harð

229

harð

snoet, h-r hopt Vsp 34 (kun i H., B. M. Ólsens ° fortolkning, Arkiv XXX, anderledes), láta sverða vind verða h-van, holde en kraftig, hæftig, kamp, Hfr 3, 17.

harðhendinn, ad], egl. 'med hård, kraftig hånd' (hgnd), eller 'som med kraft ind-hænter, erhværver' (henda), kun i nlr., hafa harðhendit, have med en vanskelig sag, hvortil åer kræves kraft, at góre, hugðak hitt, at hefðak stundum (havde stundom haft) h-it pat Bårer.

harðhugaðr, ad], ₌ harðgeðr, hård i sind, modig, om Tor, pry 31; uböjelig, trodsig, om Gudran., Gudr I 5. 10, Ghv 1.

harðkeyptr, ad], som er købt med hårdhed, anstrængelse, i olm. vanskelig at gðre med, e-m es e-t h-t Ólsv 3, 1.

harðkléaðr, ad), hårdt, stramt, spændt ved stene (kléar), om væven, Darr 2.

harðla, adv, hårdt, kraftig, i hoj grad, striddi sér h., voldte sig selv megen kummer, Am 2, vega h. (his har[ð]liga) Fáfn 30, h. grœnn Ólhelg 11; h. dyggr, sterkr Gd 9. 30; opt h. Sól 2, men her er teksten vist forvansket; h. líðr at ævi Krm 27, men her og måske flere steder synes h. at være indkommet for harða (undertiden findes bægge ord som v. 1. til hinanden), verör h. skotat arfi VGl 1, ráða sér h., dygtig, ploft 3, 4. Jfr harðliga.

harðleiír, ad], med barsk åsyn, Hjálmþ

II  5, IV 19.

harðleygr, m, 'hård lue', h. branda storms, kampens hårde flamme, sværd, Rst 29 (v. L); jfr harðglóð.

harðliga, adv, med kraft, voldsomt, leita h. harma, volde stærk sorg, HHj 38, skeina h. Sigv 2, 9, kasta h. pjóðA 4, 1, slíta h. Sól 67, súga h. Ragn VII 2, gjalda heiptir h. tv 32; sveigja h. Sól 37. Uagtet harðla og h. egl. er identiske, synes dog en betydningsforskel at göre sig gældende.

harðligr, ad], hård af udseende, her-kumbl h-g Ásms II 4.

harðlyndr, ad], hårdsindet, ond, Mv

III  14.

harðmeldr, m, 'hårdt mel', h. hveðnu, jættekvindens hårde mel, guld, Ragn X 3.

harðmenni, n, kraftig mand, pul IV j 2.

harðmóSigr, ad], 1) hårdsindet, kraftig, h-gir fóru Akv 13, h. herr pstf 1, 7. — 2) trodsig, ond, en h-gu ský, på grund af det fra dem stammende uvejr, hagl o. s. v., G ri 41.

harðmúlaðr, ad], egl. 'med hård mule', overført, kraftig (brugt om mænd får udtrykket noget parodisk ved sig, jfr fortællingen om Snorres vers), SnSt 1, 1. 4, 1, Anon (XIII) B 13.

harðmyntr, ad], 'med hård mund', æg, om øksen, Grettis 10.

harðr, ad], 1) hård, som egenskab, at føle på, h. hallr, sten, Grott 10, horð (skr harð) hein Haustl 19, h. skattr, om stenene, hvoraf hojen blev dannet, TorfE 2, h-ir herðimýlar Rdr 5, h-ar trjónur, om

kværnstangen, Grott 18, h. rúni, om Tors hammer, Haustl 17, hart hey LU 35, — om hjærneskaller, h. hauss Hym 30, h. svarðar stofn Hfr 3, 6, — om sværd, hgrð hjalmskóð Hfr 2, 2, h. hjorr porm 2, 22, hneitir pél h-ari Am 3, 14, horð jórn Krm 2, h. bengrefill Krm 10, — om skjolde, hgrð bgðský pjóöA 1, 11, — om land (stenet), hart Dinganes Gunnl Lv 13. 2) hård, kraftig, ubetvingelig, om mænd, h. hafra dróttinn, Tor, Hym 31, h-ari maör Hárb 14, h-ir menn Mark 1, 19, h. Hund-ingr Hhund I 10, h-ir synir Hundings Grip 9, h. hornungr Hamð 14, h. hilmir Vell 12, h. lómblekkir Sturl 5, 2, h-ir herðendr sverða þrimu ísldr 6, h. vas Hrungnir Grott 9, h. jotunn Hárb 20, bgðvar h. Hl 4 b; også om modet, hjær-tet, gjalda h-an hug, vise sit ubetvingelige mod, HHj 6, Fáfn 19, jfr Ghv 3, men h. hugr, sind, som er ubevægeligt (af sorg), Guör I 2, hart móðakarn Hhund I 53, hart hugar korn Mhkv 7; jfr harðr í tungu Hfr Lv 28. 3) hård, kraftig, om forskellige fænomener, f. eks. sådanne, som består i bevægelse, h. gangr Eg Lv, horð rgs Sigv 3,12, især om kamp, h. fundr^c£5Å 6, 32, horð hríð Eg Lv 8, Krm 14, h. styrr Háv 1, Vell 28, jfr h. hernuðr Jáms 17, h. Hildar leikr Bjark 2, h. hjorleikr pmåhl 15, jfr h. gnýr Hást 6; hertil hører hart som adv., vega h. Jorns 34, ver ja h. Sigv 11, 3, Jorns 21, sæk ja h-ast framm Hfr 3, 4, skiptu h. hlifar skelfiknifum Eg Lv 49, til alt dette kan fojes h. styrkr LU 77; — kraftig, stærk, om vind, byge, hart hregg Steinunn 1, h. élvindr ESk 12, 9. — 4) kraftig, af ubehagelig art, trykkende, sårende, horð hogg Gudr I 10, jfr Jorns 26, horð doemi, hårde kår, Hhund II 3, eiga ° hart fyr hendi Has 38, heita horðu Am 81, h. harmr Gudr I 6, ESk 13, 9, h-ast harma Ghv 16, h-ar hefnðir Oddrgr 19, hart 's i heimi Vsp 45, hQrð mein PI 39, hQrð fjón ESk 6, 59, horð heipt Jóms 30, horð auðn Sigv 12, 19, horð freistni Líkn °40, hgrð fgr, uheldig rejse, pjóöA 1, 16, koma í h-an fjgrð, egl. komme ind i en fjord, hvor strømmen er meget strid', komme i en vanskelig, farefuld, stilling, Hókr 3; hgrð dúfa, kraftig, ubehagelig, strid, bølge, Snæb 2; hart moro, bittert drab, død, Sigv 7, 8, hgrð vig Lids 7; horð óskepna, den bilre vanskæbne, Arn 5, 20; jfr hgrð vinraun, stræng venneprøve, Arn 7, 5; h. taumr, hård töjle, overført, taka h-an taum við e-n, behandle en strængt, pjóðA 3, 20; h. diskr Heljar, den bitre sult, SigvSt 2. — 5) hart som adv. (jfr 3), kraftig, stærkt, bresta h. Hfr 1, 8, heita h. á ESk 6, 54, hrinda h. Rst 29, knýja h. Bglv 2, — hurtig, rask, stefna h. pKolb Lv 11, dragask h. á heiði Eviðs 2, skunda h. undan Anon (XII) B 18, fleygir h. pjóðA 1, 24 (v. L), fara haröara Brúsi; acc. sg. mase. bruges på samme måde, ganga h-an ESk 6, 55, blása h-an StjO II 1; adverbielt er endelig: af horðu,