Goll

197

góð

Golltoppr, m, Heimdals hest (egl. 'Guldtop', se toppr), Gri 30, pul I a 1, IV rr 1.

gollvariðr, ad], guldsmykket, g-ið Hhund II 45.

Gollveig, /, heksekvind, sejdkvinde, dræbt af aserne, Vsp 21, ₌ Heiðr.

gollvífiðr, ad], guldomviklet, om en økse, ESk 11, 3.

gollv9rpuðr, m, 'guld-uddeler', gavmild mand, pfagr 13, Graf 3 (hvor der bör læses -varpaða for varpaðar som om det hørte til tungur jfr KGisl. Aarbb. 1866 s. 194).

Gormr, m, Gorm d. gamle, G-s sonr EValg, Nkt 19, G-s óttungr Sigv 5, 2. (Smtrukket f. goðvormr).

Gotar, m. pi, (gen. pi. Gota og Gotna), 1) Goter, vistnok nærmest Østgoter, men bruges også om andre (Gunnars mænd), G-a mengi Brot 9, G^na drottinn, Gunnar, Grip 35, G-na þjóðann, d. s., Akv 20, — om Jörmunrekks mænd: Hamd 22, ór brjósti G-na Hamd 23, á val G-na Hamd 30, G-na hross Ghv 2, Hamd 3; G., i Hervarars, deres konge Anganty, Herv V 1, G-a malmr Herv III 13, mere ubestemt er G. i G-na land Gri 2. — 2) Gotlands indbyggere, Hfr 2, 4. Jfr gotnar. Jfr Hreið-.

Gothormr se Gotpormr.

Goti, m, Gunnars hest, (egl. 'gotisk, gøtsk hest'), pul I a 1, II 4, IV rr 1; i alm. hest, heyra til g-a Hamd 18. — / kenninger, for skibe: g. hlýrs Hfr 3, 18, g. hrefnis GrHj 3, g. barðs Svert, g. sól-borðs pSær 4, 1, — for ulv: flagðs g. Hfl 10, som ulvenavn alene pul IV ee. — Som mandsnavn Qrv IVfS 3. Jfr fagr-, hlunn-, slóð-.

Gotland, n, Gotland (Gulland), Edåd 4.

gotnar, gotar, (den sidste form er egl. den rigtige; jfr Skjspr 57), mænd (egl. = Gotar, folket Goter), pul IV j 1, Hfr 3, 23, Ht 44 (gotnum), í g-na hausum Hak 5, hjalmr g-na Krm 13, g-na ferð Ht 91, geðsnara g-na Kolb 2, 2, læspjoll gota Darr 8, g-na spjalli Am 2, 8, g-iia vinr Ht 11; himins g., englene eller hellige mænd, Leid 25. I kenninger (efter-klassisk): saxa g., mænd, EGils 1, 36, nilsanda (guldets) g. Hard 15.

gotneskr, adj, 1) gotisk (jfr Gotar), g. kona, Grimhild, Guðr II 17. — 2) gul-landsk, Ótt 2, 6, StjO II 2.

Gotþjóð, /, Goternes folk og (især) land (i hds sædvanlig skrevet goð-, dog findes i Herv. læsemåder, der kan bero på got-), om Jörmunreks land, á G-u, G-ar til Ghv 8. 16; mere ubestemt Helr 8 (á G-u), — om Angantyrs land i Hervarars, á G-u (v. 1. gautu þioðar) Herv V 9. 13, VII 2 (her got-, god-).

Gotpormr (i hds skrevet Gothormr, Gott-, Guth- o. s. v.; ordet er sammensat af goð-, ð > t foran þ-, og pormr 'som har ærefrygt for', jfr Véþormr), m, G. Gjukes sön (en andens sön ifølge Hyndl), Hyndl 27, Grip 50, Brot 4, Sigsk 20. 22,

Gudr II 7; — sagnperson, Grott 14 og Qrv IVfi 3, — skjalden G. sindri, Jór 5 (skr. Goö-, men Gooormr er metrisk umuligt). — Søsterson af Olaf den hellige ESk 6, 31. 34.

góðborinn, adj, født af højtstående forældre, hojbyrdig, Hhund I 32, Hamd 16.

góðfúss, adj, som vil det gode, velvillig, Alpost 11.

góðgjarn, adj, s. s. foregående, Gd 9.

góði, m, godhed, venskab, hvad åer er godt for, okkarr g., venskabet mellem os, porm 1, 4, geta g-a (goðs) ESk 6, 1; Has 59; år er gumna g. Run 19.

góðlátr, adj, god, venlig, Ólhelg 10, Mv II 5.

góðleikr, m, godhed, velvilje, glæstr g. Od 10.

góðmenni, n, brave folk, dygtige mænd eller højbårne mænd, Ótt 2, 2, Atli.

góðr, adj, (ntr. gótt findes 3 gange, rimende på drótt-, Arn, PI, StjO, medens gött kun findes i en meget ung visa i Njåla, rimende på spott), god (i henseende til egenskaber), brav, 1) om personer, g. maðr Hávm 120. 123, enn g-i maðr Mhkv 22, g-ir einir Hårb 8, g. svá at galli né fylgi Hávm 133, góð mær Hávm 102, Ski 12, góð kona Hávm 101. 108. 130, Grog 1, góð kvgn Grip 42, en g-a Hhund II 18 (her og lignende steder kunde dog g. stå i betydn. 'höjættet'), blindr es betri Håvm 71, sonr es betri sst. Håvm 72, enn betri bilar Håvm 125, betri vikingr Helr 11, sona baztr Hyndl 32, opt skal g-s geta, ofte skal en god mand omtales (som lysende eksempel?), Håvm 103,_ g. gollmiðlandi/Mr 11, g-ar þýjar (højbårne?) Am 95, præll enn bazti Vgl 39, góð bijrn Gjúka Hamd 21, enn g-i konungr Hak 17, Magnus enn g-i ESk 6, 29, Magnus g-i (tilnavn) Nkt 38, g. Gotpormr (höjættet?) Grott 14, góð hjgrtu, brave hjærter o: personer, Sigv 12, 7, g. vinr Håvm 34, vin baztan Bragi 2, 4, Sigv 3, 21, gótt gengi, trofast følge, Hak 3, g-ar skipa sagnir Arn 5, 1, skapaðr g., om Adam, LU 7, Jesus g. LU 51, bera gótt hjarta Sigv 12, 24; det er blevet antydet, at g. mulig i enkelte tilfælde betyder 'höjbyrdig'; at dette dog ikke har været almindeligt, ses af, at ættum tilföjes, ættum g. Sigsk 18, Bjark 2, Vell 18, oðl-um g., d. s., Sigsk 70, góð ætt Jorns 15 o. s. v., geta bazta ætt Sigv 1, 15. — 2) om andre væsner, ting, genstande o. lign., g. hestr Håvm 61, baztr marr Akv 7, hesta baztr Vafpr 12, g. hams, god, venlig at se på, Hfr Lv 21, g-ir litir, god, smuk farve, Vsp 18, gótt blóð (Marias) LU 31; g-ar gjafar Hårb 21, góð gjold Rdr 2, góð laun Jór 5, betri gjold Gri 3; at betri setrs heimr HolmgB 9, gott, góð, bú Helr 4, Hårb 6, bu es betra Håvm 36. 37; eldr es baztr Håvm 68; g. morr Korm Lv 11, matr in betri Hårb 3, kfása baztr (om kalvekød) RÞ 4; g-ar sýjur, gode, stærke, skibe, od 4; g. gunnveggr(?) Haustl 1, betri