haf

218

hat

skefr Hárb 22, Mhkv 26, h. gengi Hák 3, h. lið ESk 6, 32, h. óðal Rp 48, h. Igg Sigv 11, 8, h. heill Gróg 16, þeygi hefk hana (mey) Håvm 96, h. riki Fj 7. 8, h. minjar at e-n Sigsk 54, h. lýði ok lond of sik Oddrgr 17, sumar (rúnar) h. menskir menn Sigrdr 18, prymr hefr hamar, har i sin magt, pry 11; her kunde hefr også gengives ved, 'har fået', og det er meget hyppigt, at h. svarer til og betyder s. s. perf. af vb. fáa, hefr Hel halfa Am 55, h. frétt eina, kun at have fået efterretning om, kende noget af omtale, Fj 32, h. gjold mikil Reg 6, haldi Hel þvís hefr SnE I 180, hefr bglva bætr HHj 24, hefr snót svarna eiða Grip 46, es ript hgfðu Ffávm 49; hertil slutter sig følgende: hefk erfiði ok ørendi, jeg har fået, haft, pry 11, HHj 5, h. Fjgrðu, have nået, landet i, Gunnh, — h. ver sinn i valsinni, have sin mand blandt Einherjerne, Hyndl 6. — 3) have noget for at göre noget dermed (med acc. og en tilföjet infinitiv), h. bróð at slita Krm 8, h. at vinna Korm. Lv 18, h. vilsinn at vinna G Surs 32, hefk sgr at sýna Líkn 43, h. harm at segja Guðr I 6, jfr hvat hafim at sit ja, hvad grund har vi til, PI 14. — 4) få, tage, modtage, haf halfan heim Hhund II 35, h. mat Hhund II 33, h. gin né penning Lok 40, ef h. vildak Oddrgr 21, h. Mjollni Vafpr 51, Yggr mun h. val Gri 53, h. hnekking Am 60, h. fé eða fjgr e-s Hávm 58, h. fund e-s Grip 4, h. norna dóm Fáfn 11, h. tikr ørendi Korm Lv 13, h. vætki vifs Håvm 102, h. sigr Sigdr 6, Reg 23, h. hylli e-s Hhund II 16, Gri 42, h. sáttir e-s Alv 7, h. gýgjar gaman Vafpr 32, h. geð e-rar ok gaman Håvm 99, Hårb 18, h. griö einherja Hák 16, h. gagn, få al lykke, Rst 35, pat hefr hverr es verör es loks Mhkv 25, h. þats verðr auðit GSúrs 20. h. ill iðgjold eptir Hávm 105. - 5) i gode ønsker, Kristr h-i gnd Hfr 3, 29, h-i vist með Kristi Stúfr 2—3, i forbandelser, þars þik Hel h-i Fáfn 21, gramir h-i e-n Hárb 60, Brot 11, trgll h-i líf HolmgB 11, trgll hafi Tréfót. Grettis 2, jfr h. mann, nå, indhœnte, pKolb Lv 6, upersonl. hefr fljóð, man kan få, ESk 13, 8 (jfr den følgende forklaring). — 6) få ■til ægte, h. man Alv 6, h. Sigurð Sigsk 6, es pik h. skal Ski 35, jfr HHj 5. 7, Gudr II 34. — 7) beholde, h. fgöurleifð sína Hyndl 9, h. gerðar órar Hák 17. — 8) modtage d. v. s. følge (råd), h. ástrgð (oli) Sigrdr 21, Fafn 35. — 9) benytte, bruge, anvende, ofte med at og dativ (til, som noget), h. manvélar við e-n Hårb 20, h. ríki sitt í hófi Hávm 64, jfr h. sik á hófi Lok 36, h. sik i hildileik Fáfn 31, h. sik miklu lengst Sigv 13, 20 (jfr i øvrigt h-ask), h. eykja greiði í folk Yt 11, h. fylki til frægðar Mhkv 6, h. stuttligt lag á kvæði Mhkv 11, h. raun við Hsv 114, h. útboð Sturl 3, 3, h. herboð Sturl 3, 12, jfr h. flota úti, have en flåde ude i søen, være ude i leding, Vell 7; h.

e-n at hlátri, göre en til genstand for latter, Håvm 132, h. e-n at augabragði, göre en til genstand for spottende øjekast, Håvm 30, h. e-n at háði Sigv 2, 11, h. at gamni Yt 7, h. at minnum Jorns 20. h. at olmglum, have noget, bruge noget som æmne til omtale ved drikkelag, Lok 1, h. sér at heillum Sigrdr 19; h. e-t at mat, bruge noget til føde, nære sig ved, Vafpr 45, h. at mani, bruge som træl(kvinde), Grott 1. 16, h. at glskglum Am 82, h. e-n at hlandtrogi Lok 34, h. Hávarð at gunni, have, bruge H. til (i) kampen, Jorns 13; — h. leik, udføre en leg, LU 47 (v. L), h. framm e-t, udføre noget, handle på en vis måde, Am 40, h. harðhendit (s. d.) Bárðr, h. á skriptum, udføre broderi, Gudr II 15. — 10) bringe, medbringe, h. (hvala) heim Hym 26, Mpórð 1, h. hver Hym 39, h. e-n i helju, bringe en til hel, ombringe, Am 51, hefk gildi hapta beiöis, jeg bringer et digt, har et digt (at fremsige), Gráf 1. — 11) finde sig i, tillade, vildi h. fæst rgn Sigv 10, 9, an h. vildi Fáfn 43. — 12) med adverbier, h. vel, handle godt, have en god sag, vise sig moralsk god, vel hefr sås pat ííða lætr Mhkv 6, vel hefr hinn, han har det godt, Mhkv 22, h. betr en aðrir Guðbr 1; hefr hann bazt, er det det bedste for ham, Håvm 80, betr hefðir bróöir, det vilde være bedre for dig, broder, Akv 16; h. illa, have en slet sag, være moralsk ringe (ringere), illa hefr sás annan sýkr Mhkv 18, þeir h. verr, es tryggðum slitu Mhkv 3, herr, sás hafði verr ESk 7, 4, men peir h. verr, ef nú reiðumk, de vil få det værre, det vil komme til at gå ud over dem, GSúrs 19, jfr om dette udtryk K Gisl. Aarbb. 1879 s. 198; — upersonligt med fjarri, ferri : fjarri hefr, det er langt fra, Mark 1, 3, mér hafði ferri váða, jeg var langt bort fra ulykken, det var langt fra, at en ulykke truede mig, Korm Lv 53, hefr til fjarri Has 16. — 13) medium hafask (jfr ovf. h. sik), a) have sig, opholde sig, es h. með Haraldi Harkv 18, peir es i heimi h. Hsv 60; b) befinde sig, h. vel, trives, Håvm 141; c) sammentrukket for hafa sér, h-ask hlifar fyrir, holder skjoldene foran sig, Hdk 11, hafask und linda drepit = hafa drepit und linda sér Harkv 23. — 14) med præpositioner og adverbier, hafask at, have sig til, være beskæftiget med, eitt hgfðusk at, kun ét tog de sig for, pjóðA 2° 1, — h. uppi, holde oppe, mindes, bevare i erindringen, h. uppi langniðja tal Vsp 16, h. þróttar orð uppi Jóms 41; men: udøve, h. uppi hopp Mv III 3; h. sik ut, gå ud, fjærne sig, flygte, Gdp 51; — h. úti, have ude, h. alt uti, anvende alle midler (jfr h. allar klœr úti), Sigv 5, 3 (måske er talemåden identisk med den ovf. anførte h. leiðangr úti, have alt sit mandskab ude i leding tilsøs). — 15) bruges for at omskrive perfektum og plusquam-perfektum både af transitive og intransi-