gnóð

193

gný

hyrketils stafna O., sæng (jfr hyrketill), Korm Lv 41; i usikker sammenhæng Sigv 10, 5. Vokalens længde er ikke fuldt ud sikret. Jfr vin-.

gnógligr, adj, omtr. ₌ gnógr, rigelig, g-t vald Gdft 22, nógligt gull Vitn 9.

gnógr, adj, (yngre nógr) 1) tilstrækkelig, g. til feigðar, til at bibringe døden, Hfr 3, 8, nakkvat at g-u, så omtrent tilstrækkelig, GDropl 2, nærri n-u Lil 31, með g-u, tilstrækkelig, Hl 6 a. — 2) rigelig (jfr ærinn og de to tilsvarende betydninger), at g-u Ólhv 3, 2, fáa sárorra g-s verðar pTref 2, g-t éi&iESk 10, 1, g-g gisting, føde, pjóðA 3, 29, Krm 3, g. styrr, stærk kamp, pTref 5, Sigv 12, 12, g. hjorpeyr, d. s., Am 3, 16, g-ir dikis bokkar, dl i mængde, Korm Lv 59, g-ir rógsmenn porm 1, 4, g-ir landsmenn Valg 8, svá g-t láð Am 3, 7, g-g rausn Am 3, 19, g. byrr hamra vifs, meget mod, tsldr 2, vega (tilkæmpe sig) g-t nafn, udmærket ry, Ótt 3, 8, g-g (v. I. god) dcemi Sigv

5, 7, g-t minni Mark 1, 9, g-t gjald Sturl

6, 8, g-ir glapstigir Eg Lv 9; n-g nauðsyn SnE II 236, n-t dår Lil 18, n-ar nauðir Lil 86. g-SL Gróg 14 er blevet opfattet som adverbium, men det er meget usikkert, om det er rigtigt; rimeligvis er ordet forvansket enten af gnótt eller gnœgð; nógu, adv, n. fast, Grettis 37. Jfr ið-, orða-.

gnótt, /, mængde, stort antal, overflod, g. hvers konar, al slags overflod, Merl II 77, veita g., rigelig føde, Tindr 1, 8, g. nås Steinn 1, 5, Vell 23, g. elöis ESk 6, 28, g. golls Stúfr 4, g. góðs PI 34, g. ynðis Mgr 3, g. gæfu Sturl 7, 2, g. frama Ht 93, g. vegs Leid 34, g. hers Ht 68, g. manna Hbreiöm, g. reiðmanna ESk 7, S, þegns g. Vell 11, g. Engla Lids 1, g. hors Hrunda Rst 1; g. grunnýðgi Am 74, g°. harms Has 27. Jfr ið-, orð-, orða-.

gnúa, (gnøra, gnúhm),gnide, ek mun g. þér, jeg skal bearbejde dig, Hæng V 10.

gnúpr, m, fjældtinde, g. gildligr, synonymt med múli (tyrðilmúli, se gildligr) Gát 3; som stednavn, und G-i, Mpórð 1.

gnyðja, (gnudda, gnutt), grynte (mis-fornðjet), g. mundu grisir, ef galtar hag vissi Ragn VII 2.

gnýbjóðr, m, 'gny-byder', g. geira, som tilbyder spydenes gny (kamp), kriger, Rst 24.

gnýfari, m, 'som farer frem med gny, døn', v. 1. til dynfari, alvernes navn på vinden, Alv 20.

gnýfenginn Grettis 20 bör opfattes som to ord (jfr gnýr og gráöfenginn).

gnýfeti, m, 'som skridter med gny', skulde vel betyde 'hest', men ordet er v. 1. til gnýskúti, s. d.

gnýhregg, n, 'gny-storm', hvinende storm, g. Yggs, kamp, Skáldh 5.

gnýhvítingr, m, 'gny-fisk' (jfr hvitingr), g. geirporps, skjoldets, kampens, fisk, sværd, dets gnýr, kamp, o: g-a geirporps

boði — geirporps hvítinga gný-boði, kriger, Ólhelg 7. løvrigt er gný rettet fra gunn-.

gnýja, (gníða, gnúða og gnýða, gníðr, gnúðr og gnýðr), larme, buldre, Bergb 1, gnýr allr Jotunheimr Vsp 48; om havet: Ymis blóð gnýr á eyri Obarr 2, sær gnúði á sýju Jóms 16, brim gnýr Korm Lv 37; oddbreki gnúði hrafni á hofuðstafni Hfl

11, — om kampen: él stála gnúði Jóms 27, geir-f>rúðar grand gnúði Grettis 7, hgrð hríð gnúði v. 1. for hronn glumði, Jóms 33; om pilene: bryngogl gnúðu (v. I. gníðu m. m.) Gldr 5 (v. I. er bengogl). — gnýiunndum Has 1 er uden tvivl fejl for gnýviðum, s. d.

gnýjorð, /, 'bulder-jord, -land', girði g-ar ₌ jarðar gnýgirði, jordens buldrende, brusende bælte, havet, Nj 23.

gnýlinnr, m, 'bulder-slange', g. Gondlar — Gondlar gnýs, kampens, linnr, sværd, Rst 25.

gnýljómi, m, 'bulder-glans', sikkert fejl for gunnljómi, s. d., pmáhl 5; jfr J. Jonsson Arkiv XIV, 366.

gnýmiklandi, m, 'bulder-forstærker', g. geira, kraftig kriger, Jorns 35.

gný-N jgrðr, m, 'bulder-N jord', geira stigs, skjoldets, gnýr, kamp, dens Nirðir, krigere, GDropl 4.

gnýr, m, bulder, larm, grimmligr g., om malen på en kværn, Sól 57, valda slíkum gný Anon (X) I B 8; harðr vas g., der blev stærk larm, Hást 6, g. býjar SnSt 4, 3, g. fjalla Bergb 1, g. grœðis, havets buldrende oprør, Anon (XII) B 4, g. vas at heyra (da hesten kom løbende) Guðr II 4, g. manna Merl I 31, g. und goðvéfjum, om mændenes gråd og klynken, Akv 38; JQru g., kampbulderet, Gldr 2. — Hyppig i kenninger for kamp (jfr pul IV k 2): g. pundar (Odins) Eg Lv 10, g. Lóðurs vinar Hál 10, g. Gunnar Vell 34, Hókr 8, Ólhelg 9, Refr 2, 1, g. sverða Hókr 7, g. branda Ragn X 6, g. hjorva Hfr 2, 1, g. FJQlnis fura Tindr 1,

1, g. malma Hhard 19, g. geira Hhund I 54, Gráf 4, Tindr Lv 2, Eg Lv 32, g. geirs pjóöA 1, 7, g. darra Jorns 15. 30, g. odda Hál 9, g. nadda tsldr 5, g. stála Rv 31, ESk 6, 54, g. fjornis tsldr 17, g. skjalda Hfr Lv 13, g. rarida pBrún 4, Ótt

2, 9, Hl 26 a, g. sigmána Sigv 2, 5, g. hlifa pGisl 10, g. grafnings Am 3, 5, g. Gondlar serks Sigv 2, 6, g. Gondlar skúra GÖdds 4, g. Gunnar gagls ESk 9, 3, — som mandsnavn StjO I 2. — I vers er ofte gny- forvansket til gunn-.

gnýreifr, adj, 'bulder-glad', geirs g-(rettet fra gunn-), munter i kampen, Sigv

12, 13.

gnýskerðandi, m, 'bulder-ødelægger', g. Gondlar roðla — Ggndlar gný-rpðla skerð-andi, som ødelægger kampens sole, skjoldene, Giz 2, 1.

gnýskúti, m, 'buldrende klipehule', hule med de omgivende klipper, reka fyr g-a Geitis synes at være ensbetydende med