giý

191

gnag

glý, n, glæde {jfr SnE II 494), g-ja né gáðir, du ænsede ingen glæde, forlystelse, Hamð 7.

glýjaðr, adj, glad, munter, oprömt, þeygi vel g. Vsp 35, vel g-ðar þýjar Eg Lv 3, grimmliga g., grumt glad, vildt oprömt, om en der varsler ulykker, selv glad ved dem, Anon (XII) E. Jfr fá-, íjqI-.

glýjuðr, m, navn på søen ('gennemsigtig, lys'?), pul IV u 2.

glýstamr, adj, berøvet glæde, glædeløs, sorgfuld, græti alfa en g-u Hamð 1.

glæheimr, m, lys, gennemsigtig verden, havet, (eller 'havets verden', den verden, havet udgår, jfr 2. glær), skríða g-m pKolb 3, 4.

glæhvarmr, adj, med lyse öjenlág, om en valkyrje, Harkv 2.

1.  glær, adj, gennemsigtig, lys, g. geð-veggr Ht 50.

2.  glær, m, 1) sø, hræva g. (ved rettelse), blod, Tindr 1, 8, verpa (orðum) á glæ, anvende ord til ingen nytte (jfr verpa á mar, á máskeið), Mberf 5. — 2) som hestenavn, 'den lyse', Gri 30 (en af asernes heste), pul I a 3, IV rr 1. — 3) som navn på buen, pul IV p (utvivlsomt samme ord). Jfr Falk, Waff 95.

glæsa, (-ta, -tr), forskønne, udstyre prægtig, g. herskip Hfr 2, 1, Arn 2, 17. 3, 1, g. skeið Hókr 8, g. Rokkva reina hreina, d. s., Ht 73; part. pass. glæstr, 'strålende, prægtig', om skibet, fúra g-t golli Arn 2, 10, g-t gjalfrstóð Bglv 8, g. varrviðr Sigv 10, 7, g. floti Sturl 3, 14, halli (— steini) g. —. steindr Oddi 3, g. golli veðrviti ív 16, om skjold: g. Gcmdlar himinn Merl I 34, — om sværd: blóð-kerti, glæst með golli Arm 1, — om mennesker: golli g-t Sturl 3, 2, hQrvi g. Korm Lv 3; hoppum g., om Placitus, PI 39; — om armen: g-ar valstQðvar pfagr 12, om brystet: g. gollurheimr Merl II 82, — om sængen: g. bingr Korm Lv 36, — om jomfru Maria: enn g-i kastali (Kristi) Has 60, g-t góöleik Qd 10, ker (guds) g-t með list Mdr 10.

glæsidýr, n, strålende dyr', g. lauks, (mastens), skib, pfagr 3.

glæsiligr, adj, skinnende, prægtig, om Oötaelven (på grund af flåden) Sturl 4, 41; g-g sem roðnust rósa LU 25.

glæsimaðr, m, prægtig, pragtelskende mand, pul IV j 4.

glæsimarr, m, 'strålende hest', g. Gylfa, skib, StjO II 10.

glæsirófa, /, 'pyntehale', tilnavn (ironisk), lv 29.

glævaldr, m, 'hav-herre'(?), eller 'lysende hersker'(P), uvist hvad det betyder, g-s gata Sol 54.

glævir, m, blandt hjælm-navne, pul IV s 2; vistnok 'den lyse'. Jfr Falk, Waff 155.

glceða, (-dda, -ddr), bringe til at gløde, lyse, men intrans, eldr g-ddi af oddurn, der stod gnister af oddene, Arn 3, 14; g-ddar gotur, glød-belagte, glødende, stier, Sól 31. 59.

glæpafrost, n, synders kulde, LU 81.

glæpafullr, adj, fuld af synd og hvad der lokker til synd, g-11 skripi Gdfi 3, g-t lif Mey 33.

glœpamaðr, m, forbryderisk person, Gd 49.

glæpr, m, 1) forbrydelse (vel egl. en sådan, der begås på grund af ukyndighed, blindt overmod eller forblindelse), g. es gests kváma Am 32, greipa g-p stóran Am 86, ræna e-n lQgum fyr g-i pmåhl 17, sekr g-s Bjhit 2, 21; — mik hefr g. sóttan HHj 32. — 2) ubesindig færd, stilla til g-s á báti, udsætte sig ubesindigt for livsfare, Sigv 3, 2. — 3) bruges særlig i religiøs betydning, synd (forbrydelse mod gud), iðrask g-a Has 53, þvá g-p með gráti Has 50, g-a þjóstr Líkn 30, rann þá g. af hverjum til annars LU 20, g-ir pverra LU 88, jfr 73, viðrsjá g-a Hsv 146.

glæpska, /, tilbøjelighed til at begå synd, synd, taka bót fyr g-u, lide straf for, SnE II 200, g-u firðr, befriet for synder, SnE II 196.

glgðuðr, m, 'glæder', som glæder (af glaða), g. hersa, som glæder herserne ved gaver, pjóðA 3, 34.

gl9mmungr, m, et slags fisk, pul IV x 3; egl. 'den glammende' (knurhane?).

GlQn, /, norsk(?) ø, belti G-ar, havet, ESk 13, 14.

glgp, n. pi, (el. f?), vildfarelse, ein g-sækir hvern jarl, én vildfarelse, utilbørlighed, gör enhver sig skyldig i (ordsprog), Úlhelg 10 (jfr sen. isl. allir eiga glappaskot á ævi sinni).

glgtuðr, m, ødelægger, g. hrannbáls (guldets), gavmild mand, Hskv 3, 3. Jfr her-, hodd-, men-.

gløggr, adj, 1) tydelig, klar, gera g-va grein Ht 100, eigi g-gg regla LU 97. — 2) nðjeseende, nøjeregnende, sparsom, karrig, g. við gesti Hym 9, sýtir g. vifr gjofum Hávm 48, modsat mildr Sigv 2, 2, "g. hugar, manglende mod, porm 2, 9, g. flugar, sparsom på flugt, modig, Grip 7. Jfr fœra-, Ó-.

gløggvingr, m, karrig person, glapmáll of g-a Arbj 1.

gløggpekkinn, adj, klart seende, bedømmende, Hsv 82.

gnaddr, m, ung mand, g-ar niflfarnir, om Gudruns sönner, som hun havde taget af dage, Akv 33; ordet er vel identisk med no. gnadd, skönt betydningen ikke helt passer, men den kan skyldes en senere udvikling: 'tør og hård, tungnem og upåvirkelig person' (Ross); i sv. dialekt (Degerforsmålet) betyder gnad 'dreng'; efter sammenhængen i Akv må det være Gudruns sönner, der menes; men hele sammenhængen er noget forblommet, og Atle forstår ordet, som om det var unge dyr, der var bleven slagtede til festen. Jfr iøvrigt niflfarinn og B. M. Olsen i Arkiv IX, 232 f.

gnaga, (gnó, gneginn), gnave, bide; g. hæfingar, om hjortene der bed Yggdra-