gæt

212

gtfg

of e-t, rådslå om noget, Vsp 6 o. s. v.; gættisk þess HQgni, sörgede for det, Am (,4. — gætti OSúrs 29, er sikkert fejl for ggtum.

2. gæta, (-tta, -ttr), give, tildele især noget behageligt (af gat), g. e-m sess Frp I 13 b.

gæti-Gautr, m, 'bevogtende Gøt, Odin', g. geira, kriger, Eyv Lv 6.

gæti-Njorðr, m, 'bevogtende Njord', geirbrikar (skjoldets) g., kriger, Vell 18,. g. hlunnviggs (skibets), Edáð 8.

gætinn, adj, agtsom, forsigtig, g. at geði Hávm 6; GSúrs 9.

gætir, m, bevogter, beskytter, besidder, i forskellige kenninger, for jætte: g. bjarga Haustl 17, Bergb 7, — for fyrster: g. gumna Sigv 6, g. lands Svtjúg, g. Noregs Rst 19, g. norðsætra, norsk konge, Sturl 5, 6, g. hásæta Sturl 5, 1. 19; g. vegmæta Sturl 5, 9, — for gud: g. himna Gd 56, EGils 1, 9, g. glyggranns Likn 28, g. rgðuls ranns Has 10, g. foldsalar SnÉ li 232, g. himinljóma Has 37; g. Grik-lands ploft 1; g. vegs vitra hglða Líkn 13, engla g. Mgr 10, g. guðdóms, Kristus, Katr 13, — for gejstlige, biskop, præst: g. sálna Gd 61, g. hreinna siða EGils 1, 4, g. vigslu EGils 2, 4, g. klerka Mgr 5, g. munka Mgr 9, g. Hóla, biskop Gudmand, Gd/) 52, g. bJQllu Steinunn 2, jfr g. kinnroða, om Petrus, Pet 43, — for kriger, mand: g. geira stigs (skjoldets) pmåhl 11, g. Olamma sóta (skibets) Gráf, 9, g. gullhrings Vigl 1, g. ílegu naðra EGils 1, 16, g. fagrasætis gljúfra fgsla (guldets) Nj 23, g. vengis vallar hringa (d. s.) Od 12, g. Qjallar eirns (d. s.) EGils 1, 40, — for hyrde: g. hjarðar PI 23, — for bonde (ironisk): g. grefs Sigv 3, 7. I Jór. 5 står g. isoleret, kveðins er vel forvansket. Jfr Reich. 30. Jfr himin-, hver-, sið-.

gætiórr, m, 'bevogtende tjæner, bevogter', g. geira, kriger, Háv 10.

gætti, n, omlr. ₌ gótt (og dannet deraf), dörkarm, hoggva g. Gautr II 10, hringr vas i g. °Rp 27; hurð vas á g., dören var åben (tæt trukket hen til, ind i, dörkarmens ene side), Rp 2. Jfr Falk Stud AK 225 f.

goe, f(?), skr. ge, pul IV oo 2, hvor det anføres blandt veöra heiti; ordet er vist identisk med no. gjö. der svarer til isl. gói, góa, den vintermåned (slutningen af februar o. 3 uger af marts), der kommer næst efter þorri. løvrigt findes ordet ikke brugt om nogen slags vejr (vind).

gœSa, í-dda, -ddr), egl. 'gøre god, prægtig' (af góðr), 1) udstyre, g. hirð, begave sin hird, Bjark 4, g. (ved rettelse) garpa Hl 10 a, g. golli (ok...), Oddrgr 15, Ghv 16, Am 72; g. auði Mark 1, 26, PI 43, g. (v. 1. gnægja) féar afli Arbj 17, hringum gædd HHj 5, golli gœdd Fáfn 40, Hfr Lv 25 (v. L), féi gæddir (v. 1.) Harkv 16, gœddr tíri Nkt 82, jfr gæddr til spektar, udstyret med visdom, Mey 8,

g. e-n frið, skaffe en fred (liv), Grett 1, 7, g. konungs gru í hróðri, glæde(?) kongens mænd i (ved) digt (om kongen), Sigv 12, 23, — hirðrnenn gœddusk hóli, hirdmændene blev - meget roste, Anon (XIII) B 25, - g. hrafn (jfr god), give ravnen føde, Stiifr 5; gœðandi Gunnar svans ESk 11, 3. — 2) góre stærkere, forøge, forstærke, g. skjalda glym, kampen, Ht 55, g. geirríð ptréf, vigs gœðendr, krigere, Nj 11, g. glaum, forøge sin munterhed, glæde sig. GrHj 4; á mun nú g., nu vil det forøges, blive meget værre, Am 71.

goeði, n, god tilstand, lykke, bregða g. þjóðar, göre ende på folks lykke, Hfr 3, 25 (jfr Wisén C. N. II 107), v. 1. til gengi Gri 51, i pi. geta g., lykkelige tilstande (saligheden), Leid 40, Likn 49.

gœðingr, m, person af god (góör) herkomst, höjbyrdet mand, høvding, om fyrster, Hfr 3, 29, Yt 10, pór, Am 5, 24, Máni 4 (om Snorre), Kolb 2, 3, Rv 32; lið g-a ESk 10, 2, vinr g-a, konge, pjódA 1, 20; ætt g-s Jorns 15. Dette står måske i forb. med åen specielle betydn., ordet havde på Orknøerne, se Orkn. s. I forbindelsen g. Fófnis landa betyder g. 'den som begaver, udstyrer (med guld)', Vigl 15.

gæðir, m, 1) person som forsyner, g. gtmnskára, ravnens føder, pGisi 11. — 2) som forstærker, gör stærk(ere), g. geirríðar, kriger, Dagst, g. geirpings, d. s., EGils 3, 9, g. odda regns Gyd 5, g. ritorms sakar pjsk Lv 2, g. hræsíks þnmu ESk 6, 69; — g. andlangs, som lader himlen bevæge sig(?), gud, Pét 39. Jfr bgð-, hjcjr-, hrafn-, rym-, sigr-, sókn-, svan-, svor-, veðr-, þrif-.

Gæir, in, søkonge, pul IV a 2 (skr gQir, goir, geirr).

goela, (-ða, -ðr), egl. 'bringe til at synge' (kausativ til gala), göre glad, munter, verðk mik g. af grimmum hug, jeg må vise glæde trods mit bitre sind, Sigsk 9, pat g-ir mik Ófeigr 5, g. grœttan Sól 26, g. holunda val, glæde ravnen, TorfE 3.

gælir, m, urigtig opfattet som subst. TorfE 3. Jfr hrafn-, svan-, svgr-.

gæzka, /, godhed, venlighed, af g-u þinni Am 102, hafna g-u, vrage, leve uden, behageligheder, Merl I 55; leyna g-u, skjule sine herlige egenskaber, ESk 6, 13; g-u fyldr Has 35, sgnn g. Likn 3.

gæzkufimr, adj, behændig, rask til at vise godhed, Leid 17, Mgr 45.

gæzkulif, n, 'godheds-liv', g. vifa, jomfru Maria, som kvindernes særlige be-skytterinde, Mey 6.

ggfga, (-aöa, -aðr), udstyre prægtig, ædelt, g. hrør, den afdødes lig, Guðr I 8; medium: g-ask mætti af gengi hverr, enhver kunde (o: skulde kunne) hæves ved sit følge, Mhkv 12; især part. perf., prægtig forsynet, dannet, g-at kvæði Vitn 1, hlertjold hlustum g-uð Arbj 9, skrin g-uð hnossum Mark 1, 29, tíri ggfgaðr