sigv 12, 23.

háseti, m, egl 'en der sidder ved åre-tollen', rorkarl, matros, Qrv IX 9.

háskafullr, adj, farefuld, Mey 14.

háskerðingr, m, = hákarl, havkalv, pul IV x 2.

háski, m, stor fare, Arn 5, 11, Sigv 13, 25, PI 10, Skåldh 6; fullr af h-a fuld af synd, Mey 38.

háskrauti, ESk 3, 4, rettere hás skrauti, se 2. har.