&&g

213

Gpnd

Merl II 43; golli g-uð, udstyret med guld, Guðr II 26.

ggfuglátr, adj, som ter sig som en gqi-ugr maðr, højtstående, dannet mand, Ouorøor enn g-i Yt 33, tign g-s fylkis Sturl 4, 6.

ggfugligr, adj, prægtig, udmærket, g-t vif Mv III 25, g-g laun Katr 41.

gojuglundr, adj, ædelsindet, Eg Lv 25.

ggfuglyndr, adj, s. s. foregående, Nkt 75.

ggfugmenni, n, ædel, hdjbåren mand, (mænd, kollektivt), Sturl 4 15.

ggfugr, adj 1) höjættet, høvdingeagtig, udmærket, om personer (jfr got. gabigs 'rig'): g. ræsir Sigv 2, 6, enn g-gi (kongen) Hák 3, g. allvaldr Ht 3, g. þengill Ht 4, ESk 6, 56, g. ættniðr Játmundar Ótt 3, 7, vánir g-ra ngkk-urra Eirm 2, g-gvc búendr Sigv 11, 14, g. prestr Leið 43, g. spámaðr Merl I 1, g. svanni Sturl 3, 19, g-ug hvítíngs Horn ESk 6, 37; g. geisli goös hallar, o: Olaf d. hellige, ESk 6, 7; g-ugt lið Gísl 1, 14, Hhund I 49, g. af gengi StjO II 8 (jfr gofga), om gud (Kristus), g. þrifvaldr Has 22, g. goð Sól 41. — 2) om forskellige ting, hvor ordet kan oversættes ved 'udmærket', g-ug dýrð ESk 6, 45, g-ugt ljós ESk 6, 1, g. óðr ESk 6, 69, stef sem g-gast Has 20, g. mgttr Likn 38, SnSt 3. — 3) prægtig af udseende, ydre, menjum g., Sigsk 67, Hyndl 13, g-ug ferð, pragtfuldt rejseudstyr, ESk 12, 11, g-t eiki Am 2, 9; jfr forskellige sammensætninger. — 4) når Sigurd Fáfn 2 kalder sig g-t dýr, er dette kun at forstå som en betegnelse for maðr "menneske'. Jfr aldr-, alldáð-, átt-, hjaltn-, horn-, jarð-, mann-, morð-, nadd-, tir-, vápn-, ætt-.

L g9gⁿ> gognum og gegnum, med eller uden præpos. i. A) i gogn, præp. med dativ (i cod. reg. Edd. altid med o). 1) imod, vega i g. sólu Reg 23, ganga i g. her Vell 28, ganga i g. geirdrótt Gráf 10 ganga i g. syni Brúsa Am 7, 5, imøde, ganga i g. Atla Akv 33, ganga i g. grami Hák 14; absolut 2) til gengæld, skalt i g. hafa Ski 30, hétu golli i g. Sól 21; efter det styrede ord, pessu i g. mun finna LU 74; — taka i g. e-u (₌ taka við e-u), tage imod noget, ÓTr 2. — B) i gggnum, i gegnum (denne form rimbestemt Halli 4, ESk 6, 55, Am 3, 12; med q rimbestemt omtr. 6 gange, pmåhl, Sigv, porm o. s. v., i cod. reg. Edd. skrives altid o undt. Hym 27. 34 [men med o 29]), 1) igennem, med acc. (foran og efter det styrede ord), goðkynning i g. sté Yt 27, leggja e-n i g. Guðr II 38, geirr, skeyti, stendr i g. e-n Am 24, LU 45, mik fló í g. porm Lv 25, skjóta i g. (skjgld) Anon (X) III B 3, i lið g. pham 5, jfr pGisl 8, ganga i g. lið Grott 13, ganga i g. ferð Sigv 11, 3, regn drepr i g. serki pfagr 5, Hogna væðr i g. Am 3, 14, hagl hrýtr í g.'hlifr Merl I 34, hver i g. Hym 27, súlur i g. Hym 29, i g. glerit LU 33, RQgnvalds i bý g. Sigv 3, 12, stiga i g.

golf Hym 29; myrkvið i g. Vol 1, i g. garða Helr 1, logi hrýtr hus i g. Am 15, i g. reyk ESk 6, 55; om tiden, allan ormsfelli (vetr) i g. Am 5, 2. — 2) absolut, tgr flugu tresk(?) i g. Guðr I 16, preyta alt i g. Halli 4. — 3) uden præp., liðu Hggna vé g. pmåhl 13, haustnótt gegnum, hele natten igennem, Am 3, 12.

2. gggn, /, pil (egl. 'den modflyvende'), pul IV o 1. Jfr Falk, Waff 99.

gggnflaug se gagnflaug.

gognum se gogn.

gQgull, m, væske (udflydende væske?) sék g-ul sára, jeg ser blodet (der flyder), Grettis 8; ordet skrives: gogul, gaugull, gaugl, gaull (det andet rim er nggl-, der beviser en form med g); Fritzner anfører gogli (acc. goglann fra Mork.) jfr gagl, gogl i Shetl. 'dynd, søle', jfr Liestöl i festskr. til A. Kjær s. 68—69.

ggll, f, klang, larm, g. geira, kamp, pGisl 8, ESk 6, 52, g. ståls Hl 15 b. — Valkyrjenavn Gri 36, pul IV aaa 1, blandt kampens navne, pul IV k 1. Jfr hjalm-, hjor-, stål-, prym-.

Gql\mr,°m, Odins-navn, pul IV jj 3 (skr gollnir og galdnir; vistnok af ggll).

Ggllorr, m, Odins-navn, pul IV jj 1 (skr goll-; vistnok også af ggll, kampklangen).

ggllungr, m, 1) høg, pul IV ss 1 (egl. 'den skrigende'), benþeyjar g., ravn, ESk

3,  3, styrjar g., d. s., Isldr 23. Eller goll-?, jfr goll: Hertzbergs glossar. — 2) navn på Odin (efter kamplarmen), pul IV jj5.

ggltr, m, galt, pul IV dd, Ragn VII 2, Hyndl 5, g. glóar gollinbursti Hyndl 7, men Hyndl 45 er gelti utvivlsomt fejl for gesti; gefa g-um, fodre galtene, Hhund I 44. — Åla galtar éldraugr —. Ála él [= Hildi-] ggltr, Hildigoltr, hjælm, dens draugr, kriger, Eyv Lv 5; g. Viðblinda, jættens galt, hval, HSt 2, 2. Jfr brim-, hildi-, val-, villi-.

Ggmul, /, elvenavn, (egl. fem. af gamall gammel), Gri 27, pul IV v 6.

Ggndlir, m, Odins navn (vistnok dannet, af Gondul, eller af gandr, 'stavbærer'?), Gri 49, pul IV jj 3 (hvor det skjules i gqn .. er og er forvansket i ganglær).

Ggndul, /, valkyrjenavn (egl 'stavbærer-ske' af gandr), Vsp 30, pul IV h 4, aaa 2, Hák 1; kamp, StjO II 7; hyppigt i kenninger, for kriger: g-ar Njgrðr, pSjár 2, 2, her betyder g. nærmest 'kamp', — for kamp: g-ar Gefn, valkyrje, hendes flaumr, kamp, VGl 11, G-ar dómr, Tindr 1, 5, G-ar ping Hskv 2, 7, G-ar glymr Anon (X) III B 2, G-ar glymvindr ESk 12,

4,  G-ar gnýr Rst 25 (v. L), G-ar veðr Vell 7, Sturl 6, 10 (jfr veðrboði), G-ar él Eg Lv 28 (jfr élhvotuðr), G-ar peys él Rst 11; G-ar skur GOdds 4 (v. 1. G-ar fur), — for sværd: G-ar eldr Ótt 2, 18, G-ar skíð Ingj 1, 6 er vist fejl for grœðis skíð, — for skjold: G-ar garðr ísldr 20, G-ar himinn Ólhv 2, 11, G-ar borð Tindr 1, 6,