Gpnd

214

gótt

Rst 18, O-ar grind VOl 4 (jfr grindlogi), — for brynje: Q-ar serkr Sigv 2, 6, "gaunnla" stigr er vist fejl for geira ODropl 4, — for kvinde: borða G. Brúsi. Jfr geymi-.

gong, n. pi, gang, fremtrængen, kunna g. at gunni pfisk 3.

gonsuðr, m, vind, pul IV oo 2; jfr det følgende.

gonsurr, m, vind, pul IV oo 2. — Bcegge disse ord står måske i forbindelse med roden i gana 'storme, jare frem'.

Ggpul, f, elvenavn (egl 'den vildt fremstormende'), Gri 27.

gor se gjgr.

ggrla, adv, fuldkommen, nøjagtig, vilgi g. Sigsk 13, leyna g. Oddrgr 27, fregna g. Hfr 1, 9, pul I b, vita g. tiávm 31, Sigsk 19. 27. 34, vita fyrir g. Hårb 4, skilja cerit g. Stefnir 2, kunna g. Harkv

18,  segja g. pmåhl 4, lita g. farðir Haus ti 20, bjóða g. greppum til geirhríðar, i et fuldt antal, fuldtallig, Jorns 18, muna g. Sól 32. Jfr det følgende. Jfr jafn-, Ó-.

ggrliga, adv, — det foregående, rata g., falde fuldstændig, ødelægges helt, Grip 36.

gorn, f, tarm, binda g-um Lok 49. 50.

gorr, adj, 1) fuldkommen, fuldstændig, g. at hug Hålfs IX 1, hefnendr Haralds eru haukar g-vir pjódA 4, 26, g. jgfurr pSkegg, g-t vig, fuldkraftig kamp, Sigv 12, 7, gor sverða hríð Sigv 2, 5, g-var hlifar, fuldstærke skjolde, pGisl 6, g. matr, fuldgod føde, SnH 2, 4; g-t som adv, fuldstændig, unna g. gagns Gunnl Lv 11, g. fengusk hræ Sigv 2,9, g. hugðak svá Sigv 2, 11. — 2) hert'l stutter sig g. brugt ved hjælpeverberne hafa og vesa; egl 'have noget som fuldkomment, som fuldført', dette går over til at betyde simpelt hen 'at have gjort', så at g. bliver et participium til verbet gørva: hafa g-van mik orvendan porm 2, 21, eldr vas g. at gjald] pjóöA 3, 20, láta for gorva, blive gjort, foranstaltet, Vell 22, hafa g-var grva hríðir Am 2, 14, gor vas guðr PI 33, vita g-van frama e-s Jór 4, ór því vas Oleipnir g., blev gjort, lavet, SnE II 432, hafa g-van og lign. Fj 12, Gri 5. 12. 16, Féfn 42, Hhund II 37. 47, g-van hugðak galga, opført, oprejst, Am 22, (upersonl.) glikan hefr g-van HolmgB 3, vinna frið g-vanGisl 1, 8, gQrt hefr pitt erfi Am 86, hafa g-t vel Grip 53, gor munu gjold ESk 6, 61, gqr es drapa, er digtet, fuldført, ploft 2, 8, g. hróðr Hfr 4 — 3) (alene) udført, begået, bæta ggr verk Has 42, g-vir glæpir LU 73, ggr morðfgr Sigsk 40, g. við lof, udført således at der er lovprisning deri, pblgnd 1, 1, farar g-var til hróðrs Ht 80, eggjar eldi g-var útan, udvendig dannede, forsynede, med ild, Brot

19.  — 4) nærbeslægtet med grundbetydningen er 'rede, rede til', taka til g-s, have noget tilrede så at det straks kan bruges, Hak 17, g. þreks Ótt 1, 3, þess g-vir Am 59, (kylfa) gor til hofuðs pskúm,

g. til rásar Hhund I 42, g. ils hugar, rede til at vise sit onde sind, Hym 9, g. meinsvárans pdr 3, g. at eiskra Hamd 11, g. at bjóða Gudr II 18, g. at ríða Vsp 30, g. at ver ja grund Arn 5, 5, g. við erru, rede til, Hjgrtr 2, g. við her Sigv 13, 5, absolut, g-vir fjandr, rede (til angreb), Gróg 9, gengu svá g-vir Am 42, — bestemt, dauði g. i dag Hróm 2, — usikkert er of her g-um St 14. Jfr al-, bráð-, förn-, harð-, hrein-, ítr-, sann-, skjót-, skraut-, só-, stór-, svá-, þrá-, þunn-.

ggrva, adv, (gørr, ggrst), fuldkommen, her ja g. Valg 7, níta g. Hskv 2, 2, fara e-m g. pdr 19, véla g. Grip 35, ráða ollu g. Sigv 5, 5, reyna g. Am 80, grvar liðu g. framm, fór med fuld kraft, Hfr 3, 4, frétta g. Hfr 3, 15, fregna g. Ótt 2, 3, segja g. Grip 25. 28, segja gørr, nöjagtigere, HHj 27, Grip 8, telja g. VGl 7, Lok 52, vita g. Bjhit 2, 16, Arn 3, 1, pekkja g. Mhkv 12, muna g. Brot 17, Gudr II 44, Am 81, minnask g. á pstf 2, 2, kunna g. Hårb 8, kanna g. Håvm 102, — ganga ggrva upp i borg, enten 'den hele vej', eller 'med fuldtalligt mandskab', Sigv 1, 13; kompar., gørr mank hitt porm 2, 4, gørr at skilja Hym 38, superl., finna ggrst Sigv 12, 16, heyra ggrst Am 66, láta ggrst, så fuldstændig som muligt, helt og holdent, Sigsk 10, glatask ggrst Merl II 52, sjá sem ggrst við grunum Hsv 142. Jfr full-, Ó-.

gorvallr, adj, fuldstændig, al, hel, al(le) uden undtagelse, þrír g-ir porgHgll, bæta g-a Nj 22, sjgt g-11 Hyndl 43, eigi hann g-an,. tage ham med hud og hår, Am 33, g-11 vig Háv 10, g-11 mein ESk 6, 61, g-ar sútir Håvm 146, hreyta g-um (menjum) Am 46, g-ir dómar helgir Mår 6, g. Nór-egr ploft 2, 7, œðri en g-t, end alt andet, Has 35, snjallastr at g-u Jorns 8.

ggrvar, /. pi, rustning, dragt, leysa g-af e-m Yt 29; pessar g., dragt, Ragn II 4.

gotva, (-aða, -aðr), begrave (egl 'ved en vej', af gata, jfr leiða af leiö, og Håvm 72, jfr Tidsskr. f. Phil. VI, 247), g. hrør Gudr 1 8, anderledes Falk, Festskr. til Torp 4.

gotvaðr, m, egl 'som begraver' (en dræbt) og som selv har slået ihjæl (den begravede), banemand, g. Sigurðar Brot 11.

gotvar, /. pi, rustning, dragt, geir-Rótu g., brynje, Eg Lv 15 (v. 1. gerðar, gauta, urigtigt), Hfr 1, 2, Hildar g. (rettelse for gotna} pmáhl 8, Yggjar g. (rettelse for gauta), d. s., Rorm Lv 22, Gauts g. Rorm Lv 31; som v. 1. til ggrvar Yt 29.

górungr, m, kåd, spottelysten person (af går, spot), Qrv VII 19.

ggs se gås.

gótt, /, 1) egl 'gang ₌ vej, åbning til at gå igennem', g-ir allar, alle indgange, Håvm 1 (jfr v. Friesen Arkiv XVIII, 74, hvis forklaring dog er urigtig, og E. Olson i Studier tillegn. Tegner (1918) 538 f.),