*$«

215

ger

holl skipask at g., lige til indgangen, Ht 89, standa í g-um Hjálmþ IV 12. — 2) dørstolpe (på bægge sider af indgangen), bruges i kvindekenninger (som hunkðns-navne på træer), gim-Ránar g. = Ránar gims, guldets, g. Korm Lv 31, hrings g-Mv II 18. — 3) endelig selve doren (der lukker for åbningen), i skioldkenninger (jfr SnE II 428): gunnar g. Hl 3 a, Qauts g. (jfr gnýsvell) Korm Lv 59, Heðins g. Nj 6 (jfr herðandi). Jfr hirði-, snyrti-.

gøro, /, 1) handling, gærning, til peirar g-ar, til det arbejde, Merl II 6, ljótar g-ir EQils 2, 12, allar g-ir LU 71. 79, fyr g-ir Lil 70. — 2) voldgiftsdom, dom, hætta g., vove, trygt overlade, en afgørelse, EQils 2, 5. Jfr af-, afl-, at-, boð-, embættis-, frœða-, giptu-, heiman-, hróör-, jartegna-, ljóða-, lof-, måls-, mein-, mektar-, mis-, mót-, óð-, sáttar-, til-, um-, undir-, vin-.

gørning, /, 1) handling, vcerk, få ilt af g-um Blakkr 1, 1. — 2) især trolddom, trolddomskunster, mæta g-um, blive genstand for, Sturl 5, 15, verða fyr g-um, d. s., Nj 1; g-a vif, troldkyndig kvinde, Bbreidv 6, g-a veðr, trolddoms uvejr, Frp I 5.

gørræoi, n, selvtægt, vilkårlig færd, oprørsk færd, gjalda e-m g. ESk 7, 2.

gørsemi, /, (pi. -ar), kostbarhed, Máni 4, goll rautt ok g-ar Vgl 21, g-ar Hálfs VI 6. — Som navn på Freyjas ene datter pul IV h 3.

gørva, gerva, gøra, gera, (gerða, gøroa, som part. bruges adj. gorr s. d. nyt part. er gQrðr, Lil 2; der findes flere former i rim, både gørv- og gerv-, infin. gera er dannet efter v-løse former, især imperfektums; gerir (af gervir) bliver foran -at til gerr, 2. klasse; iøvrigt henvises til Skjspr. 102—3; i imperf. findes i rim formen gerða sd at sige udelukkende), 1) göre, istandbringe, udføre, g. hróör, istandbringe et digt, Korm 1, 5, g. veig Váfaöar, d. s., Eskål Lv 1, g. orð drós til dýrðar, digte (istandbringe ord) til ros for kvinden, Sigv 9, 3, g. herkali Ótt 3, 4, g. rúnar, stafi, frembringe, danne, Hávm 80. 142, g. e-t at mglum, omtale noget, Arn 2, 14; foranstalte, om kamp: g. seið vigra Eg Lv 6, g. geirpey Hfr 2, 4, g. styr Edað 7, Sigv 1, 8, Vell 28, g. sverðleik Hfr 2, 8, g. geirs gný pjóðA 1, 8, g. darra gný Jorns 15, g. snerru Hharð 3, g. snertu Sigv 2, 11, g. vápna brestu Jorns 25, g. gunni Steinn 3, 11, g. róstu Eg Lv 7, g. hríð Eg Lv 8, g-andi hríð Gunnl Lv 13, g. randa drifu Rst 17, g. folkvig Hyndl 14, g. þjorku Am 52; g. frið, bevirke en fredstilstand, Vell IS, g. gný glymja, lade gnyet larme, Gldr 2; om drikkelag: g. erfi Am 75, g. sam-kundu Am 1, g. drekku, drykkju Oddrgr 12. 29, g. ol Lok 65, g. sumbl Hym 2, Lok 65, jfr g. hugins drekku, skaffe ravnen blod, psær 2, 2, g. graut Hhard 14, — om andet: g. laug, tvætning, Sigrdr 34, g. hvilu HHj 41, Am 9, g. rekkju Rp 11. 33; — g. for Mark 1, 28, Ej 46, g. skirslu, for-

anstalte en gudsdom, tv 12, g. hleyti, góre, indgå, svogerskabsforbindelse, Arn 1, 2, Orip 34; g. þakkir PI 57, g. tgkn, jærtegn, ESk 6, 51; g. fræs, fnyse, Eáfn' 19, g. lgst, göre, begå, synd, Oddrgr 23, g. geig, d. s., Has 16, men, 'tilföje skade', Nj 22, g. hljóð, bevirke lyd, tavshed, Vell 6; g. vél e-m, göre listigt anslag mod en, Vgl 20, Grip 46, g. velar til e-s, finde på list, for at opnå, erhværve, noget, Hym 6, g. sér angr at e-u, gðre sig noget til sorg, bekymring, blive bekymret, HolmgB 4, g. fjandr af vélondum, göre svigfulde mænd til (åbenlyse) fjender, St 24. — 2) göre, forårsage, g. hq\ Brot 3, g. sakar, göre sig skyldig i noget overfor en anden, bevirke, pådrage sig fjendskab, Sigrdr 22, g. angr við e-n, krænke en, HHj 10, oddar g. jarli megin, oddene forårsager, skaffer,_ Mhkv 6. — 3) med prædikativ akkusativ, g. e-ja hoptu, göre en til en fange, Hhund II 4, g. e-n fjorval-tan Sigv 5, 3, g. sverö slætt Korm Lv 50, g. brunna purra Merl I 10, g. e-n sér hol-lan ESk 6, 66, g. ódauðleik kunnan Lil 67, g. e-n liknfastan Håvm 123, g. heimska ór horskum Håvm 94, ol g-ir folvan Eg Lv 4, bol g-ir folvan Hallbj, g. e-n ásta-lausan ok eiðrofa Helr 5, jfr Ej 26, hvor teksten er forvansket. — 4) gore, handle, g. sér létt vel egl. underforstået skap eller í skapi, göre sig oprömt, vise glæde, munterhed. Am 74, g. sér létt of tal, slå på humoristiske strænge, tale i en let og spøgefuld tone, Mhkv 4, jfr upers. e-m g-ir kátt Ht 89, g. sér at móti, nægte sig noget, Merl I 57, g. fyrir sik, göre for sig, sit arbejde, udføre hvad der er ens pligt, porm 2, 8; handle, göre, g. hraustla, handle tappert, PI 9, þengill g-ði þar svá PJóðA l, 12, jfr Lok 15, Am 85, g. betr, handle bedre, smukkere, Mhkv 28, g. glikt, handle på samme måde, Steinn 3, 17, (mage noget på en måde) Håvm 114, jfr Am 57. 60. 64, g. sér til ágætis, handle på en for sig berømmelig måde, Am 102, S- í gQíí¹¹) mót e-m, handle imod en, krænke °en, Has 9, Qrv IX 46; — jfr g. til meins, handle til skade, krænke, Gróg 13; — g. við skQpum, göre mod skæbnen, forhindre skæbnens bestemmelse, Qrv IX 1. — 5) danne, forme, bygge, Ej 33, g. manlikun Vsp 10 (v. 1. manlíkun gerðusk), g. himin ok jorð Lil 6 jfr 10, g. miðgarð Gri 41, g. musteri af steini Mark 1, 25, g. smiðju Vgl 34, g. hgrg Hyndl 10, g. róðu ESk 6, 34, g. tól Vsp 7, g. golt, om Freyjas galt, Hyndl 7, g. sverð Fafn 29, g. vað Hym 21, g. byrðar Rþ 9, g. arðr, karta Rp 22, g. bu, indrette bo, Rp 23, part. g-andi logskrins, gud, Has 58, g. upp borg, genopføre en borg, Merl I 19; hertil kan også henføres g. goll fagrt, hvor fagrt næppe er prædikativt, Hildanne det skinnende guld', danne, lave noget af guld, o: væve billeder med guldtråd, Guör II 26; — hertil slutter sig nöje udtryk som at g. sik at fífli, göre sig til