hard

230

harri

kraftig, StjO II 8. Jfr all-, ber-, boð-, bol-, fjQrn-, folk-, frost-, full-, geð-, óö-, ógn-, sókn-, stál-, ping-, þrótt-.

harðráðr, adj, som tager kraftige råd, bestemmelser og udfører dem kraftig, kraftig, hård, h. Hymir Hym 10, om fyrster og handledygtige mænd, Oldr 3, Ód 10, Nkt 13, /oms 9, Ht 12, h. (Har-aldr) Hl 39 a; h. Barði Evids 2; h. e-m pormól 1, 6, h-ar ódáðir, hårde, med kraft udførte ugærninger, StjO II 9. Jfr Herráör.

harðræði, n, kraftig handling, bedrift, h-i(t) hvert pjóðA 2, 2, h-is þrot porm 1, 14, hyggja á h. Am 49, doemi h-is Am 86 (ker nærmest 'grusom handling ), farinn at h-um Anon (XIII) B 2.

Harðskafi, m, sagnperson (egl. 'som skærer, skraber, kraftig'), Hálfs VIII 5.

harðsleginn, adj, kraftig slået, hamret, smedet, om en kedel Hym 13, om en hjælm Hl 19 a.

harðsnúinn, adj, egl. 'hårdt, kraftigt snoet, flettet', men overført: hård, kraftig, om mænd, h-nir Hjålmp 1 1, h. hugr Herv II 7, h. hjalmstofn, hårdt, kraftigt, hoved, Anon (XIII) B 39; h. hróðr, hårdt, krænkende digt, Qrv VII 3.

harðsteinn, m, 'hård sten', brynesten, ber ja h-i VGl 5.

harðsveipaðr, adj, kraftig omviklet, h-astr (v. 1. greip-) reipum, forsynet med meget stærke tove, om skibet, Ht 34.

harðsveldr, adj, 'med kraft bragt til at svulme', kraftig holdt, om kampen, h. glymr skjalda Ht 55, v. 1. hraðsveldr, hraðseldr, hraðfeldr.

Harðsær, m, Korsf jorden i Norge, pul IV ccc.

harðúðigr, adj, hårdsindet, kraftig i sind, h-t man, om Brynhild, Grip 27.

harSvaxinn, adj, kraftig vokset, bygget, h-nar herðar pdr 7.

HarSverkr, m, jættenavn ('kraftig virkende'), pul IV b 2.

Harð-Véurr, m, et af Tors navne ('den kraftige vi-gud'), pul IV d.

harðvigg, n, 'hårdt (at føle på) trækdyr', h. umbands allra landa, skib, Hallv 2.

harðvirkr, adj, kraftig virkende, Bergb 2.

hark, n, stöj, larm, h. <5x, om krigerfærd og plyndring, pjóðA 1, 24 (v. 1. til skark). Jfr geysi-.

harkr, m, blandt ildens navne (jfr herkir, 'den knitrende'), pul IV pp 3.

harma, (-aða, -aðr), sörge over, h. dauða e-s Mark 1, 31, h. dráp Kolli 4.

harmast, v. 1. til det rigtige hermast, se hermr.

harmbrggð, n. pi, sorgvoldende handlinger, Akv 15.

harmdauSi, adj, død til sorg, h. skilf-ingr Sigv 12, 25.

harmdauðr, adj, død til sorg, h. e-m Nkt 39.

harmdggg, /, 'sorg-dugg', skulde betyde 'tårer', men sammenhængen kræver betydningen 'blod', ordet er derfor vist forvansket for hrædQgg, Hhund II 45.

harmflaug, /, 'flugt (flyven) der volder sorg', varð af meiði (misteltenen) h. hættlig, træet flöj til farlig sorg, Vsp 32; men flaug kan også betyde 'pil', og det er muligt, at 'sorgens (sorgvoldende) pil' er det rigtige.

harmkvæli, n. pi, pine, pinsler, om Kristi pine Likn 14 (af kvál 'behandling, krysten, med hænderne').

1.  harmr, m, 1) sorg, h. Hlinar kømr framm, bliver til virkelighed, Vsp 53, gJQld h-s Hhund II 35, gjalda h-m Sigrdr 12, hefnd h-a Sigsk 41, hefna h-s, harma Re g 10. 11, Rdr 3, reka h-s, h-a Grip 9, Guðr III 8, Hfr Lv 13, snertumk h. Hallbj, Korm Lv 62 (ved rettelse), vinna (e-m) harm Brot 3, GDropl 1, Anon (XI) Lv 7, beita h-i pdr 19, bíða h-m Mhkv 28, bregða h-i, gðre ende på bekymring, ESk 12, 6, af h-i, på grund af sorg, Eg Lv 13, Sol 13, hylja h-m Eg Lv 10, h-m ljótan (acc. absol.), slem sorg er det, det er ærgerligt, Hárb 13, hæstr h. kom Krm 15, olmr h. Sigv 12, 9, hættr h. Jorns 14, h-i prungin LU 54. — 2) hvad der volder sorg, h. es unninn Brot 14, segja h-m, h-a Am 68, tina h-m Am 57, Guðr II 9, bera h-m (á augum), om blindheden, Eg Lv 45, h. Jónakrs bura, hvad der volder dem sorg, sten, Yt 26. — harmin seldi Merl II 8 er uforståeligt og forvansket.

2.  harmr, m, høg, pul IV ss 1, h. hug-ins fermu, ligets høg, ravn, ESk 12, 6.

3.  Harmr, m, fjord i Hálogaland (Brónö-fjorden), pul IV ccc, á H-i Bkrepp 2.

harmsfullr, adj, sorgfuld, Leið 42.

harmskerðandi, m, 'sorg-f orminsker, sorg-betvinger', som læger (andres) sorger, Olaf d. hellige, ESk 6, 38.

Harmsól, /, 'sorgens sol', d. v. s. trøst i sorgen, navn på et religiøst digt, Has 64.

harmstríðandi, m, som bekæmper sorg, v. 1. til hrings stríðandi, om Olaf d. hellige, ESk 6, 44.

harmsøk, /, egl. årsag, grund, til sorg, minnask h-ar SnSt 4, 3, og så 'sorg' i atm. tina h-ar Nj (XII) 6, minnask h-ar QGalt 5.

harmtvistr, adj, sorgbetagen, PI 26.

harmvesall, adj, elendig af sorg, smærte, Valg 8.

harmprunginn, adj, sorg-opfyldt, Anon (XIII) B 38.

harpa, /, harpe, sláa h-u Vsp 42, knýja h-u Akv 31, hræra h-u ilkvistum Am 66, sveigja h-u Oddrgr 29. Jfr munn-.

harpslóttr, m, harpespil, hyggja h-tt forstå sig på, Rv 1.

harri, m, fyrste, konge (jfr SnE I 518, hvorefter en af Halvdan gamles sönner skulde have heddet Harri), pul IV hh 2, Eg Ad 1, Sigv 11, 10. 13, 16, porm 2, 4, h-ar Ólhv 2, 6; h. Hjaltlands Arn 5, 18, h. Skotlands Arn 5, 9, h. búþegna Sigv 7, 9, drengja h. Arn 3, 14. I kenninger, for gud, h. himna tsldr 22, PI 46, h. hauðrtjaída ESk 6, 19, h. sunnu sætrs Has