gránn

201

greið

Holmr enn g-i — Hólmrinn grái, Holmen grå (ved Strömstad), ESk 9, 1, Strútr enn g-i, om en hund, Hfr Lv 17, g-n gron Ragn VIII 2, g-t hársíma Ragn VI 3, g-t grjót ESk 6, 35, g. vargr Sigv 11, 1, g-ir fætr, om ulven, Od 24, g. grafþvengr Gyd 4, g-n spjót Anon (XIII) B 33, g. geirr pstf 1, 5, g-ir garmar slíðra, om sværd, Merl I 35, g-n skinn Rst 30, g. sær pfagr 11, g. holmfJQturr ESk 12, 11 (hds grans). — 2) overført, ₌ grár 2, fjendtlig, om hvem man ikke kan nære noget håb, som har dårlige udsigter, g-ar lífs vánir QSúrs 33, g-n friðvgn Guth kortr (her kunde dog g-na være verbum), g-n friðsein, bittert fredsbrud, pdr 13.

gránserk Rrm 17 bör læses grån (o: gráan) serk.

gránserkr, adj, ifört grå særk, g. máni, om månens gråblege udseende, Skúli 2.

gránstóð, n, 'gråt stod, grå heste', g. Oríðar, ulve, Hhund II 25. Jfr grástóð.

gránvariðr, adj, 'iført grå klæder' (jfr verb. verja), g-ðir ulfar (hds -verðir) Akv 11.

gráp, n, storm, eller, snarest, hagel-byge, pul IV oo 1, grund g-i hrundin, ved Tors kørsel, Haustl 15. I kenninger for kamp: g. pundar Bjhit 2, 18, frænings g. pmahl 17, g. vápna til 30 a, gunnvita gotu g., sværdvejens, skjoldets, byge, ploft 2, 8. Jfr hjalm-, hjor-, hryn-.

grár, adj, 1) grå, om dyr, ulven, g. ulfr Arn 5, 12, g. vargr Od 8, Hhund II 1 (her med bibetydning af 'fjendtlig'), g. trolis marr Rst 17, — ornen, g. orn, ari pham 1, 4, Skall 1, g. sármútari Hl 31 b, — heste, pul II 3, g. jór Brot 7, gr£ hross Ghv 2, Hamd 3, g. blakkr, her om en gul-grå hest, der varsler død, GSúrs 22, — om havet, g. ægir Od 22, grg hjolm-unló Sigv 10, 5 — om våben, g-ir målm-ar pGisl 7, g-ir oddar pGisl 4, g-ir geirar VGl 6, Hhund I 12 jfr vefr g. fyr geirum Darr 1, g. regnbogi Hnikars, sværd, Ólhv 2, 11, g-ir hjalmar Halfs IX 4, — om andre ting, g-tt silfr Guðr II 2, g. saurr, om leret, Rv 30. — 2) fjendtlig, listig, underfundig (udviklingen er sikkert gået ud fra ulvens grå farve, jfr ulfhug-aðr), skatna pykkir hugrinn g. Mhkv 12, gjalda grgu pjóöA 1, 20, — e-m gerisk g-tt, at o. s. v., det bliver hårdt, meget vanskelig-bittert at, Hskv 2, 2. Jfr járn-, kinn-, ulf-.

grásena Gunnl Lv 1 er fejl, vist for Gangs senna, se Gangr.

gráserkjaðr, adj, 'grå-særket', iført grå særke, o: jærn(ring)brynjer, g-at lið Grótt 13.

grásili, m, 'gråt bånd', g. Stolmar, havel, ESk 13, 11.

Grásíða, /, navn på et spyd (egl. 'grå på siden'), SnSt 4, 1 (skulde være spyd smedet af resterne af et gammelt sværd, se Sturl³ I 345 og Gisl. s. Surs).

gráskyrta, /, 'grå skjorte', hringa g-ur, jærn(ring)brynjer, SturlB 1.

grástóð, n, 'grå heste', g. gríðar Hl 20 a, g. flagða Hl 6 b. Jfr gránstóð.

gráta, (grét, grátinn), 1) græde, intr., VqI 29, HHj 41, Guðr I 2, II 5, pBrún 2,- LU 21 o. s. v., g. grimmum torum Hhund II 45, part. aet. g-endr, grædende mænd, Akv 12; sing. GSiirs 35, pmúhl 11, part. pass. g-inn, grædende, i gråd, Am 96, GSúrs 25 (her ved rettelse). — 2) trans., begræde, med acc. (pers. eller rei), g. bálfarar SnE I 180, g. brœðr Hamd 10, g. vo" Vsp 34, g. orð Lil 79, g. morginskæru Rrm 10, — med præp. at med acc. g. at muni, den elskede person, Bdr 12 (sikkert er muni her acc. pi) el. dat. g. at Óði pul IV h 3, med ept(ir), g. eptir látinn Sigv 13, 22, oli grétu þau eptir hann (o: Baldr) Mhkv 9.

grátr, m, gråd, valda g-i Guðr I 20, beiða e-n g-s, bevæge en til at græde, Gudr I 23, fyr g-t Máríu Lil 57, gjallr g., lydelig gråd, Sigsk 30, hafa g-t at gamni (s. d.) Ski 30, — sorg, g. Oddrúnar Oddrgr 34; es at g-i né færat Hamd 9 er lidet forståeligt, fáa at g-i vilde regelret betyde: 'göre noget til genstand for gråd, skaffe årsag til gråd', men dette er meningsløst i sammenhængen; ordene kunde mulig belyde 'som du ikke vil få ved (hjælp af) din gråd', 'ved den vil du opnå alt (af os)', men heller ikke dette synes rimeligt; snarest er at forvansket, af fyr 'for din gråd', (hvad vil du bede om) som du, på grund af din gråd, ikke kan få udtalt? — Som navn på et digt, Mgr 52. — grat Ragn X 3 står måske for gnjðr. — / kenninger, for guld: g. Mard-allar, Freyjas gråd, guld, Ólhelg 11, Mhkv 8, ESk 11, 1, — for regn: g. skýja Ragn XI 3. Jfr ben-.

greddir, m, synes at betyde 'føder, som giver føde, næring', (jfr Bugge, Arkiv II 238 ff og KGisl Aarbb 1884 s. 143 ff), ulfa g. Hfr 2, 8, g. hrægamms pjóðA 3, 30. Jfr arn-, hrafn-, svan-.

gref, n, redskab til at grave med, spade, hakke, g-s gætir, bonde (nedsættende), Sigv 3, 7, g-ja tyggi, spadernes fyrste, træl, GnóöÁsm.

greiða, (-dda, -ddr), 1) udrede, bringe i orden, således at hver enkelthed (af helheden) er på sin plads og tydelig, g. gollin simu, udfolde de enkelte guldtråde, Hhund I 3; udfolde, udspile, glygg náir g vq5 (sejlet) Ht 77; rede (om håret), haddr es horbeiði-Sif g-ir Rorm Lv 7. — 2) udrede, afgive, g. tolur ESk 5, g. óö Hfr Lv 18, g. brag Rorm Lv 51, ESk 6, 40, g. framm ljóð Mpórð 1, g. lof ESk 6, 67; meddele, g. þat kyns Nkt 41, g. hegju Merl II 20; udrede, betale, g. út mund Nj 6. — 3) foretage, greiddr vas róðr Steinn 2, g. atróðr Jóms 23, g-endr Gondlar serks gnýs, kampens iværksættere, Sigv 2, 6. — 4) fremme, befordre, lette, g. lok lýða Svarfd 12, g. ferð Sturl 4, 14, g. leið Gd 38, g-ask ór, at gå i orden, Gdji 13, g. nokkut fyr e-m, hjælpe en, Rolb 2, 4.