greið

202

grenj

greiði, n, udstyr, g. eykja (v. 1. gørvi), bidsler, Yt 11.

greiðir, m, 1) udreder, fortolker, g. (goðs) laga Am Am 2, Kolb 2, 6 (jfr reiðir). — 2) udfører, fuldfører, g. bragar, digter, Korm Lv 51 (hvor der dog bör læses brag greiðik). — 3) udreder, giver, g. vells EQils 2, 2, g. gjalfrdags Nj 8.

greiðliga, adv, let, uden forvikling, hindring, straks, Herv II 1.

greiðr, ad], uden hindringer, let, g-ar gQtur Sól 52, g-ö for, uhindret rejse, Bkrepp 2, g-ar tolur^ taler, udtalelser, som en giver lette og klare, Sigv 3, 17, g-ir eiðar, eder givne let og hurtig, Eg Lv 16, g-tt Has 20, er enten adv eller det hører til stef, 'stev der indfinder sig let'; e-m gengr g-tt, det går en let, heldig, Sól 8, er g-tt um songva, har let ved at afholde messe, EQils 2, 8; g-tt som adv, let, med lethed, ESk 6, 21, pskakk 2, pGisl 8, Leid 43; g-tt glikr, grangivelig lignende, Hjálmþ VI 1.

greiðvirkr, adj, let, hurtig virkende, EQils 1, 16.

greifi, m, greve, g. konungs, kongens Undermand eller sysselmand, Sigv 11, 14; Heil 12, Mey 35.

grein, f, egl. 'hvad der klart udskiller og adskiller sig fra noget', 1) bestemt del af.et hele (jfr Bugge, Arkiv II 212 ff), g-ir laga, lovens enkelte bestemmelser, Katr 7, g-ir vitnis, vidnesbyrdets enkelte dele, Mdr 22, g. sex daga, en enhed af seks dage, LU 36. 68, þrenn g., om guddommens enkelte personer, LU 1. 31, Gd§ 20. — 2) adskillelse, o: uenighed, g. vas liðs á miðli, folk var ikke enige om, Sigv 12, 22. — 3) rede, redegørelse, gerá gløggva g., góre tydelig rede for, Ht 100 (her med hensyn iU forskellen på de enkelte versemål). — 4) forhold i alm., ord eller handlinger, blíðr í g-um Mey 56, fyr sannar g-ir Gdfi 49, sonn g. kristnum mgnnum, sandt, virkeligt, forhold, Katr 44, g. visa, fyrstens forhold, Ólhv 2, 1; dýrligar g-ir, herlige forhold, stilling, hirðir dýrligra g-a EQils 1, 14; — ugga enga g., ikke at frygte noget som helst, EQils 3, 1. — 5) i pi, fornuft ('cevnen til at skœlne'), missa g-a EGUs 3, 5, þér sýnir guð g-ir Mdr 3 (anden betydning passer ikke her; 'gud viser dig fornuft, lader dig handle, fornuftigt'). — 6) bruges hyppig rent eller omtrent rent omskrivende, meydóms g. ₌ meydómr, jomfrudom, LU 33, g-ir trega ₌ tregi Bárð 2, skína i lifandi g-um, skinne lyslevende, Mey 16, lifs g. — lif Mdr 34, mála g. — mål Gd 2, g-ir illra oröa = ill orð (eller 'onde ords indhold'), Nj 14; g-ir bragar, digtet (eller dets enkelte udtryk), Heilv 13; mål ok g-ir, tale og udtalelser (omtr. — mål), Nj 22. Jfr fegins-, lifs-.

greina, (-da, -dr), 1) adskille, gud grein-isk persónum, gud deles i (ved) personer, Pet 2, g-ask i flokka Has 36. — 2) skælne,

forstå, om gud, g-ir hann gloggt Gd 4. — 3) sige, meddele (egl. 'fremstille i en-keltheder'), svá er g-anda LU 9. 27, g-andi fyrir, sigende forud, Gd 17. — 4) udføre, g. gód verk EGUs 1, 23; — part. perf. greindr, forstandig, g. andi, om den helligand, Heilv 2.

greina-góðr, adj, dygtig til at skælne, bedömme, forstandig, Gd 32.

1.  greip, /, (pi. -ar og -r), 1) hånd (egl. 'afstanden mellem tommelfingeren og de andre fingre', 'det hvormed man griber'), pul IV öð, gripa i g-ar Eyv Lv 2, oldu sveipr leikr i g-um Anon (X) I B 10 b, vistnok ved forvanskning Korm Lv 28, g-um mceta dragreip Ht 77, g-um mætir skól Ht 91, stgg verða spend g-um ESk 12, 10, g-ar brjöst, den hule hånd, pdr 17, g-ar skálar, d. s. eller hånd, ganga ór g-ar skójum, gå tabt for en, Korm Lv 23, blóðgar g-ar Ólhv 2, 12, bera g-r at gunni porm 1, 5. — 2) hånd eller arm i alm., bera goll á g-um porm 2, 11, g-a glóð, guld, Korm Lv 64, g-ar svell, sølv, Stríðk (jfr Oefn), — Dvalins g., usikkert, 'dværgens hånd', Hårf 1, hrynja framm ór Dvalins g., kan ikke helt rigtig siges om et digts fremsigen. — 3) om rovfugles klør, ara g-ar Yt 19, erni eru g-r hræum sveipðar Hást 7, mikil er g. á hauki Run 28. Jfr hljóð-.

2.  Greip, /, 1) jætten Geirrods ene datter (egl. den gribende, fastholdende', jfr foregående ord), SnE I 288 (findes ikke i pul), Q-ar biðill, jætte, Haustl 13. — 2) en af Heimdals mødre, Hyndl 37. Jfr Harðgreip.

/. greipa, (-aða, -aðr), egl. 'omspænde med hånden', indeslutte, g. mart í miði burar Bors, indeslutte meget i digtet, omhandle meget stof i digtet, pblpnd 2.

2. greipa, (-ta, -tr), egl. s. s. foregående, 'omfatte', begå, greipt (part.) glœp stóran Am 86.

greizla, /, (z — ts, rim greizl- : veizl-), udredsel, udbetaling, búin es gjoi til g-u Ht 88.

gremi, /, vrede, forbitrelse, fáa sér e-n at g., gore en til genstand for sin vrede, udøse sin vrede over en, Lok 21, g. Óðins, Odins vrede (vistnok bogstavelig), Hhund I 12 (kunde måske også betyde kamp').

gremja, (gramöa, gramiðr), göre en vred, forbitret, g. goð at sér, pådrage sig gudernes vrede, Lok 12.

grenbúi, m, '(ræve)hule-bo', ræv, Merl I 28.

grenja, (-aða, -at), brøle, g-juðu ber-serkir Harkv 8, ganga g-jandi, om bersærker, Qrv III 4, — om strömme, g-juðu Oilfar straumar Sól 42 — om (hunden i kenning for) ilden, selju rakki fór g-jandi Sturl 4, 9 — især om våben, sværd, g-jaði brandr við brynjur Krm 4, hátt g-juðu rottar Krm 7, sverð tók at g. pjsk Lv 2, g. garmar slíðra Merl I 35, g-jar skglm Hrólfss 7; — om vreden, g-jaði þjóstr í brjóstum LU 48.