hagr

221

hald

en kvinde Ólsv 4, 2, h. at manga við hrings Hcjrn, dygtig til, forstående at, Korm Lv 6. Jfr gunn-, orð-, vig-.

2. hagr, m, 1) stilling, vilkår, mein gørisk á hag, ulykke rammer en, Grip 22, h. batnar stórum Sigv 13, 32, lofak hag (konu) Bjhit 2, 12, h. Hrólís Hl 24 a, h. þeira leizk goði S61 17, ák hættan hag, jeg befinder mig i fare (religiøst), Has 23, h. holða gerisk hættr Merl 1 53, hreinsa hag sinn með trú Has 43, pungr h. Has 49, meginljótir h-ir Has 12. — 2) fordel, pats til hags skyldi (o: vesa) Am 97.

hagsleppr, adj, som man let slipper, giver afkald på, því vasa h-t, det kunde jeg ikke godt lade være med, Has 14; eller: det kunde jeg ikke med fordel (2 hagr 2) slippe?

hagsmiðr, m, kunstfærdig, dygtig, smed, li. bragar, udmærket digter, Bragi Lv 2.

hagspeki, f, økonomisk kløgt, indsigt, li. á aura veizlu, med hensyn til gavmildhed, Hsv 105, neyta með h. Hsv 54.

hagvirki, /, ævne til at udføre noget kunstfærdig, kunstfærdighed, herr hafi h., nm forældrenes ævne til at avle en skon datter (Helga d. fagre, spøgefuldt), Gunnl Lv 9.

Hagvirkr, m, Odin (hds har -yrkr, men metrum viser, at der bör læses -virkr; 'den som virker til fordel'), pul IV jj 4.

hagporn, m, hagtorn, hvidtjdrn, pul IV kk 2, Sigv 3, 10 (v. 1. haf-) er vanskeligt at tolke; hører mulig sammen med mó: jfr N. Beckman Ark XXXIX, 331, Meissner s. 88.

hagpyrnis v. 1. til hagdreyrins Hrafn 1, er uforståeligt i sammenhængen; jfr hagdreyrins.

haka, /, hage, Gautr II 7.

Haki, m, søkonge, pul III 1, IV a 2, (vokalens korthed er metrumbestemt), H. vas brendr á báli, Anon (X) II B 2. I kenninger, for sø: H-a vegr Ht 76, H-a rein Haustl 16, H-a bláland Korm Lv 37, H-a sker Hfl 13, H-a kleif Jgkull 1, - for skib: H-a hnigfákr Ht 71, H-a blakkr Ht 38. Forskellig fra denne er formentlig den H., der antydes pul II 1, en H. Fáki. — Sagnperson Hålfs IX 1, en anden (Hveðnu sonr) Hyndl 32.

Haklangr, m, egl. (efter kilderne) tilnavn til Tore, Harald hårfager s modstander i Hafrsfjorden (vistnok egl. 'den langhagede' af haka; en sådan afkortning af stammen er ikke uden analogier, især blandt maskulinerne som bogmaðr; men man havde dog snarere væntet Hoku-; det kunde også komme af haki m, hage, krog (jfr no. hake), áör H. felli Harkv 9.

hald, n, 1) egl. 'hvad der holder, støtter', aktivt, koma at h-i, blive til nytte, OSúrs 30, Hsv 73. — 2) beskyttelse, taka við h-i e-s, blive ens værnende herre, porm 2, 15, h. es bresti aldri, om guds hjælp, Has 45, veita h. ok árnan, yde

hjælp og forbon, Has 62, h. tveggja dggl-inga Isldr 12, h. hilmis Isldr 25, eiga h. und e-m Sigv 3, 18. — 3) beholdelse, bevarelse, h. hodda SnSt 4, 2. — 4) overholdelse, h. boöorða Gd 10, h. laga Gd 55. Jfr bœna-, fórnar-, kristni-, varð-.

halda, (helt, haldinn), holde, A) med dativ, 1) holde (noget i hånden), h. hjarta við funa Fáfn 27, h. spjótum í snæri pjódA 1, 21, h. skildi Vsp 30, h. skjoldum fyr skot Ht 24, h. Hlakkar tjoldum hátt Krm 13, h. herskildi, holde krigsskjold, o: overført: kæmpe, Steinn 1, 5, h. hjarðar mæki upp Yt 16; jfr h. hendi of e-m, beskytte en, pKolb 3, 7, h. ýs bifvangi (= hendi) of e-m Korm 1, 7, h. heiðis stalli (₌ hendi) of mér Hafg 2. — 2) holde (fast, på noget) h. fast hesti ok skjaldi Korm Lv 20, h. e-u hornklofi Hfl 16, h. skalpgrana Bárðr, h. rúmi, holde fast på, forblive på, sin plads, Am 62, h. skipi, holde skibet fast (ved land), være dets vogter, Hárb 7. 8, h. láði pfagr 7, h. grund Sturl 3, 1, h. fold Ótt 2, 18, h. landi fyr e-m Harkv 10, jfr Epver 2, h. fast foldu, stå fast, ikke vige, Eviðs 3, h. velli, beholde slagmarken, sejre, Hák 12, Vell 21, Drv (XI) 3, h. goll'i við e-n Akv 31, h. hoddum Gunnl Lv 3. — 3) h. dróttinhug, være trofast mod sin herre, Sigv 12, 18; holde, overholde, h. hugaz-mólum Sigv 3, 17, h. illa orðum við e-n Hskv 3, 3, h. eiðum Brot 18, h. scerum Halli 6, h. SQttum (við e-n) PI 30, Sigv 3, 21, St 18, h. logum (við e-n) Od 13, pmákl 4, h. (goðs) boðum Has 6; — opretholde, h. sakmglum pmáhl 16. — 4) h. e-m und eggjar, holde en fast så at (fjendens) sværdsægge kan nå ham, HolmgB 8, h. e-m und vatn, holde en under dåben, Sigv 13, 11. — 5) holde fast, især om lås og lænker, jorð heldr flóði Ólhv 2, 6; h. (því) njarðíásar níu Fj 26, láss helt líki drósar Valg 9; kald-nefr heldr furu pjóðA 4, 11; urðar lokur h-i þér ollum megum, holde, beskytte, dig, Gróg 7; jfr útnyrðingr heldr fyrðum Máni 1. — 6) holde, trænge, tilbage, h. vatni, tårerne, Okik 1, 2, h. bráregni Nj (XII) 3. — 7) beholde, bevare, h. Hleiörar stóli Grott 20, h-i Hel því es hefr SnE I 180, h. mey Hårb 32, h. mér LU 63, h. lifi Oddrgr 33, Brot 8, að innsigli holdnu LU 33. — 8) rette (mod), bevæge, styre, h. hofði við e-m, böje sit hoved henimod (som to elskende), Oddrgr 22, h. saman nef jum Grett 2, 9, h. sigtólum, rette sværdet (imod), Anon (X) om Gudleif, h. gram framm Korm Lv 31; h. rýnnis reið réttri St 19, jfr mér upp helt, holdt mig oprejst, støttede mig, St 12; h. snekkjum Sindr 7, h. skipum Mark 1, 16, Jorns 10 o. s. v.; h. stólum Am 2, 10, h. flota braut Jorns 33, h. hlunngotum norðan PJóðA 4, 9; absolut, h. at láði Sturl 3, 7; h. at, rykke frem, Sigv 2, 3; h. hróðri, fortsætte med digtet, Eskål