gný

194

goð

at reka fyr bjgrg, tvinge — ved forfølgelse — en til at styrte sig ud over klipper (ned i afgrunden), pveil. Jfr KGisl Nj II 493—97 om de forskellige vv. IL, der tildels er yngre omdigtninger af det dunkle udtryk.

gnýstafr, m, 'bulder-stav', hjorva g-ir, krigere, pjóðÁ 1, 14.

gnýstœrandi, m, 'bulder-forstærker', Gripnis ríðviggs gnapsólar (skjoldets) g., dygtig kriger, Olar 1.

gnýsiœrir, m, s. s. foregående, geira g., kriger, QSúrs 8, Anon (X) III B 3, geirs g. pstf 1, 5; herfor v. 1. gnýstýrir, 'som styrer kampen', usædvanligt.

gnýsvell, n, 'bulder-is', Gauts gáttar (skjoldets) g., (rettelse for gunn-), sværd, Korm Lv 59.

gnýsvellandi, m, 'som lader bulderet svulme, blive voldsomt', Hildar skóða (sværdenes) g., dygtig kriger, Nj 9.

gnýviðr, m, 'bulder-træ', hjalms g., kriger, mand, Likn 16, stála g. (for gnýjandi s. d.), d. s., Has 1.

gnýþing, n, 'bulder-ting', geir-Rótu (val-kyrjens) ggtva g., kamp, Eg Lv 15.

gnýþollr, m, 'bulder-trœ', premja g-, kriger, porm 2, 8.

gný-Þróttr, m, 'bulder-Odin', GQiidlar pings gnýr, kampbulder, dets próttr, kriger, Hskv 2, 7; Gldr 2 er ordet vistnok forvansket for gný drótt.

gnæfa, (-ða, ~aða, -t), rage, nå hðjt (og lige) op, gollsett vé knóttu g., fanerne ragede hojt op, Sturl 4,17°, g-ir(-ar) gunn-fani Herv VII 10, jfr g. gunnfana Hárb 40, men det er usikkert, hvorvidt der her foreligger et verbum eller et adj. gnæfr; eisur g. við ský, bålene flammer op mod skyerne, ESk 2, 2, hår logi nam g. viö himin Brot 1 (F. Jonssons ud g.).

gnæfr, adj, se gnæfa.

gnœgja, (-ða, -ðr, yngre nægja), forsyne rigelig (af gnógr), Freyr hefr g-ðan (v. 1. gæddan rigtigere) Grjótbjorn (ArinbJQrn) at féar afli Arbj 17, g. yrþjóð auði Arbj 17; part. gnœgðr, rigelig forsynet med, skaupi g. Arbj 2, kappi g. Gautr II a 7, skatti g. Ótt 2, 15, blótum g. PI 24, auðnu nægðr Gdfí 14, sóma nægðr, EGils 2, 17; med. láta sér n-az, være tilfreds med, Lil 7, sér n-jandi LU 8, vægö er týndum n-öiz Lil 82.

Gn<>, /, asynje (jfr SnE I 116—18), pul IV h 1 (jfr yy 3); i kenninger, for val-kyrje: hjørnets (skjoldets) G. G Surs 33, — for kvinder: G. hringa Jorns 42, bógar hraun-G. GSúrs 5, G. linnbeðjar Korm Lv 34, G. oldu ljósa (guldets) phreð 3, G. steina Korm Lv 17, G. borða Korm Lv 17, G. tvinna phred 12, G. silfrkers Hard 4, G. geira (ildens) Vigl 20. — Uopklaret er udtrykket glitnis G., Yt 7; det er blevet opfattet som betegnelse for solen, da måde glitnir være 'himlen', men den betydning findes ellers ikke; rimeligere er det, at det er Hel, der menes. Jfr fald-, fold-, hjaldr-, hraun-, malm-.

/. goð, n, guddom (hedensk), Eg Lv 19, Hjalti, Steing, GSúrs 26 (her sing., måske med tanken på de kristnes gud), ginnheilog g. Vsp 6 o. s. v., Lok 11, svqs g. Vafpr 17. 18, grom g. pjóðA, Lv 13, heiðin g. Hák 21, Rst 9, ping g-a Hym 39, garðar g-a Vafpr 2, eignir g-a Vafpr 50. 51, hodd g-a Gri 27, g-a sjot Eirm 7; gudernes navne for forskelligt Alv 12 o. s. v.; brúðr g-a, Skade, Gri 11, folkvaldi g-a, Frey, Ski 3, þrúðvaldr g-a, Tor, Hárb 9, vorðr g-a, Heimdal, Gri 13, Lok 48, jfr Ski 28, varnendr g-a Haustl 4; þakka g-um Am 57, gremja g. at e-m, göre guderne vrede på en, Lok 12, g. magni oss gagni pmáhl 17, g-um ávarðr Arbj 19, véltu g. pjaza Korm 1, 6, skinanda g., solen, Gri 38. 39, Sigrdr 15; g-a sveinn, om en blotmands sön (der hjalp til i hovet), pvíðf, Brísings g. = Brísingar, (jfr girði-þjófr), Haustl 9, flugstalla g., jætter, pdr 1, hjaldrs g-, Odin eller valkyrje (jfr styrr), pmåhl 1, sverða radd- (kampens) g., kriger, mand, Bjhit 2, 18. Jfr hanga-, hjaldr-, stål-, tré-, ondur-.

2. goð, m (egl. identisk med foregående; vokalen bevaredes til ned i 12. årh., rimbestemt Sigv 12, 3, Od 9, Hskv 2, 2, Hfr Lv 28), de kristnes gud, pvíðf, Steinunn 2, Gunnl Ad, g-s réttr Hskv 2, 2, g-s log Mark 1, 8, Od 13, g. fagni bragningi Rst 33; ESk 6, 20. 63. 67, trúa á g. ESk 6, 14. g. aldar, Rv 26, g-s maðr ploft 3, 9, Gd 25, g-s vinr EMI 1, 3 (v. 1), g-s grr Ód 9, Sól 7 o. s. v., g. dróttinn, gud herren, Sigv 12, 22, Od 1.

goðblíðr, adj, gudeblid, blid som en guddom, om solen, Skiili 2; Likn 24 er ordet vist forvansket for glyggs blíðr.

GoSbrandr, m, Dale-Gudbrand Sigv 6, — en islænder 10. årh. G-s synir Tindr Lv 2.

goðbrúðr, /, gude-brud, en der er gift med en gud, om Skade, pSær 4, 3, jfr skír brúðr goða Grí 11.

goðdómr, m, guddom, Has 18. 37, Lil 17. 22 o. s. v.; magna g-m, styrke kristenheden, Mark 1, 11, geymir g-s, gud (Kristus), Nik 1, 2; g-s andi Gdfi 6, g-s eðli Heilv 4.

goðfaSir, m, gudfader, Hfr 3, 26. 28.

goSfjón, /, 1) guders had (mod en), leitk alla g. á eggveðrs Ulli porm 2, 9. — 2) had til gud, ringeagt for gud, pat es g. (o: at folk har brudt deres eder) Rv 32.

goðheimr, m, gudernes hjem, nærmest himlen, St 21.

goði, m, tempelpræst, (verdslig) høvding (på Island efter 1000), Skáldh 4, SturlB 2, Gestr 1, Jon, Anon (XII) B 9; hrafnblóts g., Odin, Hfr Lv 8.

goðjaðarr, m, gudernes værn, ypperste, Odin, St 23.

goðkynningr, m, person, der er goð-kunnr, af guddommelig herkomst (urigt. v. 1. -konungr), Yt 27 (jfr Arkiv 1881 s. 238 f).