gnag
192
finód
sils knopper, Grí 33; bore, gennembore, om boret Rate, of grjót g. Hávm 106; gnave, fortære, grjót gnegr af gaddi, stenene (på havets bund) ødelægger (anker)fligen, pjóðA 4, 23.
gnap, n, hav, pul IV u 1; måske 'det der — i afstand — hæver sig, rager op', jfr haf og lign.; á g-i pórarinn er fejl, jfr gnap(marr).
/. gnapa, /, elvenavn, pul IV v 4; beslægtet med foregående.
2. gnapa, (-ða, -at), rage op, helst således, at den øverste del (af det opra-gende) böjer sig noget forover (luder med den øverste del), jór g-ir of dauðum gram, står og böjer hovedet ned over den døde fyrste, Brat 7, orn g-ir á mar, sidder og strækker hoved og hals (spejdende) ud over bredden, Hávm 62, g-ir með hetti, rager höjt op med hat på, Hjålmp IV 12, hestar svanfjalla (skibene) g. of hástalla hlunns, står og rager höjt op, Ht 83 (betydningen belyses ypperlig ved ordene: fjallit sýnisk mjok yfir gnapa oðrum fjollum ok náliga skuta yfir fram ýfir sjóinn, Fms X 313): — om skibets op- og udragende snabler, skoltar gtiQpðu Rst 14.
gnaphjarl, n, 'opragende land', eller måske rettere havets land', o: havet, g-s ramblik, havets stærke glans, guld (jfr harðmúíaðr), SnSt 1.
gnapmarr, m, 'höjtragende hest', g. (rettelse for á gnapi mar) Gylfa, skib, pórarinn.
gnapsalr, m, 'höjtragende sal', Gldr 1; må vist (o: gen. -salar) rettes til gnapsól, 5. d.
gnapsól, /, 'höjtragende sol', Gripnis ríðvigg, søkongens svævende hest, skib, dettes g., skjold, (jfr gnýstœrandi), Gldr 1.
gnapstóll, m, 'höjtragende stol', g. solar, solens höje sæde, himmel, Gldr 9. gnapturn, m, 'höjtragende tårn, g. aldrs, hoved (aldr — liv), slétta g-a aldrs, jævne hovederne, o: afhugge dem, Ht 50.
gnarr, m, blandt sønavne, pul IV u 1 (egl. 'den sig bevægende', jfr? no. gnarr(a) 'kølig, sejg blæst', verb. gnarra).
gnat, n, 1) hørligt sammenstød, odda g. Hfl 9. — 2) blandt søens navne (egl. 'den plaskende'), pul IV u 3.
gnata, (-aða, -at), styrte sammen med brag, grjótbjorg g. Vsp 52.
gnauða, (-aða, -at), fare mumlende, knitre, suse, om ilden, eldr g-aði víða of eyjar Jorns 19; om skibet, suðr g-uðu súðir pjóðA 1, 4; om mundens bevægelse under tygningen, lætk gron g. SnH 2, 2; om blodets stróm, g. ofan Bjarni 2.
gnaust, n, larm (som af hug- eller sammenstød), g. Gondlar borða (skjoldenes), kamp, Rst 18. gnaustan, /, 5. s. foregående, malma
g., skudvåbnenes larm, kamp, Hfr 3, 4. 24.
gneggja, (-aða, -at), vrinske, HHj 20.
gneggjuðr, m, vind (egl. 'den vrin-skende'), pul IV oo 2, v. 1. geiguðr, 'ginnregin's (vanernes) navn på vinden, Alv 20.
Gneip, /, jættekvindenavn, pul IV c 2 (vel egl. 'den höjtragende'), svQrt g. EGils 3, 3, ginljót g.sst 10 (v. L; om et utyske).
gneisti, m, 1) gnist, pul IV pp 4, hrinda g-um Sturl 3, 11, g-ar LU 93; óss g., guld, Sigv 12, 2. ~ 2) som oksenavn, pul IV ö 3, Grett 2, 5, hvor arfr ok g. = øxn (i tilnavnet øxnamegin, jfr afl).
gnepja, /, 1) jættekvinde-navn (egl. 'den hójtr agende'?, jfr gnap), pul IV c 2. — 2) økse, pul IV m.
gneppr, adj, foroverbøjet, Bergb 10 (jfr Arkiv XXX, 145).
gnesta, (gnast, *gnostinn), brage (som når noget brister), skapt mun g. Darr 3, malmr gnast Drv (XI) 3, malmar gnustu pGisl 7, geirr gnast í sórum porggob, geirar gnustu Merl l 33, hjorr gnestr, gnast ESk 12, 4, Hl 6 b, hlif gnast við hlif Anon (XII) C 21.
gneypa, (-ða, -ðr), bøje ned, knuge, mishandle, tramar g. skulu þik Ski 30.
gneypr, adj, farlig, v. 1. til greypr, Sigv
11, 12. t .
gniSr, m, blandt søens navne (egl. 'brusen', — niðr, om elves strom-lyd), pul IV u 2.
Gnipahellir, m, hulen, som danner nedgangen til Hel, Vsp 44 o. s. v. (vokalen bestemt ved versemålet).
gnipall, m, blandt ildens navne, pul IV pp 4 (vokalen bestemt ved versemålet).
Gnipalundr, m, sagnhistorisk sted, Hhund 1 30. 34. 50 (vokalen alle vegne bestemt ved metrum).
Gnissa, /, jættekvinde-navn, pul IV c 1 (v. 1. grisla, ur.; jfr? no. nisse; 'den ildelugtende'? jfr hniss).
Gnitaheiðr, / (tysk) sagnsted (ifølge Alfrædi 1 13 i Westfalen), heden, hvor Fáfnir havde sit (guld)leje, Grip 11, Akv 6 (bægge steder vokalen bestemt ved metrum); rógmalmr G-ar, guld, Ht 41.
gnipa, /, fjældtinde, brott g. Rst 28, húna g-ur, maste (toppe) ns fjælde, bølgerne, Mark 4, 1, g-u Listi, fjældtindens Lister(land), fjældegn, pdr 13. Jfr hnúp-, hvíta-, hofuð-, sæ-, þver-.
Gnípafjgrðr, m, sagnhistorisk sted, Ragn III 1 (vokalen metrumsbestemt).
gnísía, (-ta, -t), gnide mod hinanden med skærende lyd, g. tennr, skære tænder, LU 73.
gnjóði, m, blandt sáðs heiti, pul IV ddd 2; jfr njoda hos Ross.
gnot Ragn VII 2 er forvansket, mulig for góinn.
Gnóð, f, sagnhistorisk skib, tilhørende Åsmundr (Gnóðar-Ásmundr), pul IV z 3; Ásmundr tamði G. við gjalfr Mhkv 8;