g u nn

210

gyitf

Hróm 1, g-ar gammr (jfr gammteitandi) Sigv 13, 4. Jfr beð-, eld-, felli-, hlað-, Hlé-, lýsi-, læsi-, men-, Mód-, silki-, sól-.

gunnrakkr, adj, kampdjærv, Jorns 27, Sturl 5, 19.

gunnrann, n, 'kamp-hus, -tag', skjold, g-s glygg, kamp, Sigv 12, 17 (jfr pver-garðr og próttr).

gunnreifr, adj, kampglad, Sigv 2, 5 (12, 13 urigtig for gný-), porm. 2, 19.

gunnrikr, adj, kamp-mægtig', mægtig i kamp, Hfr 1, 7.

gunnrjóðr, m, i g. iss = gunn-iss rjóðr 'kamp-isens, sværdets, rødfarver', kriger, Sigv 13, 6.

gunnræfr, n, urigtig v. 1. for gunnar ræfr, Hást 4.

gunnseiðr, m, 'kamp-fisk', sværd, Ht 2.

gunnskári, m, 'kamp-måge', ravn, gœðir g-a, kriger, póísl 11.

gunnsnarr, adj, kamprask, Ht 11.

gunnspell, n, kamp-fordærv, fordærv, som kampen er eller bringer, g-i (dativ), i eller ved kampens ødelæggelse, Sturl 5, 14; mulig er -spell her fejl for -svell, gunnsvell, sværd.

gunnspjót, n, fejl for gunnsproti, s. d.

gunnsproti, m, 'kamp-stav, -stok', sværd, (rettelse for gunnspjót), Drv (XI) 1.

gunnstari, m, 'kamp-stær', ravn, gildi g-a, blod, Hl 26 a, fœðir g-a, kriger, Ht 92, Svarfd 8.

gunnsterkr, adj, kamp-stærk, Bjhit 2,15.

gunnstyrkr, adj, s. s. foregående, om gud, g. heims læknir ESk 6, 57, v. 1. til geðstyrkr.

gunnstærandi, m, 'kamp-forøger', kriger, HolmgB 4.

gunnstærir, urigtigt for gnýstœrir (G Surs), s. d.

gunnsvell urigtigt for gnýsvell (Korrn), s. d.

gunnsvorr, m, 'kamp-fugl', ravn, Sigv 2, 8 (adskilt ved tmesis).

gunntamiðr, adj, kamp-vant, om Odin, Qri 19.

gunntamr, adj, kamp-vant, Ht 84.

gunntjald, n, 'kamp-tœll' (hus), skjold, g-s gifr, økse, Has 42, g-a rauðtún, skjoldenes røde 'tun', hegn, de røde skjoldrækker, Sturl 5, 20.

Gunnvaldsborg, f, borg i det sydvestlige Frankrig(P), Sigv 1, 13.

gunnvalr, m, 'kamp-falk', ravn, Eg Lv 12.

gunnvanr, adj, kamp-vant (adskilt ved tmesis), pdr 4.

gunnveggr, m, 'kampvæg', skjold, Haustl 1, g-s stafir, krigere, Ht 61.

gunnveitir, m, 'kamp-yder', som er villig til kamp, kriger, Bjark 6.

gunnvers, n, 'valkyrje-sang', kamp, kveðja g-um, kæmpe, Sturl 5, 19.

gunn-Viðurr, m, 'kamp-Odin', kriger, Vell 28.

gunnviti, m, 'kamp-bavn(-ild)', sværd, g-a gata, skjold, ploft 2, 8, g-a runnr, kriger, OGdlt 3.

gunnpeysandi, m, som sætter kampen i stærk gang, urigtig v. 1. til gunnstærandi HolmgB 4.

gunnþing, n, 'valkyrje-ting', kamp, g-s hvatir Hást 2, g-a heggr, kriger, Hfr 3,

6,   éarnhringar, hart of krafðir g-s, af hvem man krævede kampting (møde og virksomhed dér), Ótt 2, 7.

gunnþorinn, adj, 1) kampdristig, Ótí 2,

7,  Hl 29 b, lv 29, Merl II 8. — 2) fem. som elvenavn Gri 27 (v. 1. gunnþráin).

Gunnprg, /, elvenavn, pul IV v 5, Gri 27 (skrevet þrá og pro); vistnok fem. til -þrár, trodsig.

gunnoflugr, adj, kampstærk, om Olaf d. hellige, ESk 6, 1.

gunnorSigr, adj, oprejst, stejl, i (under) kamp, i en usikker — men obscön — sammenhæng, Anon (X) I B 3.

gunnorr, adj, kamprask, Ht 80.

Gusi, m, sagnkonge i Lapmarken (Finmarken), Hæng II 1. 7; anden form Gusir : G-is nautar, 3 berömte pile, Refr 4, 5, skautbjorn G-is nauta, skib; en af pilene hed nemlig Flaug, men flaug er også en del af skibet, Qrv IX 21. Gusis smíöi kaldes pilene, pul IV o 2 (v. 1. nautar).

Gusir, m, blandt jættenavne, pul IV f 2, vistnok identisk med foregående.

1.  Gustr, m, navn på en dværg, sikkert identisk med Andvari selv (navnene er ensbetydende, 'luftning, vindpust'), Reg 5.

2.  gustr, m, luftning, svag (pludselig) vind, pul IV oo 1, g. skaut (skipi), vinden skød, førte (skibet), pSær 4, 1, með gustum (hds gustu, gis te) Eg Lv 23; Mistar g., kamp, Ingj 1, 2, g. geirs, d. s., Od 17, g. sverða Krm 15. g. flagðs, sind, Ormr 6 (AM 738). Jfr stål-, sverð-.

Guthormr se Gotpormr.

gyðingr, m, jøde, Gyd 7, Nik 2, g-a folk Mgr 14; på det förste og sidste sted er vokalens korthed metrisk sikre,', og dette svarer til den nuværende udtale; når der i Nik synes at kræves langt y, foreligger der her måske en virkelig ældre form, men hvilken er så ordets oprindelse?; jfr Sievers Arkiv V 134—35.

gyðja, /, 1) præstinde, tempelfor standerske, þá kreppi god g-ju pvidf, hjalpi (goð) g-ju sinni Qrv VIII 3, som tilnavn Hlédis g. Hyndl 13. — 2) gudinde, vé g-ju, gudindens (solens) hjem, bolig (efter solnedgang), Skúli 2, heilog g. Katr 18 (her er der sikkert tale om en hedensk gudinde).

gygg^va> (*&<?§■£;> gugginn, part. endnu brugt i betydning 'sygelig af udseende'), blive forskrækket, sjaldan hygg at gyggvi vQrum, sjælden går det ilde for den forsigtige, Mhkv 22. Jfr Falk Stud AK 230.

gylðir, m (dette — med b — er ordets rigtige form, hvad skrivemåden hyppig viser), pul IV ee 1 (skr. gylp- / cod. reg.), pKolb 3, 14, ESk 6, 28, 'Merl II 52, Ht 11, Sturl 3, 9, g-is ferð ESk 7, 9, g-is kind ESk 6, 48 (jfr gómsparri), g-is jóft