grand

200

gránn

stru), Sigsk 28. — 4) i religiøs betydning, synd, EOils 3, 1, fult g. Od 2, g-i firðr, om gud, Has 16, firra g-i Leið 32, g. munar Has 3, greypt g. Likn 45, glæpa g. Mdr 8, fullr af g-i LU 20, — lymsku g., (djævelens) lumskheds fordærv, Heilv 7, g. holds ok andar, om fortabelsen, Likn 39. Jfr fjor-, hjalms-, Leifnis-, lifs-, of-.

granda, °(-aða, -aör), 1) volde mén, skade, med dat., GSúrs 16, g. véum Eskål 1, g. frið Rauðsk, g. e-um Merl II 35, Od 32, Vigl 15; g. liðbrgndum, guldet, Eskál 2, 1, g. hoddum Hallv 4; g. bili, handle rask, Eg Lv 20; med acc, g. vé Eg Lv 19 (hvis ikke vé bör læses véi). — 2) volde kummer, elskovskval, su's g-ar mér Korm Lv 8, g. stórum Anon (XII) C 36.

grandafullr, adj, fuld af mén, g. andi Pet 4.

grandalauss, ad], 1) uden mén (o: lyst til at göre ondt), from, god, om døberen Johannes, EQils 2, 10. — 2) uforfalsket, g-t gull Od 48. — 3) g-ar gjafar, gaver uden at være forbundne med noget ondt, lydeløse gaver, Gautr 1 1.

grandaukinn, ad], øget ved mén, mén-fuld, g. når, antages at måtte betyde, 'lig som er gåede, ved at gå, i forrådnelse' (KGisl Aarbb 1866 s. 297), Arn 6, 5.

grandi, m, egl. 'landstrimmel, som forbinder en ø med fastlandet el. lign.' og som kan komme til syne ved ebbe; i alm. land, Gdf] 28.

grandlauss, ad), s. s. grandalauss, from, om Kristus, Has 20, Pétr g. Has 50, om Gudmund cl. gode, EGils 1, 37, Gdf} 39; — g-t, adv, uden mén, hindring, Gautr

I  6.

grandleysi, n, uskyldighed, fromhed, g-is kraptr Gdfi 6.

grandmeiðr, m, 'fordærvs-træ, skadeligt træ', g. Sigars fjanda, det Hagbard ødelæggende træ, galgen, Hskv 3, 3.

grandnes, n, 'skade-næs', gifrs grand, jættekvindens fordærv, Tor; gifrs g. = pór-nes o: pórsnes (på Snefjældsnæs), pTref 4.

grandvarr, adj, som undgår at volde skade, retskaffen, Vell 14, Hsv 87; g. skyldi enn góði maðr Mhkv 22.

Grani, m, Sigurds hest (af grqn, overlæbens flade; på hvide heste har denne ofte et mærkeligt gulblegt glat udseende, farve, heraf har hesten fat sit navn, altså 'den med den ejendommelige gron'; vokalens korthed er flere steder rimbestemt, altså ikke Gráni 'den grå'), pul

II  4, IV rr 1, G-a leið Vpl 14 (jfr Arkiv XXIII, s. 120), Grip 5. 13; Brot 2 (F. J.s udg.), Gudr I 22, Sigsk 39, Helr 11, Gudr II 4. 5; runer på Grånes bryst, Sigrdr 17, farmr G-a, Fåfnis guldskat, <?uld i alm., pblgnd 1, 2, pungfarmr G-a Ht 41, hliðfarmr G-a Oddrgr 21, G-a fagrbyrör Bjark 4; — hest i alm., brúðr g-a Hhund

I 42. Jfr fen-, Hrosshárs-, Kald-, Síð-, skalp-.

Granmarr, m, (svensk) sagnkonge, Hhund I 18. 46, II 24. 25.

grannfengr, adj, som opnår lidet, om sværdet, der svigter og ikke vinder sejr, Korm Lv 28.

granni, m, 1) egl. 'som bor i samme hus', 'sambo', og så 'nabo', fælle, hann (djævelen) með sínum gronnum LU 9. — 2) kammerat, sit innar g. Ragn X 6, — gildr g. Hbreidm.

grannr, ad), tynd, smækker, om kvinder, porm 2, 24, HSt 2, 3. Jfr or-.

grannvaxinn, adj, smækker af vækst, Vigl 13.

granrjóðr, m, 'læbe-rødfarver', g. gifrs skæs, som rødfarver ulvens mund, kriger, ESk 3, 1.

gransiSr, adj, med langt nedhængende skæg, gumar g-ir, om Hunnerne, Akv 34.

granstraumr, m, 'ström, der går over læben', g-ar Grimnis, digterdrikken, digtet, pdr 3.

grås, n, 1) græs, Vsp 3. 61, Fáfn 25, hátt g. Håvm 119, Gri 17, vaxinn ór g-i, höjt op over græsvæksten, Gudr I 18, II 2, drepa hofði i g., lude med hovedet, Gudr II 5, hoggva borðum i g., bide i græsset, falde', isldr 12, lúta i g. isldr 25, hniga i g. Anon (XII) C 23; græsgang, ganga af g-i Håvm 21. — 2) urt, gros Gd 73, grgs ilmandi LU 93.

grasbitr, m, 'græs-æder', græsædende dyr, der tænkes vel nærmest på kør, hafa litit' skyn g-a, være lige så uforstandig som, N] 16.

grautr, m, grød, gørva g-t Hhard 14, hljóta offylli g-ar pjóðA 4, 16.

grábakr, m, 1) 'gråryg', slange, Gri 34, pul IV qq 2. — 2) om Ormen den lange, Ód 21.

gráð- se gnjð-.

gráði, m, svag vind (der kruser overfladen)^ pul IV oo 2. Jfr no. graae.

grádýri, n, 'grådyr', ulv, pul IV ee 1.

gráfeldr, m, 'grå (skind)kappe', tilnavn til kong Harald, Anon (X) I B 4, Nkt 18.

grågås, f, grågås, pul IV xx 1.

gráklæði, n. pi, 'gråklæder', g. pundar, brynje, Hást 6; metrum viser, at der her ikke bör skrives gró klæði.

gráleikr, m, 'grahed', 'ulvesind', fjendskab (jfr grár 2), Bjhit 2, 9, Hharð 13.

gráleitaðr, m, graf arvet, grå, om ulven, i superl. Hl 32 a (— gráleitr i prosa).

gráliga, adv, fjendtligt, bittert, gjalda g. Svtjúg.

gráligr, adj, fjendtlig, slem, g-t mark, om udstukne øjne, pjóðA 3, 6.

grálinnr, m, 'gråslange', g. undgjalfrs, blodets grå slange, spyd, undgjalfrs grá-linns geymirunnr, kriger, Has 11.

grámagi, m, 'gråmave', et slags fisk, vist stenbider (cyclopterus lumpus, nu rauðmagi), Bjhit 1, 1.

gránn, adj, 1) grå, (₌ grár, jfr får : fánn, frár : fránn jfr Aarbb 1866 s. 385),