góð

198

öórr

skjoldr Akv 7; g-ir reifar Lil 35; góð orð, god udsæd, Eg Ber; góð svefna ker, gode, kære, ðjne, GSttrs 4; góð fjgr Qgm 2, miklu betrí (hringr) VqI 27; góð fgr, god, heldig, rejse, Glúmr 1, 2; góð verk íisv 1; bazt kenninafn Yt 37; góð trúa Rst 9, gótt hjalpræði Lil 23; gótt œði Hávtn 4, g. vili St 25; g. tírr Hamð 30, g. orðstírr Hávm 76, gótt nafn tiárb 45, g. heimis-kviðr Sigrdr 25; gótt spjall, god, fornøjelig, samtale, Skúli 1, 1, baztar rœður Bjhit 2, 5, góð heill, god, lykkebringende, Reg 20, beztu heilli Rst 33, bgzt heill Reg 19; góðu dœgri Hák 19, baztrar tíðar {gen. abs.), i den bedste, heldigste stund, pfagr 7; g. gnýr sigmána, heldig kamp, Sigv 2, 5, gótt geirveðr Gráf 5, betri kostir Ski 13. — 3) god, venlig (imod en), lánardróttin mér góðan Sigv 13, 3, trauðr góös hugar Guðr II 10, gjgld góds hugar Hávm 117, i g-um hugum Hytn 11, yrði skop góð mér Steing, góð skop Sigsk 58, þú hefr verit betri erni Nj 8, hyggja gótt e-m, være venlig stemt mod en, Am 35. — 4) nyttig, fordelagtig, gab dæmi Lil 47, g-ir galdrar Gróg 5, Sigrdr 5, gótt ol Hávm 12, gótt þats gamlir kveða Hávm 134, góð ór Hhund I 7, góð rgð Hávm 112 o. s. v., Gríp 45, Brot 3 o. s. v., jfr2). — 5) behagelig, kær, gótt þykkjumk þat Hfl 19, gótt es mgnnum Hfr 3, 15, gótt es at ráða Sigsk 16, gótt es at taka Hák 17, gótt es vinna þrek TorfE 3, gótt vas í gamma Slemb, gótt vas at henda pHjalt 2, hvotum es betra Fáfn 31. — 6) afholdt, þykkjat mér g-ir synir, jeg holder ikke af, ynder ikke, Hhund I 46, II 24, Sigurðr vas mér gllum betri Ghv 10, Brynhildr es mér gllum betri Sigsk 15, esa gapriplar g-ir, de er ikke kære (o: jeg holder ikke af), pórhildr. — 7) hævet, især ved gaver, beriget, flestir urðu g-ir af hgnum Mark

1,   7. — 8) med gen., god til at give, gavmild på, g. matar Hávm 39, g. gjafa Hsv 95, sumar gótt gróðrar Anon (XII) E, g. fremðar, som villig hjælper og fremmer, ESk 6, 27, fjár g. Nkt 47. — 9) glad, oprdmt, i g-um hug Merl I 66, vesa gótt í hug Sigsk 47. — 10) neutrum bruges i forskellige forbindelser, tildels som subst., ntr. (uden t) er gód; hrafns gód es pat Arn 7, 2, derimod er menju góð Sigsk 52 ikke forklaret; ellers findes kun gótt, med til, rigdom på, lethed ved (at skaffe), veröa gótt til vista Tindr 1, 7, es gótt til kaupa BjRálfs; — fæst gótt, de færreste (slet ingen) gode egenskaber, Blakkr 1, 2, hann vas menskra manna mest gótt, den bedste af, Hfr 3, 29, eiga gótt við e-n, stå sig godt med en, St 22, geta g. Hávm 44. 45. 130, segja gótt frá e-m Nj 1; gnótt góðs PI 34, vinna til góðs, göre sig_ fortjænt af en, Hfr Lv 12, gørva hrafni til góös, glæde ravnen, Sigv 2, 9, geta laun góðs Hávm 123, g-s verðr HHj 34, vita g-s Sigsk 31, beiða guð g-s Ingj

2,  5; heita góðu Gráf 11, glikr at góðu Hfr 3, 29, bera frá at g-u, være (andre)

overlegen ved det gode, i skonhed, Rv 15; gerask at g-u, blive-., til held, HHj 33, hafna g-u, vrage godt forhold, venskabelig omgang, Am 70, geta e-s at g-u, omtal een (og beramme) for hans gode egenskaber, Hák 19; biia sitt til betra Am Arn 3, til betra GSúrs 14, hugðumk pat fyr betra, jeg troede at det vilde blive bedre, nyttigt, for mig, Korm Lv 26, es et betra telk, hvad jeg regner som bedre, som godt, St 23; betra es, fordelagtigere er, Hávm 70 o. s. v. Jfr afl-, al-, all-, átt-, fjol-, full-, hug-, hvar-, jafn-, kapp-, lund-, nifl-, of-, orð-, ó-, raun-, sann- vin-, þjóð-, þraut-, ætt-.

góðráðr, adj, egl. 'som giver gode råd, eller tager gode råd', velvillig, Sorli enn g-i Sól 20.

góðverk, n, god gerning, Hard 11.

góinn, m, 1) slange, (egl. 'som graver sig i jorden', af go- — ty. gau og lign. jfr Bagge, Rök² s. 49), Gri 34, pul IV qq 2, g. byggvir sal hjarta Krm 27. — I kenninger for guld: g-s vollr HolmgB 8, g-s leiti SnE II 198, g-s sk°er, stétt EGils 3, 12. 18. — 2) sværd, pul IV l 9; g-s hurð, skjold, dets ulfr, sværd, HolmgB 5 (her ved rettelse for gininn).

Góir se Gæir.

góla, adv, ₌ góliga (fullg.), kraftig, livlig, skgl svifr g. at gjof Ht 23.

gólast se góligr.

góligr, adj, kraftig, flot (næppe ₌ góð-ligr, men af stammen gó-, s. 5. i Oceir?), mágr pengils litt g. Rv 30, g. gab Pét 19; ból góligust Merl II 80; herhen må også henføres ból gólast Anon (XI) Lv 15, hvor dog formen volder vanskelighed, man væntede góligast eller góligst; et adj. góll er ikke konstateret; geta gríðar sóta g-g fgng BjH 1. jfr jafn-, Ó-.

góml'ituðr, m, 'gane-farver', som farver ganen — kæben — (rød), se SnE II 429.

gómr, m, gane, mundens overgane eller undergane, tvær tennr i øfra g-i Anon (X) I B 7, gæta tungu í báða g-a, vogte sin tunge mod begge ganer, passe på, at tungen holdes rigtig i munden, for at udtale rigtig, hvad der skal siges, Am 9, e-m fellr á g-a, en kommer til at sige (de og de ord), Rv 11, — kæbe, ulfs g. Ótt 3, 10, gylðis g. Rv 31. — / kenninger, for mund: g-a. rann, Gangs g-a ranns glósenna, guld, Gunnl Lv 1, g-a kvern Sturlaugs 2, — for tunge: g-a sverð Ht 85, — for tænder: g-a sker VSt 1; jfr gómsker.

gómrjóðr, m, 'gane-rødfarver', SnE II 497.

gómsker, n, 'gane-skær', tænder, Sturl 4, 33.

gdmsparri, m, 'gane-pind', hvad der spærrer ganen, kæben, op, g. gylðis kindar, ulvens ganepind, sværd (jfr fortællingen om Eenrir SnE I 112). ESk 6, 48.

Górr, m, søkonge, pul IV a 2.