happ

228

harð

happsœkjandi, m, 'heldig angriber, besidder', h. branda hreins, vel egl. 'som har held med sig i angreb på skib', søkriger, næppe, 'som på skibe søger sejre', porm 2, 15.

happvinnandi, m, som giver fordele, nåde, om Krislus, h. hglda Has 57.

happviss, adj, som kender held, sejre, heldig, h. pórgísl Anon (XII) B 5.

happpægi-Bil, /, 'Bil, som vinder sejr', i kenningen hjarra krapta húnknarrar h., kvinde, Korm Lv 4; se i øvrigt de enkelte ord.

hapi, n, 1) stansning (af ens fremrykning eller bevægelighed), ef mér verðr þgrf h-s Hávm 148, trauðr h-s, uvillig til at stanse, raskt handlende, Bersi 1, 1, mart varð Skapta at h-i Nj (XII) 8. — 2) bånd, lænke, af hondum (sprettr) h. Hávm 149, harðggr hgpt Vsp 34 (kun i H., B. M. Olsens forklaring, Arkiv XXX 133 er forskellig), leysa ór h-um Lok 37, vesa i h-um Likn 39. — 3) guddommeligt væsen, mest i pi, guderne, egl. 'bindende, styrende, magt', galdrs h., betegnelse for Lokes hustru, Sigyn, (på grund af en tabt myte?), arma farmr galdrs h-s, Loke, pdr 3, h-a vé, gudernes templer, Vell 16, h-a beiöir, gudernes styrer, Odin, Gráf 1, h-a snytrir, som giver guderne visdom og kultur, d. s., Haustl 3 [jfr h-a goð SnE I 84].

hapta, /, kvindelig fange, þá (varðk) h. Ouðr I 9, gerva e-ja h-u Hhund II 4, opt finnr ambótt h-u, her synes h. blot at betyde 'trælkvinde' (som engang har været fange), pul III 2 b.

haptbpnd. n. pi, 'hæmmende bånd', lænker, snúa h. e-m Hálfs III, Gautr II 3.

haptr, m, mandlig fange, nu est h. ok hernuminn Fåfn 7, jfr 8, h. es i bondum Akv 28, h-t så liggja, om den bundne Loke, Vsp 35, h-t of (hds hoptum) græta Halfs IX 9.

haptsoenir, m, betegnelse for Odin, den förste del af ordet er hapt — gud(dom); det ligger nær i ordet at se en betegnelse af lignende art som hapta snytrir — Odin, men -sænir er uforklaret; vokalen æ synes sikker; h-is heið, Odins gave, digterdrikken, skjaldekvad, Korm

1,  5.

hara, (harða?, harat?), stå og stirre, á pik Hrimnir h-i Ski 28; jfr no. hara 'stå tavs og meningsløst gloende' (Ross). Jfr Hellquist, Nord. studier s. 183 f.

Haraldr, m, navn på forskellige fyrster, H. hårfagre, Harkv 1. 4. o. s. v. Vitg, Eg Lv 24, }6r 2. 5, Gldr 9, Mhkv 11; H. gråfeld Eyv Lv 2; H. hårdråde porm

2,  22, ESk 6, 49, Halli 2 o. s. v., H. blåtand, Har-níd, Jóms 7; H. grenske, Sigv 1, 7. 11, 5, ESk 6, 51; H. hén Mark 1, 12; Strut-H. jarl, Jorns 24; — sagnkonge, pul II 4, H. hildetand, Hyndl 28.

harða, adv, hårdt, kraftig, reka h., hævne kraftig, Anon (XIII) B 16, lita h. Ht. 4, svifa h. Ht 20, hnykkja h. Ht 57;

med adj. og adv, forstærkende, 'meget, i hdj grad', h. ríkr Edád 2, h. vitr Isldr 11, h. ljóss ísldr 1, h. starr Rst 24, h. hvass pGisl 2, h. stinnr Am 2, 4, h. sveldr Sturl 3, 12, h. grimmr Jorns 32, h. hæfr Ht 13; h. margr Sigv 2, 10, h. fáir ESk 6, 53; h. langt Sigv 3, 12, h. víða Rst 8.

Harðangr, m, Hardanger (Norge), pul IV ccc.

harðbrotinn Haustl 19 må opfattes som hgrð brotin.

harðbrynjaðr, adj, kraftig, stærkt, pansret, om skibe (m. h. t. de jærnplader, forstavnen formentlig var forsynet med, jfr járnbarði), Ótt 3, 1, Hallv 3.

harðeflðr, adj, meget kraftig (af harð-og efla, göre stærk), v. 1. Hsv 66.

harðeggjaðr, adj, med hårde, skarpe, ægge, h-at heptisax Grettis 45.

harðeldr, m, 'hård ild, ild som er hård at føle på', h. hramma, guldring, pjóöA 1, 14.

harðél, n, 'hård, kraftig, byge', h. Hadd-ings, kamp, Hskv 3, 2.

harðfari, m, blandt oksenavne (egl. 'som farer stærkt afsted'), pul IV ö 2. ■ harSfenginn, adj, kraftig, h-it lið Snjólfr l.

harðfengr, adj, egl. 'som erhværver med kraft', kraftig, hård, h. Hjalti Anon (X) I B 5, h. hilmirHfr 3, 5, h. (v. 1. harð-gerðr) jofurr ESk 6, 28, pjóðA 1, 23, Grettis 45; h-t traust Heilv 12, h. hringr, hårdt sværd, Ólhv 3, 1.

harðfingr, adj, — harðfengr, EGils

I,  2.

harðfótr, m, 'hård fod', hjalta h., hjal-tets hårde fod, sværdklingen (jfr hele ordvalget), Hak 6.

harðgeðjaðr, adj, hård-, kraftigsindet, h-ir, kraftige, dristige mænd, Ry 3; i supert. Hl 32 a.

harðgeðr, adj, 1) — det foregående, om Midgdrdsormen Rdr 17, om fyrster og krigere, Am 6, 18, VGl 5 (hds -gerör), ESk 6, 28, porv 1, GOdds 6. - 2) hårdsindet, d. v. s. trodsig, ufølsom, Has 26.

harðgleipnir, m, egl. 'hård Gleipnir', hlifar h. betyder åbenbart 'sværd', pdr

II,  men Gleipnir — bånd, lænke, passer ikke; gleipnir må her betyde 'sluger, ødelægger', 'skjoldets kraftige sluger', sværdet betragtet som en ulv(?) eller slugende, ødelæggende, uhyre, hlifar h-is borð, skjold; jfr Gleipnir.

harðglóð, /, 'hård ild', ild som er hård at føle på', Hlakkar h., sværd, isldr 24.

harðgramr GDropl 3 er vist fejl for harðr gramr.

Harðgreip, f, jættekvinde (egl. 'med hard hånd'), pul IV c 2.

harðgreipaðr, adj, kraftig omfattet, taget, grebet med kraftig hånd, v. 1. til (det rigtige) harðsveipaðr, om skibet, Ht 36.

harðgreipr, adj, med stærk, kraftig, hånd (greip), Hårs tilnavn, Bjark 2. — jættenavn (jfr Harðgreip), pul IV f. 1.

harðggrr, adj, hårdt, kraftig gjort,