græd

208

gutn

her brugt synonymt med Grótti), Rst 13 (se meldr).

grænask, (-disk), grönnes, g. eikr Merl II 70.

Grœnaveldi, n, ₌ Orœnalaad, Qrönland, Rst 11.

grœnka, (-aöa, -aðr), göre grön, bevirke (grön) vækst, g. geðfjgll siðferðar blómi, lade sjælens fjælde (brystet, sjælen) grönnes ved sædelighedens blomstre, Heilv 3.

grœnleikr, m, grönhed, grönt udseende, bruges i alm. om 'lysende udseende, lys' (efterklassisk), g. Vinu, elvens lys, guld, Hlin Vinu g-s, kvinde, EGils 1, 22.

Grænlendingar, m. pi, Grønlændere (de isl. nybyggere i Grønland og deres efterkommere), porm 2, 14.

grœnn, adj, grån om jorden og dens vækster, g-n grund LU 37. 93, g-n Hloð-vin VSt 2, g-t land Od 22, g-n Lindisey Ótt 3, 5, g-n trjóna Sindr 2, g-ar brautir, grønne, lokkende stier, pdr 1, Rp 1, Fáfn 41, harðla g-n eik Ólhelg 11, g. Yggdrasill Vsp 19, g-t lyng porf 1, g. Taukr Vsp 4, Guðr II 2; — g-ir heimar goða Hák 13, g. garðr, det grönne gærde, VGl 1; —-om andet, g-n olpa ÓTr 1, g-ir skildir Ht 30, g. grœöir Am 6, 5, g-t salt Sigv 3, 21. Jfr al-, iðja-, í-, lauf-, vetr-.

græta, (-tta, -ttr), bringe til at græde, bedrøve, volde sorg, mey né g-ir Lok 37, ek hef nauðigr nipti g-tta Hhund II 30, láta g-tta Gunnloðu Hávm 110, g. meyjar, ved at fælde deres pårørende, Bkrepp 6, g. hvern mann Likn 19, ey g-ir par ýta uggr Has 38, g. hgptu (hapt) Hålfs IX 9, gæla g-ttan Sål 26.

græd, n, hvad der volder sorg, g. at fleiri Sigsk 64, Guðr II 10; g. alfa en glýstomu, alvernes glædeberøvede sorg, Hamd 1; dette er blevet opfattet som acc. temporis, 'om morgenen', 'alvernes sorgvolder', skulde være 'morgenen'; men dette er ganske uhjemlet, det er kun dværge og ikke alver (o: lysalvene), der ikke tåler dagens lys; ordet er sikkert nom., men hvad der sigtes til er usikkert, måske en tabt myte.

grætiligr, adj, af den art at det vækker sorg, sorgvoldende, sorgelig, Mgr 11. 17.

grætir, m, bedrøver, sorgvolder, gýgjar g., Tor, Hym 14.

groj, /, 1) grav (hvor en er begravet), HolmgB 14, pjóðA 4, 10, Okík l, 2, ESk 6, 22, g. kviksettra, om helgenskrin, pstf 1, 6. — 2) fordybning, der danner et leje (kðje i skib), Grettis 13.

1.  grgn, /, gran, grantræ, g. tvenn pul IV kk 3.

2.  grgn, /, 1) skæg på overlæben (jfr SnE I, 540), láta úra atgeira (uroksehornenes) ýring (drikken) skýra of g. Eg Lv 4, komat vin á g. mína pórh 1 (kunde også henføres til følgende betydning), kápa er gor var af g. jgfra Qrv VI 2, sverð dregit of grána g. Ragn VIII 2; g. svarðar, hovedhårene, År ni 2, 1. — 2)

læbe, mund, leggja munn við g., for at kysse, Guðr I 13, gripa g-um, gribe med munden, sluge, pKolb Lv 8, láta g. gnauða, lade munden gå (ved tygning) så at det høres, SnH 2, 2, — ' om ravnens næb, benmás g-ar Hfl 11, om ulvens kæbe, ESk 12, 8, Hl 29 a, HSn 1, Ht 11. 96; -á g. gríði, på øksebladet, Grettis 10.

grgnduðr, m, (-ar), 'skadevolder', som tilföjer men, g. Dana, Daners overvinder, Eyv Lv 5. Jfr bil-, megin-.

grgndugr, adj, fuld af men, skade, syndfuld, g-ug ond Has 9.

grgptr, m, begravelse, Likn 23, Gdfi 13. Jfr undir-.

Gróð, /, elvenavn, Gri 27 (egl. 'den grådige').

gróðfenginn, adj, grådig, hæftig (adskilt ved tmesis), om kamp, Grettis 20.

gróðr, m, (-ar), grådighed, sult, kviðja g-ö, stille sult, pjóðA 3, 4, g. kjgts, lyst til kød, ESk 13, 6, g. blóðs Grettis 10, g. gylðis jóða Jóms 31, lemja g-ö ylgjar barni Nj 19, g. þvarr geira hríðar gjóði Hfr 2, 9, eyðir ulfa g-ar Am 2, 7, gilda vargi g-ð, vække ulvens grådighed, Ht 56; — g. hgggorms, hugormens, o: djævelens, grådighed, Gdfi 9. — Vistnok bör der skrives gráðar for gríöar Hfl 12, g-ar læ, stillen af sult, mættelse. Jfr mål-, ulf-.

gróðtgpuSr, m, 'sult-stiller', vargs g., som stiller ulvens sult, kriger, Hl 30 b, ulfs g., d. s., x l. Sigv 6.

grgðugr, adj, grådig, g. halr Havm 20, ormr g. Grip 11, grey norna g-ug Hamd 29, g. ari porm 2, 11. Jfr nå-.

guð og sammensætninger dermed se goð.

Gulaþing, n, Guleting, gótt es G. SnH 2, 8.

gull og sammensætninger dermed se goll.

gulli, m, stedfader, g. Ullar, Tor, pdr 18.

Gullnir, m, jætte, Hhund I 43.

gulr, adj, gul, hår g-t sem silki Rv 15, gul kló arnar pham 1, 4, g. viör Bbreiðv 1, g-ar rítr Ht 8. Jfr fót-, ljós-.

guma, /, jættekvindenavn, pul IV c 1; næppe fem. til gumi; 'pralerske', jfr guma 'at prale'?

gumarr, m, vædder, pul IV aa.

gumi, m, (om böjningen af pi. gumar, gumnar se Skjspr 58), mand, pul IV j 1 (hvor både, gumar og gumnar anføres side om side), Hávm 12. 14. 17. 38. 72. 103, 157, Merl I 1, g. enn gunnhelgi (urigtig for -hvati?) Hamd 28, goð oli ok g-ar Lok 45. 55, g-ar gransíðir Akv 34, g-ar es frá goðum kómu Hyndl 8, gumnar goöum signaðir Hyndl 28, goða heill ok g-a Reg 19; g-na synir Hávm 129, Ski 26, Reg 3. 4, g-na stjóri Grip 1, g-na dróttinn Akv 23; Gldr 6, Eyv Lv 4, HolmgB 4, Vell 29, Tindr 1, 11, Sigv 12, 22, Jorns 27 o. s. v., g-na gætir Sigv 6,