harri

231

liauk

49, h. . . hreinvazta (der mangler et ord, som Hag, sal'), Mark 3, 2, h-a dróttinn, kongernes konge, ESk 6, 25; — for fyrste: h-a spjalli Mark 1, 26; h-a sløngvir Mark 1, 7 er urigtigt for hodda; — for Odin: h. Hliðskjalfar Hfr Lv 6.

HarvaSafjgll, n. pi, vistnok Karpaterne, Herv IV. Jfr Arkiv XXI, 40.

hasl, m, hassel, pul IV kk 2. Jfr hesli.

hasla, /, hasselstang (hvormed f. eks. en tvekampplads var omgærdet, jfr Kor-mákss. og Égilss.), h. (ved rettelse) handar skers, guldets hasselstang, kvinde, Korm Lv 26; jarðar h., Yggdrasilsasken, und jarðar h-u, under himlen, på jorden, Hallv 7; jfr góanar hosull, Rökst., hvis tolkningen er rigtig, og Aarbb. 1868 s. 363.

Hasley, /, Hesselø (i Danmark)?, pul IV bbb 1.

haslrekkar, m. pi, 'hassel-mænd', kun i kenningen hausa h., hausa hasl ₌ hår {hår), men dette er — Hár-, Hár-rekkar = Hårs rekkar, aserne, isldr 1; jfr mjoðr. Mulig er det rigtigere at skrive hasls rekkar.

hata, (-aða, -aðr), hade, dels med acc, (sverð) es h-ar brynjur, Herv III 14 (v. L), dels med dat., h. golli Ht 90, h. baugi Ragn IV 2, h. unna gylli (kunde også være acc.) Ht 19; dygð hatask SnE II 198. Part. h-andi, fjende, sættask við h-endr sina Gisl 1, 7.

Hatafjgrðr, m, sagnhistorisk fjord, H Hj 12.

hati, m, 1) hader, fjende, i kenninger for mænd: h. armsvells Arn 3, 4, h. ýsetrs elds Hfr 2, 1; h. ormláðs Sigv 6, h. ormsetrs Arn 3, 1, h. vallbaugs vengis Bkrepp 3; h. ægis båls Ht 3. — 2) navn på en ulv, H. Hróðvitnisson, der forfølger solen, Ori 39, pul IV ee 1. — 3) en jætte, Hrimgerds fader, HHj 17. 24. Jfr gagl-, leyg-, lið-.

hatr, n, had, fjendskab, h. vex, had. opstår, Håvm 153, til h-rs hugat, bestemt til at være årsag til fjendskab, Reg 8;

—  brynju h., sværd, GSúrs 19. hattkila, /, kappe(?) med hætte (jfr den

prosaiske fortælling), veit h. bragð Drv (XI) 5. Usikker er i-ets kvantitet.

hauðr, n, land, pul IV æ 1, sé h. loga Hyndl 49, h. Eydana Mark 1, 24, verja h. Isldr 9, Jorns 21. 22; frá h-ri ESk 6, 5, fyr h-ri pfagr 4; troða h. Bbreiðv 6; bifað-isk h. Lit 59; séa á h., tragte efter verdslige goder, Merl I 56. I kenninger, for fjæld: áss h. pdr 8, — for himmel: solar h. Likn 23, Mgr 23, mána hvéls h. Likn 7, skýja h. Mgr 25, — for arm: hauks h. Rv 34; — for skjold: priðja h. Hókr 7,

—   for hoved: hattar h., digt om Quðl,

—  for gud: h-rs hildingr Has 19; — for slange: h-rs gyröingr Merl II 16. — hauðs urigtigt for hauks Haus ti 12. Jfr snaksol-, út-.

hauðrfjQrnir, m, 'jord-hjælm', himmel, gramr h-is, Kristus, SnE II 200, siklingr h-is, d. s., Likn 19.

hauðrgjgrð, /, 'jord-bælte', havet, holm-neglð h. Bjarni 3.

hauðrmen, n, 'jord-ring', 1) havet, h-s sókr, havets ild, guld (jfr sókrýrir), pelf. — 2) slange, h-s hlíðar, slangens fjæld-skrænter (leje), guld, Hást 8 (jfr beið-endr).

hauðrtjald, n, 'jord-tæW (tag), himmel, harri h-a, Kristus, ESk 6, 19.

Haugabrekka, /, gård (på Island), Guðl.

haugfáðr se hoggfáör.

haugr, m, höj, hvad enten naturlig eller gjort af menneskehænder (gravhøj), ofte er det usikkert, om der er tale om den ene eller den anden slags; ubestemt: sitja á h-i Vsp 42, Ski 11, pry 5, Herv V 14, Hæng VI 1, skafa horn af h-i Mhkv 8 (gravhöj?), á h-i Ólhelg 10, of h-a pjóðA 1, 18, — gravhöj, Hhund II 42. 46. 48, ausa h-i Yt 36, verpa h-g Nkt 10, i peimsi h-i Karlevi, bera i h-g HolmgB 11, heimis-h-ar Hárb 44 (kaldes dysjar i det følgende vers), ganga i h-g Isldr 21, eiga h-g Drv (XI) 6, h. enn forni Anon (XIII) B 61, h. HJQrnagla ploft 2, 5, h-a herr, højenes hær, gespenster, trolde, Sigv 3, 2; ljós h-s, sværd (grunden til denne kenning er ukendt, jfr haugs skundaðr), Hl 34 b; skarar h-ar, hovedhårets höje, hoveder, Eyv Lv 5. — Som stednavn (gård i Værdalen), at H-i Ståfr 1, H-i et næsta pjóðA 3, 1. Jfr Grjóttúna-, heimis-, Svarins-.

haugs skundaðr pjódA 3, 25, er uforklaret, h-s er her rimbestemt; er det det samme haugr som i ljós haugs se haugr?

Haugsnes, n, lokalitet i Skagafjorden, H-ss grund Skáldh 2.

Haugspori, m, dværgenavn ('höjbetrœ-der'), Vsp 15.

haugvarðr, m, slangenavn ('höj-beskyt-tet', 'som lever i höje'), pul IV qq 2.

haugþak, n, 'höj-tag', tag på en (grav-) höj, h. Holga, guld (jfr SnE I 400), bera h-þok Holga satnan, samle guld, Skúli 1, 4.

haukborð, n, 'høg-bord', (land), arm, h-s hyrr, guld (jfr hyrgeymir), PI 27.

haukey, /, fortræffelig ø, land, Haralds h., Haralds (hårfagres) udmærkede land, Norge, Sigv 11, 18; når dette udtryk er blevet opfattet — og det allerede i oldtiden — som 'den ø, hvorfra Harald (blåtand) fik høge som skat', beror dette uden tvivl på en misforståelse; i den sammenhæng, som Sigvatr bruger ordet, vilde en sådan betegnelse være absolut upassende; med hensyn til hauk- se haukr, adj.

haukfránn, adj, skarp som høgen(s ðjne)', h. brámáni Korm Lv 3.

haukjóð, n, høge-yngel, høg, h-s býr, arm, hånd, ganga e-m á h-s bý — ganga á hgnd e-m, underkaste sig en, Rst 8.

haukland, n, 'høge-land', arm, h-a Vgr, kvinde, Vigl 1.